Forskning
Udskriv Udskriv
Switch language
Rigshospitalet - en del af Københavns Universitetshospital
Udgivet

Praktikuddannelse, kendte og miskendte sider: observationsstudie af praktikuddannelse indenfor sygeplejerskeuddannelsen

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Dokumenter

  1. The practices of body in rehabilitation after stroke: a qualitative study of how physiotherapy affects identity reconstruction

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

  2. Hysteresis–or the mismatch of expectations and possibilities among relatives in a transforming health care system.

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

  3. Balansekunst

    Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapportBidrag til bog/antologiForskningpeer review

  4. Identifisering og vurdering av studenter uegnet til å bli skikket for sykepleieyrket

    Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapportBidrag til bog/antologiForskningpeer review

  5. Promoting health as a form of capital: the transformation of the Danish healthcare field as experienced by private healthcare professionals

    Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapportBidrag til bog/antologiForskningpeer review

Vis graf over relationer
Afhandlingen angår praktikuddannelse undersøgt inden for sygeplejerskeuddannelsen ved direkte, ikke-deltagende, objektiverende relationel observation og interview, og der anlægges et forløbs- og et sammenlignende perspektiv. Undersøgelsen er inspireret af P. Bourdieus sociologi samt M. Merleau-Ponty og L. Wittgenstein. Der gøres brug af objektkonstruktion, hypoteser, fokusområder og observationskategorier, ligesom der arbejdes eksplorativt. Doxa inden for praktikuddannelse repræsenteret ved Dreyfus brødrenes læringsteori og sekundært Donald Schön og kritisk teori undersøges, diskuteres og kompletteres. Observationer over ca. otte måneder herunder båndoptagelse ‘in action' fokuserer særligt på otte studerende i praktikuddan­nelse ved hospitalsafsnit på to store københavnske sygehuse i Danmark. Der inddrages desuden data fra teoridelen ved klasseværelseundervisning samt fra dagbøger, evalueringssamtaler etc. Den konventionelle forestilling om læring (fra lærer til studerende, fra tanke til handling etc.) kan til dels bekræftes, men den fremstår samtidig som en stærkt accentueret og overestimeret dimension af, hvad praktikuddannelse er. Den miskender gennem sin ideologiske konstruktion, at praktikuddannelse også kan dokumenteres at ske gennem andre typer læremestre, på andre måder og gennem andre orienteringsmønstre hos den, som er undervejs.

Uddannelse indgår som del af familiers konverteringsstrategier til at tilegne eller opretholde kapital, og uddannelsessystemet bidrager med nogen del teknisk viden, men med langt større del social effekt. De studerende føler sig og opleves som ‘novicer' og ukyndige, men de er grundlæggende præ-adaptet til at fungere i hospitalsafsnittet i medicinsk felt. Trods ‘savn' af teori og læremestre, et begrænset overblik og handle-tvang lykkes de studerende helt overvejende med adækvat praktik. Det faglige univers, som skal tilegnes, bærer en struktur, som korrespon­derer med de studerendes indre struktur, og det er karakteristisk, at den faglige viden primært overføres praktisk snarere end gennem eksplicit sproglig formidling.

Undersøgelsen kan ikke bekræfte et egentligt forløb opfattet som en lineær udvikling til det bedre. De studerende befinder sig og orienteres i en startfase ‘udenfor' på sygestuen mod patienten som fysisk krop for i slutfasen at befinde sig og orienteres ‘indenfor' i kontorlandskabet mod forvaltning. Det beskrives som to delvis modsatrettede typer af faglig aktivitet og viden. Undersøgelsen kan heller ikke bekræfte forskelle i materialiseret praktik, som kan henføres til de officielt deklarerede forskelle i pædagogik ved skoledelen af de to sygeplejeskoler (fagop­delt/projektorienteret). Praktikuddannelse i hospitalet fungerer efter en medicinsk og administrativ logik. Det er ikke ‘learner', der er ‘in control', og de studerende virker snarere ‘nedsænket' i en, på andre præmisser, altid allerede ‘on-going' praktik, end de bestræber sig på at implementere teori, være kritiske eller reflektere etc.

De studerende tilegner sig faglig viden gennem indvævet kropslig dialog med arkitektur, redskaber og artefakter. Arkitektur via indretning, installationer og lugte mv. lægger et ‘spor' for faglig handlen i respektive rum, som ‘trigger', hvad der sekundært italesættes sprogligt, og hvordan der eventuelt tertiært ‘ræsonneres højt' i rummet. De studerende oplever at lære fra legitime læremestre og læremåder, men de lærer ikke mindst ‘nedefra' fra andre elever, Sosu-assistenter og patienter samt gennem arkitekturen. Praktik fungerer gennem et gensidigt fagligt ‘back-up' læremestersystem (ikke én mester personificeret), som snarere er rettet mod at løse arbejdsopgaver end uddannelsesspørgsmål.

I arbejdet med at tilegne sig faglig kapital er de studerende, særligt i startfasen, grundlæggende og ikke bevidst orienteret efter at undgå at gøre fejl. Det gælder om at kompromittere sig selv, patienten og andre så lidt som muligt, hvilket er mere styrende end at anvende teori i praktik eller at lære noget af aktiviteterne. Habitus guider en søgende og defensiv praktik ud fra et forsigtighedsprincip. Strategier kan være at stille de rette spørgsmål på rette sted og måde, først spørge når man nogenlunde ‘ved', vise sin uvidenhed frem for at gøre den sproglig, spørge ‘nedad' fremfor ‘opad', gøre ‘hvad som helst' frem for at være udelukket af faglige relationer etc.

 

 

OriginalsprogDansk
Udgivelses stedKøbenhavn
ForlagUCFS
Udgave1
Antal sider332
ISBN (Trykt)87-90769-01-5
StatusUdgivet - 2000
Eksternt udgivetJa

ID: 57962837