Skip to main navigation Skip to search Skip to main content

Lateral genopbygning af processus alveolaris med en autolog knogleblok før implantatindsættelse

Thomas Starch-Jensen, Jens Jørgen Thorn, Jonas Peter Becktor, Simon Storgård Jensen

Abstract

Sufficient højde og bredde af processus alveolaris er en vigtig forudsætning for at sikre en ideel implantatplacering i kæbeknoglen og etablere grundlaget for en korrekt æstetisk og funktionel udformning af den senere protetiske erstatning med en god langtidsprognose. Imidlertid ses ofte betragteligt svind af den faciale kæbeknogle efter traumatisk tandtab, tandekstraktion eller langvarig tandløshed. Genopbygning af processus alveolaris før implantatindsættelse er derfor ofte nødvendigt, når dimensionerne er utilstrækkelige til at sikre minimum 1-2 mm knogle omkring hele implantatet. Lateral genopbygning af processus alveolaris med en autolog knogleblok er den hyppigst anvendte kirurgiske procedure til breddeøgning af processus alveolaris før implantatindsættelse. Langtidsundersøgelser og systematiske oversigtsartikler har vist høj overlevelse af suprastruktur og implantat, begrænset periimplantært marginalt knogletab, forudsigelig breddeøgning af processus alveolaris og relativt få komplikationer. I nærværende oversigtsartikel præsenteres den nuværende viden om lateral genopbygning af processus alveolaris med en autolog knogleblok før implantatindsættelse. Endvidere illustreres den kirurgiske procedure.
Original languageEnglish
JournalTandlaegebladet
Volume126
Pages (from-to)2-11
Number of pages10
ISSN0039-9353
Publication statusPublished - 2022

Cite this