Forskning
Udskriv Udskriv
Switch language
Rigshospitalet - en del af Københavns Universitetshospital

Androgenmetabolitter og seksualfunktion hos raske kvinder

Projekt: Typer af projekter

  1. Androgens and Psychosocial Factors Related to Sexual Dysfunctions in Premenopausal Women

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

  2. Response to Comment on "Is There a Correlation Between Androgens and Sexual Desire in Women?"

    Publikation: Bidrag til tidsskriftKommentar/debatForskningpeer review

  • Nanna Cassandra Læssøe (Projektleder, faglig)
  • Annamaria Giraldi (Projektleder, faglig)
  • Pedersen, Anette Tønnes (Projektleder, faglig)
  • Ellids Kristensen (Projektleder, faglig)
  • Hougaard, David M., Statens Serum Institut, Danmark (Projektleder, faglig)
  • Cohen, Arieh, Statens Serum Institut, Danmark (Projektleder, faglig)
  • Lundqvist, Marika, Statens Serum Institut, Danmark (Projektleder, faglig)
  • Friis-Hansen, Lennart Jan (Projektleder, faglig)
  • Johansen, Trine H. (Projektleder, faglig)
Vis graf over relationer
Baggrund:
Baggrunden for vores interesse i at undersøge funktionen af testosteron hos kvinder opstod, da vi fra tidligere undersøgelser ved, at behandling med testosteron har en positiv effekt på kvinders seksuelle lyst. Specielt har man set positiv effekt hos kvinder, som har nedsat seksuel lyst efter de har fået fjernet begge deres æggestokke. Til trods for at æggestokkenes funktion bl.a. er at producere testosteron, har man til dags dato ikke kunne finde en klar sammenhæng mellem testosteron og seksuel lyst hos kvinder. En ny og bedre målemetode til at måle testosteron i blodet er blevet udviklet, og denne vil vi bruge i vores forsøg på at finde sammenhængen mellem testosteron og seksuel lyst. Samtidig er vi også klar over, at mange andre faktorer spiller ind på kvinders seksuelle lyst. Det er derfor uklart, hvor stor en rolle testosteron i så fald spiller, og det er det, som vi vil undersøge i dette forsøg. Med denne viden vil man måske i fremtiden kunne hjælpe specielle grupper af kvinder, som af forskellige årsager har mangel på testosteron. Heriblandt kvinder, som har fået fjernet begge deres æggestokke og derfor mangler en del af deres testosteronproduktion. Desuden vil informationer fra undersøgelsen måske senere også føre til udviklingen af en effektiv og sikker behandling til de ovennævnte kvinder.
Vores hypotese er, at årsagen til, at man ikke tidligere har kunnet finde sammenhængen mellem testosteron og seksuel lyst hos kvinder, er, at den gængse målemetode ikke er god nok.
Der er for nylig blevet udviklet en ny målemetode til at måle testosteron i blodet hos kvinder, og den vil vi afprøve på 600 raske kvinder i alderen 18-64 år uden kendte sygdomme eller tilstande, som vil kunne påvirke testosteronproduktionen og/eller seksualfunktionen: kvinder som er gravide eller ammende samt kvinder, som har født inden for de sidste 6 måneder eller som har polycystisk ovariesyndrom (PCOS), stofskiftesygdom (hypertyreose, myxødem), sygdom i hypofysen, sukkersyge, nuværende eller tidligere kræftlidelse eller som har taget antidepressiv eller antipsykotisk medicin inden for de sidste 3 måneder ekskluderes.

Formål:
1. At undersøge, om der er en sammenhæng mellem mandligt kønshormon (testosteron) hos kvinder og kvindernes seksuelle lyst, livskvalitet og tendens til depression.
2. At undersøge om anvendelse af p-piller påvirker kvinders seksualfunktion.

Design:
Projektet er designet som et tværsnitsstudie af 600 raske kvinder og vi vil ved hjælp af blodprøver og forskellige spørgeskemaer undersøge, om testosteronniveauet målt vha. den nye målemetode er bestemmende for kvinders seksualfunktion, humør og livskvalitet.

Følgende kvinder kan ikke deltage i projektet:
• Kvinder, som er gravide eller ammende
• Kvinder, som har født inden for de sidste 6 måneder eller som har polycystisk ovariesyndrom (PCOS), stofskiftesygdom (hypertyreose, myxødem), sygdom i hypofysen, sukkersyge, nuværende eller tidligere kræftlidelse eller som har taget antidepressiv eller antipsykotisk medicin inden for de sidste 3 måneder.
StatusIgangværende
Periode27/04/200931/12/2016

    Forskningsområder

  • Sundhedsvidenskab - Sexual Dysfunctions, Psychological, Paraphilic Disorders and Disorders of sexual preference or development

ID: 32295399