Abstract
Introduktionen af triptaner i migrænebehandlingen var tilsyneladende en revolution. Sammenlignende kontrollerede undersøgelser med triptaner og anden medicin tegner dog ikke så klart et billede. Orale triptaner er mere effektive end oralt ergotamin. Dette må skyldes ergotamins ekstremt lave orale biotilgængelighed (< 1%). Sammenlignet med nonsteroide antiinflammatoriske stoffer, i de fleste tilfælde acetylsalicylsyre, er triptanerne ligeværdige og resulterer i flere bivirkninger end acetylsalicylsyre og metoklopramid. Det foreslås på basis af den foreliggende evidens at opløselig acetylsalicylsyre bør være førstevalgsmedicinen ved migræneanfald. Acetylsalicylsyre er også meget billigere end triptaner.
Bidragets oversatte titel | Triptans versus other migraine medicine--secondary publication |
---|---|
Originalsprog | Dansk |
Tidsskrift | Ugeskrift for Laeger |
Vol/bind | 171 |
Udgave nummer | 18 |
Sider (fra-til) | 1485-7 |
Antal sider | 2 |
Status | Udgivet - 2009 |