TY - JOUR
T1 - Chimeric antigen receptor-T-cellebehandling
AU - Müller, Klaus
AU - Ifversen, Marianne
AU - Kielsen, Katrine
AU - Petersen, Søren Lykke
AU - Met, Özcan
AU - Svane, Inge Marie
PY - 2019/10/14
Y1 - 2019/10/14
N2 - Overlevelsen ved en række hæmatologiske cancerformer er øget markant i de seneste år. Et eksempel er akut lymfoblastær leukæmi (ALL), hvor bedre risikostratificering kombineret med intensivering af kemoterapien har medført overlevelsesrater på op til 90% hos børn og yngre voksne [1, 2]. Prisen for den mere intensive kemoterapi har dog været alvorlige akutte bivirkninger og fysiske eller psykosociale senfølger hos en stor del af patienterne [3]. Hos patienter med højrisiko-ALL og hos patienter med recidiv efter standardbehandling anvendes allogen stamcelletransplantation, som kombinerer intensiv kemoterapi med vedvarende immunologisk kontrol af leukæmicellerne via effekten af donorderiverede lymfocytter. Ved denne tilgang helbredes op til 70%, men med risiko for alvorlige bivirkninger som følge af helkropsbestråling, kemoterapi og graft-versus-host-sygdom og med en nonrelapsmortalitet på omkring 10% [4, 5]. For en række andre kræftformer hos børn, inkl. solide tumorer og cancer i centralnervesystemet, har udviklingen været mere beskeden, og hos børn med recidiv af ALL ses der fortsat høje mortalitetsrater [6, 7]. Et tilsvarende billede ses hos voksne, hvor langtidsoverlevelsen f.eks. efter recidiv af ALL er på 10-30% og ca. 20% ved behandlingsrefraktært eller recidiverende diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL) [8-10]. Der er således behov for udvikling af nye behandlingsprincipper, der kombinerer effektiv sygdomskontrol med en mere acceptabel bivirkningsprofil.
AB - Overlevelsen ved en række hæmatologiske cancerformer er øget markant i de seneste år. Et eksempel er akut lymfoblastær leukæmi (ALL), hvor bedre risikostratificering kombineret med intensivering af kemoterapien har medført overlevelsesrater på op til 90% hos børn og yngre voksne [1, 2]. Prisen for den mere intensive kemoterapi har dog været alvorlige akutte bivirkninger og fysiske eller psykosociale senfølger hos en stor del af patienterne [3]. Hos patienter med højrisiko-ALL og hos patienter med recidiv efter standardbehandling anvendes allogen stamcelletransplantation, som kombinerer intensiv kemoterapi med vedvarende immunologisk kontrol af leukæmicellerne via effekten af donorderiverede lymfocytter. Ved denne tilgang helbredes op til 70%, men med risiko for alvorlige bivirkninger som følge af helkropsbestråling, kemoterapi og graft-versus-host-sygdom og med en nonrelapsmortalitet på omkring 10% [4, 5]. For en række andre kræftformer hos børn, inkl. solide tumorer og cancer i centralnervesystemet, har udviklingen været mere beskeden, og hos børn med recidiv af ALL ses der fortsat høje mortalitetsrater [6, 7]. Et tilsvarende billede ses hos voksne, hvor langtidsoverlevelsen f.eks. efter recidiv af ALL er på 10-30% og ca. 20% ved behandlingsrefraktært eller recidiverende diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL) [8-10]. Der er således behov for udvikling af nye behandlingsprincipper, der kombinerer effektiv sygdomskontrol med en mere acceptabel bivirkningsprofil.
M3 - Tidsskriftartikel
C2 - 31610841
SN - 0041-5782
VL - 181
JO - Ugeskrift for Laeger
JF - Ugeskrift for Laeger
IS - 20A
M1 - V05190309
ER -