Forskning
Udskriv Udskriv
Switch language
Rigshospitalet - en del af Københavns Universitetshospital

Sundhedsfaglig supervision i Afdeling for Neurorehabilitering  - styrkelse af sygeplejerskernes fag identitet

Projekt: Typer af projekter

  • Guldager, Rikke (Projektansøger)
  • Poulsen, Ingrid (Projektdeltager)
  • Olesen, Anne Mette, Uddannelses afdelingen Hvidovre Hospital, Danmark (Projektdeltager)
Vis graf over relationer
I afsnit for Traumatisk Hjerneskade arbejder vi tværfagligt omkring patienten, hvilke stiller store krav til den enkelte sygeplejerskes fag identitet, idet faggrænserne indimellem ligger tæt op af hinanden.  Sygeplejersken skal være meget bevidst omkring egne og andres faggrænser og kompetencer samt eget genstandsfelt. Jeg oplever at sygeplejerskerne i min afdeling ofte er frustrerede over måde det tværfaglige samarbejde fungerer på. Sygeplejerskerne oplever at de ikke bliver hørt, når der skal tages beslutninger om patientens behandling og pleje. Dette skaber uklarhed i den faglige identitet. Denne uklarhed skaber utryghed og utilfredshed, som har indflydelse på arbejdsglæden, idet sygeplejerskerne føler sig mindre værdige i forhold til de tværfaglige samarbejdsparter, hvor de ikke bliver anerkendt for deres særlige kompetencer. Dette kommer blandt andet til udtryk ved at sygeplejerskerne ofte udebliver fra tværfaglige møder, som for eksempel "mål og plan" møder. Disse møder er et vigtigt redskab i rehabiliteringen, hvor alle faggrupper bidrager med deres faglige observationer og bud på tiltag i forhold til den enkelte patient. En årsag til dette kan være at de føler sig desillusioneret over deres egen rolle og ikke føler de gør en forskel.

På mit afsluttende modul på diplomuddannelsen skrev jeg en opgave, hvor jeg ønskede at undersøge om sygeplejerskerne i min afdeling har brug for at få styrket deres fag identitet. Jeg vælger at tage udgangspunkt i Benedicte Shillings definition af identitet. Hun beskriver identitet som en organisation, som er synonymt med identitet. Identitet er et socialt, organisatorisk fænomen. Det er os selv, sådan som vi bliver set af andre mennesker ude fra. Identitet er social, i bevægelse og kontekstafhængig (Schilling, 1997) Fag identitet er at vide hvad ens selvstændige genstandsfelt er og hvad der adskiller ens fag fra andres. Når sygeplejerskers faglige identitets følelse er stærk og god, kan den give gruppen af sygeplejersker en helhedsfølelse og egenværdi, der kan gøre den åben og imødekommende overfor omverdenen og andre faggrupper (Lyngaa, 1997)

Som metode valgte jeg kvalitativt forskningsinterview, hvor jeg foretog fire interview med sygeplejersker ansat i afsnit for traumatisk hjerneskade. Ud fra disse interview blev lavet en fænomenologisk baseret meningskategorisering som metode til analysen. Derudover blev litteratur studie brugt som metode, hvor jeg anvendte teori inden for systemisk tænkning, socialkonstruktionismen og viden, hvor Aristoteles vidensniveauer blev anvendt til at anskueliggøre om der var en sammenhæng mellem, hvilke vidensform vi anvender og hvordan vi fagligt argumenterer.

Sygeplejerskerne i interviewene fortalte at de generelt ikke føler sig betydningsfulde i det tværfaglige samarbejde og at kommunikationen ofte går galt med deres tværfaglige samarbejdspartnere. Det kan hænge sammen med at der argumenteres ud fra forskellige vidensniveauer. Sygeplejerskerne efterspørger et monofagligt rum, med plads til refleksion. Jeg fandt derfor at sundhedsfaglig supervision kan være en velegnet metode til at skabe nye muligheder for handling og til at se sig selv og sin praksis i et nyt lys. På denne måde kan nye erkendelser opstå og sygeplejerskerne kan derved blive grundfæstet i egen fag identitet.

Ud fra disse betragtninger skal jeg opstarte sundhedsfaglig supervision i Afsnit for Traumatisk Hjerneskade. Sundhedsfaglig supervision er et struktureret forløb der giver mulighed for at fordybe sig i faglige og relationelle problemstillinger fra det praktiske daglige arbejde. Sundhedsfaglig supervision som den tager sig ud i dag, tager udgangspunkt i antropolog Gregory Bateson, erkendelsesteori, samt socialkonstruktionisme. I traditionel forstand med en supervisor, supervisand og et reflekterende team. Jeg tager udgangspunkt i supervision som

" Fagpersonlig kompetanceudvikling og kollegial omsorg. Den kollegiale supervision er forståelses og læringsrettet med henblik på at blive klogere på sin professionelle virkelighed" (Hermansen, Løw og Petersen, side122, 2004).

Målgruppen:

Sygeplejersker, der er ansat i klinik for neurorehabilitering, som har været uddannet sygeplejersker i mere end 5 år og med lyst til at deltage i sundhedsfaglig supervision. Der etableres en gruppe, bestående af 6-8 deltagere fra Afdeling for Neurorehabilitering. Den sundhedsfaglige supervision vil foregå over 8 gange, af 1 ½ times varighed i et lokale væk fra patienterne og afdelingen. 

 

Formål med projektet:

At undersøge om sundhedsfaglig supervision er en metode, der kan anvendes til at øge den faglige identitet hos sygeplejersker i Afdeling for Neurorehabilitering. Ud fra et systemisk synspunkt er det ikke muligt at have en "dagsorden" på forhånd, der præsenteres for deltagerne. Det kan ødelægge gruppeprocessen og processen for den enkelte deltager. Sygeplejerskerne skal informeres om at de indgår i et projekt, hvor formålet præsenteres for dem, men at det opnås ved at tale om dagligdags dilemmaer og problemstillinger, da jeg har en hypotese om, at man ved at tale om de faglige problemstillinger sygeplejerskerne har i deres daglige arbejde kan:

  • Styrke sygeplejerskernes beslutningsgrundlag i praksis
  • Udvikle sygeplejerskernes faglige identitet
  • Styrke sygeplejerskernes faglige relationer
  • Opnå nye erkendelser og handlemuligheder i sygeplejerskens daglige arbejde

 

Metode:

Projektet er planlagt som en før- og efter undersøgelse, hvor jeg gerne vil undersøge hvad og hvordan sygeplejerskerne tænker om deres egen fag identitet før og efter at de deltager i sundhedsfaglig supervision.

Der kommer til at deltage i alt fem sygeplejersker fra Afsnit for Traumatisk Hjerneskade og to sygeplejersker fra Afsnit for Apopleksi.

Der vil blive udført et fokusgruppe interview en uge før den egentlige supervisionsgruppe opstarter. Intervieweren/moderator er uddannet sygeplejefaglig vejleder og er ansat af uddannelsesafdelingen på Hvidovre hospital. Hun vil interviewe gruppen ud fra en interview guide udarbejdet af mig, hvor hovedemnerne er sygepleje som fag, tværfagligt samarbejde og fag identitet. Formålet er at få sygeplejerskerne til at fortælle om deres oplevelser i forhold til deres syn på sygeplejerskens rolle i sig selv og i samarbejde med kollegaer i det tværfaglige samarbejde. Jeg mener det er vigtigt, at afdække sygeplejerskernes for-forståelse af egen identitet, for at kunne arbejde med styrkelse af denne. Med for-forståelse mener jeg, at inddrage de oplevelser og erfaringer sygeplejerskerne har omkring deres egen rolle i det tværfaglige samarbejde og omkring deres eget fag, da det er denne horisont, som alt bliver fortolket ud fra (Birkler, 2006). Og det er ud fra dette ønske om at inddrage erfaringer, holdninger og synspunkter hos en gruppe, der arbejder sammen, at jeg vælger at bruge fokusgruppe interview, samt tids elementet i forhold til individuelle interviews. Udover moderator vil der være en sekretær tilstede og fokusgruppe interviewene vil blive optaget på bånd.

Herefter vil jeg supervisere gruppen igennem 8 gange. Første gang vi mødes skal vi sammen udarbejde en kontrakt med "spilleregler" Nogle elementer som mødepligt, det at man møder til tiden og tavshedspligt er indiskutable for at få skabt den rette gruppeproces og skabe tryghed, mens andre elementer er op til gruppen at bestemme, som for eksempel at man ikke spiser frokost mens der superviseres.

Interviewene skal efterfølges analyseres samlet og skal således ikke inddrages i selve supervisionen, da dette vil påvirke min neutralitet som supervisor.

 

Der er nogle særlige udfordringer, når jeg skal supervisere i egen kollegagruppe. Der kan være en risiko for at kollegaer bliver vurderende i forhold til hinandens faglighed, da de ikke sjældent har "aktier" i hinandens opgaver eller problemstillinger. De kan have en mening om hvad der er rigtigt eller forkert at gøre i en given situation. Og de vil måske have vanskeligt ved at udgøre en tilpas forstyrrelse for hinanden, blandt andet på grund af den for-forståelse, der ligger i gruppen.

Derfor skal jeg, som supervisor være særlig opmærksom på at dialogen i supervisionsgruppen bliver anerkendende, nysgerrig og reflekterende. Dette belyser Lykke og Pedersen i artiklen "Kollegafællesskabets velsignelse og forbandelser i supervision", hvor de lægger vægt på, at det er supervisors opgave at støtte kollega teamet i at skabe en supervisionskontekst hvor der er mulighed for udvikling, inspiration og refleksion som beriger den enkelte i teamet (Lykke og Pedersen, side 18, 2007). Fordelen ved kollegial supervision er muligheden for at udvide faglige perspektiver, hvor videns deling og sprogliggørelse skaber nye refleksioner til gavn for det daglige arbejde. Endvidere er læringslyst og motivation et væsentligt fundament for supervision i et kollegafællesskab. At fremme og støtte denne læringslyst kan komme det kollegiale fællesskab til gode ved at skabe nærhed og fællesskab (Lykke og Pedersen 2007).

En uge til 14 dage efter afslutningen af gruppen, vil samme sygeplejefaglige vejleder udføre fokusgruppeinterview med gruppen igen. Fokus vil denne gang være på gruppeprocessen men også den enkelte sygeplejerske faglige og personlige udbytte

 

Analyse af interview:

Jeg anvender en fænomenologisk baseret meningskategorisering som metode til analysen (kvale, 1994). Denne metode, giver mig mulighed for at beskrive sygeplejerskernes oplevelser, samt mulighed for fortolkning af resultaterne, hvorved min egen for-forståelse kommer i spil. Jeg anvender metodens fire trin. Først gennemlæses interviewmaterialet, for at få et generelt indtryk.  Dernæst systematiseres materialet og endelige temaer udvikles. Herefter sammenfattes tekst i hvert af de enkelte temaer og slutteligt stilles der spørgsmål til fortolkninger der er foretaget (Malterud, 2003).

Første gruppe vil være et pilotprojekt. Herefter vil jeg gentage projektet med i alt fire grupper.


Metodeovervejelse:

Jeg vil forsøge at gøre min metode så gennemskueligt, således at mine resultater kan fremstå så troværdige som muligt. Jeg ser det som en styrke at jeg har fire grupper med i projektet. Da fokus gruppe interviewet ikke er en evaluering af mig som sundhedsfaglig supervisor, får jeg brug for efter vejledning af en anden supervisor. Dette vil jeg får via uddannelsesafdelingen på Hvidovre Hospital, hvor jeg vil blive superviseret.

Jeg er nød til at forholde mig kritisk, i forhold til min egen metode. Jeg kender dem jeg superviserer og arbejder i det daglige sammen med dem. Jeg vil derfor være påvirket af egen for-forståelse og have erfaringer og holdninger såvel fagligt som personligt.

 

Etiske overvejelser:

Jeg har forud for projektet talt med afdelings- og afsnitsledelsen om formålet med projektet samt med fokus gruppe interviewene. Dernæst har jeg tilbudt de sygeplejerske med fem års anciennitet som sygeplejerske, sundhedsfaglig supervision. De sygeplejersker med lyst skulle herefter selv tilmelde sig til deres leder. Alle sygeplejersker har skrevet under på og givet tilladelse til brug af deres empiri. Sygeplejersker fik herefter skriftligt, information om projektet og om formålet med fokus gruppe interviewene.. Alle sygeplejersker har skrevet under på og givet tilladelse til, brug af deres empiri.

 

Tidsplan:

Jeg starter med første gruppe 3/3 2009. Jeg forventer at have afsluttet gruppe fire efteråret 2010.

 

Økonomi:

Jeg superviserer i arbejdstiden, da dette er en del af min ansættelse som faglig vejleder. Dog er det ønskværdigt at jeg har to dage om måneden til at arbejde med projektet, samt en måned til at bearbejde data når jeg afslutter projektet.


Referencer:

 

Bateson, Gregery: Steps to an ecology of mind. New York. Ballantine Books. Side 7-32, 395-407

Birkler, Jacob: Videnskabsteori: en grundbog, Munksgaard, 2005, 1 udgave, 1 oplag. Side 33-130.

Hermansen, Løw og Petersen: Kommunikation og samarbejde .Alinea København. 2. udgave, 3.oplag 2006. Side 7-226

Kvale, Steiner: Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag. 11. oplag, 2004. Side 15-287

Lykke, Trille Frodegaard og Pedersen, Jacob Hassing: Kollegafælleskabets velsignelser og forbandelser i supervision. Erhvervspsykologi, volume 5, nummer 1, marts 2007. Side 16-31.

Fokus på sygeplejen: Fagidentitet.Munksgaard, København 1997. Side 7-105

Malterud, Kirsti: Kvalitative metoder i medisinsk forskning- en innføring. Universitetsforlaget 2003. 1.utgave Tano Aschehoug 1996. Side 19-124

Schilling, Benedicte: Systemisk Supervisionsmetodik. Dansk Psykologisk Forlag 1997. 1.udgave, 2. oplag. Side 9-191

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Formål med projektet:

At undersøge om sundhedsfaglig supervision er en metode, der kan anvendes til at øge den faglige identitet hos sygeplejersker i Afdeling for Neurorehabilitering. Ud fra et systemisk synspunkt er det ikke muligt at have en "dagsorden" på forhånd, der præsenteres for deltagerne. Det kan ødelægge gruppeprocessen og processen for den enkelte deltager. Sygeplejerskerne skal informeres om at de indgår i et projekt, hvor formålet præsenteres for dem, men at det opnås ved at tale om dagligdags dilemmaer og problemstillinger, da jeg har en hypotese om, at man ved at tale om de faglige problemstillinger sygeplejerskerne har i deres daglige arbejde kan:

  • Styrke sygeplejerskernes beslutningsgrundlag i praksis
  • Udvikle sygeplejerskernes faglige identitet
  • Styrke sygeplejerskernes faglige relationer
  • Opnå nye erkendelser og handlemuligheder i sygeplejerskens daglige arbejde

 

Metode:

Projektet er planlagt som en før- og efter undersøgelse, hvor jeg gerne vil undersøge hvad og hvordan sygeplejerskerne tænker om deres egen fag identitet før og efter at de deltager i sundhedsfaglig supervision.

Der kommer til at deltage et varierende antal sygeplejersker fra 5-7.

Der vil blive udført et fokusgruppe interview en uge før den egentlige supervisionsgruppe opstarter. Intervieweren/moderator er uddannet sygeplejefaglig vejleder og er ansat af uddannelsesafdelingen på Hvidovre hospital. Hun vil interviewe gruppen ud fra en interview guide udarbejdet af mig, hvor hovedemnerne er sygepleje som fag, tværfagligt samarbejde og fag identitet. Formålet er at få sygeplejerskerne til at fortælle om deres oplevelser i forhold til deres syn på sygeplejerskens rolle i sig selv og i samarbejde med kollegaer i det tværfaglige samarbejde. Jeg mener det er vigtigt, at afdække sygeplejerskernes for-forståelse af egen identitet, for at kunne arbejde med styrkelse af denne. Med for-forståelse mener jeg, at inddrage de oplevelser og erfaringer sygeplejerskerne har omkring deres egen rolle i det tværfaglige samarbejde og omkring deres eget fag, da det er denne horisont, som alt bliver fortolket ud fra (Birkler, 2006). Og det er ud fra dette ønske om at inddrage erfaringer, holdninger og synspunkter hos en gruppe, der arbejder sammen, at jeg vælger at bruge fokusgruppe interview, samt tids elementet i forhold til individuelle interviews. Udover moderator vil der være en sekretær tilstede og fokusgruppe interviewene vil blive optaget på bånd.

Herefter vil jeg supervisere gruppen igennem 8 gange. Første gang vi mødes skal vi sammen udarbejde en kontrakt med "spilleregler" Nogle elementer som mødepligt, det at man møder til tiden og tavshedspligt er indiskutable for at få skabt den rette gruppeproces og skabe tryghed, mens andre elementer er op til gruppen at bestemme, som for eksempel at man ikke spiser frokost mens der superviseres.

Interviewene skal efterfølges analyseres samlet og skal således ikke inddrages i selve supervisionen, da dette vil påvirke min neutralitet som supervisor.

 

 

 

StatusIgangværende
Periode03/03/2009 → …
Forskningsprogram<ingen navn>

ID: 32496922