Tværsektorielt samarbejde mellem professionelle som arbejder med sundhedsfremme blandt psykisk sårbare

Baggrund: Personer med svære psykiske lidelser lever 12-20 år kortere end den generelle befolkning. Det skyldes primært livsstilssygdomme såsom type 2 diabetes og hjertesygdom samt en generel underbehandling af disse. Studier har vist ingen eller begrænset effekt af livsstilsinterventioner blandt psykisk sårbare. Nærværende studie har fokus på videreudvikling af Livsstilsguide i Praksis (LIP), et sundhedspædagogisk koncept bestående af en samarbejdsmodel, understøttet af en guide og syv dialogværktøjer, udviklet med psykiatribrugere og afprøvet af professionelle i 158 settings i Region Syddanmark. Procesevalueringen af LIP viste positive effekter på professionelles kommunikation og samarbejdsevner, men fandt også at forskellige kulturer og mangel på samarbejde samt fælles modeller, der kan facilitere samarbejde på tværs, er en barriere for sammenhæng i livsstilstilbud. Formålet med nærværende studie er at identificere behovet for videreudvikling af LIP, så det kan anvendes på tværs af regionale og kommunale kontekster.

Metode: Fra sep. 2018 - jun. 2019 blev tre workshops med brugere og professionelle, interviews med ledere og professionelle (n=7), observationer på livsstilstilbud (n=5) og to shadowing-besøg gennemført i to danske kommuner med henblik på at undersøge, hvordan tværsektorielt samarbejde fungerer mellem professionelle som arbejder med sundhedsfremme blandt psykisk sårbare. Data blev analyseret via systematisk tekstkondensering.

Resultater: En række dilemmaer og udfordringer i det tværsektorielle samarbejde blev identificeret. Brugere efterspørger et "skub" til at påbegynde eller fastholde livsstilsændringer, mens professionelle enten er i tvivl om deres funktion eller afventer brugeres initiativ. Professionelle oplever mangel på samarbejde på tværs af sektorer og fagligheder, selvom de er overbeviste om, at det skaber synergi, tryghed og sammenhæng i brugerforløb. Individualiserede brugerforløb efterspørges, men kassetænkning præger livsstilstilbud. Samtidig varierer livsstilstilbud og der er nuværende igen systematisk kommunal erfaringsudveksling, på trods af et stort læringspotentiale.

Konklusion: Fundene peger på, at LIP med fordel kan videreudvikles med fokus på tværsektorielt samarbejde, forventningsafstemning og sammenhæng i brugerforløb.