Forskning
Udskriv Udskriv
Switch language
Region Hovedstadens Psykiatri - en del af Københavns Universitetshospital

OPUS-projektet: En randomiseret multicenter undersøgelse af intensiv versus standard behandling for patienter med første psykotiske sygdomsepisode – 10års-opfølgning

Projekt: Typer af projekterProjekt

Vis graf over relationer
Baggrund:
Dette projekt er 10års-opfølgningen af OPUS-projektet, som er den første og største randomiserede kliniske undersøgelse af dels en intensiv, tidlig intervention versus standardbehandling for unge med debuterende psykose og dels af langtidseffekten af denne intervention. 578 patienter, der nyligt havde fået en diagnose indenfor det skizofrene spektrum, blev i 1998-2000 tilfældigt fordelt, så halvdelen fik standard behandling og halvdelen fik en særligt intensiv behandling (OPUS–behandling). Efter to år overgik de patienter, der fik OPUS-behandling også til standardbehandling.

Indtil nu er der blevet udført tilsvarende opfølgningsundersøgelser efter et, to og fem år. OPUS-behandlingen har vist en betydelig positiv effekt på psykotiske symptomer og negative symptomer, sekundært stofmisbrug, evne til at passe sin behandling, mængden af antipsykotisk medicin og tilfredshed med behandlingen efter et og to års behandling. Mange af disse positive effekter var ikke opretholdt ved 5års-opfølgningen, tre år efter den eksperimentelle behandling ophørte. Men ved 5års-opfølgningen var betydeligt flere af de patienter, der oprindeligt fik OPUS-behandling i stand til at bo for sig selv, i modsætning til på en institution for psykisk syge.

Formål:
1) At afdække om OPUS-gruppen efter ti år klarer sig bedre end de, som i samme periode fik almindelig behandling.
2) At afdække hvordan psykisk sygdom og social formåen udvikler sig i de første ti år efter en diagnose i det skizofrene spektrum i den hidtil største undersøgte gruppe af nydiagnosticerede i verden.

Vi er ved 10års-opfølgningen særligt interesserede i, om den gruppe patienter, der i sin tid fik OPUS-behandling stadigvæk i højere grad er i stand til at bo for sig selv og om de evt. er bedre til at håndtere hverdagens problemer og de problemer og symptomer sygdommen giver. Desuden vil vi undersøge, om der kan ses nogle mønstre i den måde, hvorpå sygdommen udvikler sig over tid f.eks. i forhold til socialt liv, symptomer, livskvalitet, selvmordsrisiko, andre psykiske problemer m.m. og om bestemte faktorer omkring det tidspunkt diagnosen stilles kan bruges til at forudsige, hvordan sygdommen og patientens behov vil udvikle sig over tid.

Nulhypotesen er, at der ikke vil være forskel på klinisk, socialt og psykologisk forløb mellem patienter, der har fået OPUS-og standardbehandling ved 10års-opfølgningen. Vi har desuden opstillet den hypotese, at varighed af ubehandlet psykose før første behandlingskontakt, sygdomsgrad ved start, mandligt køn, misbrug og manglende kontakt til familien er prædiktorer for kronisk psykotisk tilstand, mindre socialt netværk og mindre oplevet evne til håndtering af hverdagsliv og symptomer ved 10års-opfølgningen.

Uanset om der påvises en langvarig positiv effekt af den eksperimentelle intervention, vil resultaterne af undersøgelsen bidrage betydeligt til vores viden om langtidsprognosen, indflydelsen på det sociale netværk og den oplevede evne til håndtering af hverdagsliv og symptomer ved skizofreni og beslægtede lidelser.

Design:
Undersøgelsen er foretaget ved interviews af patienterne samt spørgeskemaer. Interviewerne var blindede, overfor hvilken behandling patienterne i sin tid modtog, og vidste altså ikke om patienten i sin tid fik OPUS- eller standardbehandling. Projektet er færdigt med at interviewe patienter.
StatusAfsluttet
Periode01/06/200931/10/2013

ID: 32276626