Ernæringsrisiko og ernæringsindsatser til geriatriskepatienter som udskrives til genoptræning

Christian Bech Vagtholm, Line van Dijk Malm, Anne Marie Beck, Tina Munk, Anne Wilkens Knudsen, Sine Højlund Christensen

2 Downloads (Pure)

Abstract

Baggrund: Ernæringsrisiko blandt geriatriske patienter (65+), er stigendende blandt dem, som udskrives med en genoptræningsplan (GOP). Der er evidens for en sammenhæng mellem ernæringsrisiko og tab af muskelmasse og funktionsevne.
Metode: Projektet bygger på kvantitative data, indhentet i et retrospektivt kohortestudie, hvor der specifikt er blevet undersøgt hvor stor forekomsten af ernæringsrisiko er blandt geriatriske patienter på Herlev Hospital. Dette studie bidrager med data på udviklingen af ernæringsrisiko under indlæggelsen og giver et billede af forekomsten af ernæringsindsatser til disse patienter.
Resultater: Projektet viser, at 45,2% af de geriatriske patienter udskrives i ernæringsrisiko. Af disse patienter i ernæringsrisiko, blev kun 21% udskrevet med en recept på ernæringsprodukter (grøn recept)eller ernæringsplan. Projektets data viser ligeledes, at der ses en forværring af den aktuelle ernæringssituation under indlæggelsen, på trods af kliniske retningslinjer som anbefaler at alle ældrepatienter, som enten er underernæret eller i risiko for underernæring, tilbydes ernæringsprodukter under indlæggelse og ved udskrivelse (1,2).
Konklusion: Der udskrives flere patienter i ernæringsrisiko, end patienter, som udskrives med en GOP, samtidig med at der ses en overordnet forværring af ernæringsstatus hos patienter, som indgik i projektet, hvilket er en bekymrende tendens.
Original languageDanish
Article numberFA1524
JournalSygeplejevidenskab.dk
Publication statusPublished - 8 Jul 2024

Cite this