Bedre sundhed for brugere med psykiske problemer: Tværsektoriel tilpasning af en samarbejdsmodel for professionelle

Studier viser, at både dødelighed og forekomst af livsstilssygdomme blandt personer med psykisk sygdom er højere sammenlignet med andre befolkningsgrupper, selvom personer med psykisk sygdom er lige så motiverede for at leve sundt som personer uden psykisk sygdom. Samtidig er der mangel på virksomme sundhedsfremmende indsatser til denne målgruppe. Det anbefales, at indsatser har fokus på at sænke stigma og diskrimination, er brugerinddragende og tværfaglige. ’Livsstilsguide i praksis’ (LIP) er et brugerinddragende, sundhedspædagogisk koncept, der har til formål at forbedre samarbejdet i sundhedsaktiviteter mellem sundhedsprofessionelle og voksne med psykisk sygdom. Konceptet er udviklet i et treårigt projektsamarbejde (2015-2017) mellem Region Syddanmark, 22 syddanske kommuner, UC Syd og Steno Diabetes Center Copenhagen. En procesevaluering af LIP viste, at konceptet havde god effekt på sundhedspædagogisk kompetenceudvikling blandt sundhedsprofessionelle. Dog mangler der fortsat viden om, hvordan LIP-konceptet kan tilpasses andre kontekster end Region Syddanmark. Samtidig mangler der viden om, hvilken effekt konceptet kan have på længere sigt, og hvordan sammenhængen i indsatser for personer med psykisk sygdom kan styrkes på tværs af fagligheder og sektorer.
Formålet med nærværende projekt ’Bedre sundhed for brugere med psykiske problemer’ er at afdække barrierer og facilitatorer for tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i forbindelse med sundhedsaktiviteter for brugere med psykisk sygdom og samtidigt at afdække eventuelle tilpasningsbehov i forbindelse med implementering af LIP-konceptet i eksisterende tilbud i danske kommuner. Projektet er et samarbejde mellem Steno Diabetes Center Copenhagen, Statens Institut for Folkesundhed, Ballerup Kommune og Bornholms Regionskommune.
Projektets målgrupper består af professionelle, ledere og voksne med psykisk sygdom (brugere) i projektets samarbejdskommuner. Processen har været præget af målgruppernes aktive involvering. Behovsafdækningen er baseret på observationer af livsstilstilbud i begge settings samt interviews og workshops med brugere, professionelle og ledere. Derudover er shadowing blevet anvendt som forskningsmetode, hvor professionelle fra to forskellige kommuner har ’skygget’ hinanden i daglig praksis med henblik på at opnå inspiration, refleksion og erfaringsdeling. De involverede kommuner oplevede, at de fik konkret inspiration fra vidensudvekslingen bl.a. i forhold til at samarbejde på tværs faggrupper og sektorer.
Resultaterne af behovsafdækningen viser, at tværsektorielt samarbejde om indsatser målrettet brugere med psykisk sygdom kan være udfordret af, at forskellige sektorer har forskellige prioriteter og mål.
Derudover kan faglige og kulturelle forskelle sektorerne imellem være en udfordring for samarbejdet. Andre barrierer for det tværsektorielle samarbejde er mangel på tid, ressourcer og faciliterende lovgivning. Dog er der stor opbakning til det tværsektorielle samarbejde på tværs af settings, og det opleves blandt de professionelle, at faglighederne fra hver sektor supplerer hinanden - til gavn for både professionelle og brugere. Motivationen til det tværsektorielle samarbejde faciliteres og opretholdes gennem relationer på tværs af fagligheder og sektorer. Desuden viser resultaterne, at tværsektorielt samarbejde opleves som effektivt til at optimere arbejdsgange og opnå økonomiske besparelser.
I afdækningen af LIP-konceptets tilpasningsbehov viser resultaterne i nærværende projekt, at brugere overordnet set havde en positiv oplevelse af LIP-værktøjerne. Brugerne oplevede værktøjerne som fleksible, og erfarede, at værktøjerne kunne facilitere drøftelser af forskellige relevante emner i deres liv samt hjælpe dem til at konkretisere tanker og følelser. Sammenlignet med brugerne, var de professionelle mindre positivt indstillede overfor værktøjerne. De efterspurgte blandt andet et værktøj, der i højere grad end de eksisterende LIP-værktøjer, kan adressere mål eller forventning omkring sundhed og forandring blandt brugere.
Ud fra rapporten fremgår det således, at der er behov for udvikling af et supplement til LIP-konceptet. Dels et værktøj som kan bruges i den indledende dialog med brugere, der også adresserer mål om eller forventninger til forandring omkring sundhed. Dels en eller flere modeller, som kan bidrage til bedre samarbejde på tværs af sektorer - f.eks. gennem inspiration og erfaringsudveksling kommuner imellem.