Abstract
Covid-19 smittetallene i udsatte boligområder med mange etniske minoritetsborgere har været i stigning.
En ofte brugt forklaring lyder, at beboerne ikke forstår at følge de almindelige forholdsregler såsom social afstand og hygiejne, og ikke lader sig teste eller isolere i tilfælde af smitte. Dette er en unuanceret forklaring, der ikke tager højde for de underliggende samfundsmæssige strukturer for eksempel bolig- og jobsituation, lavere uddannelsesniveau eller sproglige udfordringer, der skaber fundamentet for smitteforskelle blandt befolkningsgrupper i samfundet.
Vi argumenterer for, at dette blandt andet skyldes den politiske ”livsstilsdrift,” og at vejen frem er et paradigmeskift, hvor vi i højere grad adresserer de bagvedliggende sociale årsager ved at iværksætte strukturelle indsatser, som med fordel kan implementeres i lokalmiljøet med inddragelse af målgrupper. Endelig understreger vi, at organisationer og institutioner skal sikre tilgængelighed af deres ydelser for alle samfundets borgere.
En ofte brugt forklaring lyder, at beboerne ikke forstår at følge de almindelige forholdsregler såsom social afstand og hygiejne, og ikke lader sig teste eller isolere i tilfælde af smitte. Dette er en unuanceret forklaring, der ikke tager højde for de underliggende samfundsmæssige strukturer for eksempel bolig- og jobsituation, lavere uddannelsesniveau eller sproglige udfordringer, der skaber fundamentet for smitteforskelle blandt befolkningsgrupper i samfundet.
Vi argumenterer for, at dette blandt andet skyldes den politiske ”livsstilsdrift,” og at vejen frem er et paradigmeskift, hvor vi i højere grad adresserer de bagvedliggende sociale årsager ved at iværksætte strukturelle indsatser, som med fordel kan implementeres i lokalmiljøet med inddragelse af målgrupper. Endelig understreger vi, at organisationer og institutioner skal sikre tilgængelighed af deres ydelser for alle samfundets borgere.
Original language | Danish |
---|---|
Journal | Altinget |
Publication status | Published - 26 Mar 2021 |