Abstract

thumbnail
NYHED.
En undersøgelse leverer nyt indspark til en mangeårig debat blandt hjerneforskere om, hvad der sker, når vi lærer noget nyt.

Der er ingen tvivl om, at børns hjerner danner nye nerveceller, de såkaldte neuroner.

Men det er blevet debatteret blandt hjerneforskere, om vi mennesker fortsætter med at danne nye neuroner op gennem livet, eller om det stopper med tiden.

Et helt nyt amerikansk studie på menneskeligt hjernevæv fra 59 personer peger på, at nye neuroner stopper med at blive dannet i hukommelsescentret hippocampus efter 13 årsalderen.

Det skriver videnskab.dk.


Ikke nok med et studie

Et lang række studier viser ellers, at dannelsen af nye neuroner finder sted hos andre dyrearter hele livet gennem. Det har været en af årsagerne til, at forskere har ment, at det nok også sker hos mennesker.

Et studie er dog ikke nok at konkludere ud fra, lyder det fra professor Poul Videbech. - Problemet er, at der er overvældende evidens for neurogenese hos voksne og selv gamle mennesker, sådan som jeg forstår det. Derfor skal der mere end en enkelt undersøgelse til at vælte korthuset, siger han. /ritzau/
Original languageDanish
NewspaperFlensborg Avis
Publication statusPublished - 9 Mar 2018

Keywords

  • Health Sciences

Cite this