Ulighed i Rehabilitering

    Abstract

    Titel: Ulighed i Rehabilitering
    Forfatter: Rikke Guldager
    Baggrund: Ulighed i behandlingen er en kendsgerning, idet sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle ikke er i stand til at kompensere for sociale uligheder, men tværtimod fastholder og tilmed øge den ved bl.a. at forfordele ressourcestærke patienter. Formål: At undersøge rehabiliteringsforløb for patienter med traumatisk hjerneskade (TBI) og apopleksi for at belyse mekanismer bag ulighed i rehabilitering Metode: Direkte observation og interviews med patienter/pårørende med henholdsvis TBI og apopleksi, samt en komparativ analyse af forskelle og ligheder i rehabiliteringsforløb hos disse patientkategorier. Den teoretiske begrebsramme udgøres af Pierre Bourdieus begreber som felt, kapital, habitus og strategier. Resultater: Ud fra en case illustreres hvordan en højpositioneret patient/pårørende, sætter forskellige kapitalformer i spil og iværksætter forskelligartede strategier for at optimere rehabiliteringsforløbet og deres samlede situation. Et spil, der sandsynligvis er forbeholdt relativt få patienter i mødet med sundhedsvæsnet. Konklusioner: Patient/pårørende søger overvejene ubevist, at tilegner sig maksimal kapital for at få bedst mulig behandling. Ligesom at være pro-aktiv og have evnen til at anvende og konverterer kapitaler i samspillet med de sundhedsprofessionelle, synes virksomt. 20 patienter med forskellige positioner og kapitaler vil blive inkluderet indenfor det næste år, hvorfor flere eksempler på patient cases, med ulige udgangspunkter vil blive præsenteret. Konsekvenser for praksis: Undersøgelsen forventes at bidrage med ny viden om sundheds- og socialvæsenets medvirken til at fastholde eller øge samfundsuligheden med fokus på rehabiliteringsforløb. Dette er en forudsætning for at kvalificere uddannelses-, social- og sundhedspolitisk beslutningstagen og interventioner. På længere sigt forventes det, at afspejle sig i en optimering af rehabiliteringsforløb, der kan bidrage til øget livskvalitet blandt patienter og pårørende, samt bedre tilknytning til arbejdsmarkedet.

    OriginalsprogDansk
    Publikationsdato25 maj 2016
    StatusUdgivet - 25 maj 2016
    Begivenhed4.Nationale Neurokonference - Hotel Comwell, Middelfart, Danmark
    Varighed: 25 maj 201626 maj 2016
    Konferencens nummer: 4

    Konference

    Konference4.Nationale Neurokonference
    Nummer4
    LokationHotel Comwell
    Land/OmrådeDanmark
    ByMiddelfart
    Periode25/05/201626/05/2016

    Citationsformater