Tissue factors and differentiation of T helper cells

Abstract

På verdensplan er der over de sidste årtier sket en stigning i prævalensen af allergiske sygdomme. På trods af behandlingsmuligheder, er hyppigheden af allergiske sygdomme og forekomsten af komplikationer voksende. Det er derfor vigtigt at identificere de faktorer som fremmer udviklingen af allergiske sygedomme, samt at undersøge hvordan disse påvirker sensibiliseringen af ellers uskadelige stoffer. Nyligt publicerede data indikerer, at initieringen og udviklingen af allergiske sygdomme ikke udelukkende er et resultat af et fejlreguleret erhvervet immunforsvar, men sker som et samspil mellem dette og det medfødte immunforsvar.
Dette ph.d.-projekt havde til formål at etablere et humant in vitro modelsystem med differentierede CD4+ T celler, samt at undersøge hvordan disse celler påvirkes af vævscellers cytokinerne IL-1, IL-18, IL-33 og TGF-β, og disse stoffers relation til produktionen af cytokiner involveret i allergiske sygdomme.
Vi fandt frem til at etableringen af in vitro Th1 og Th2 kulturer er påvirket af flere faktorer såsom renheden af de oprindelige naive CD4+ T kulturer, styrken af T celle receptor aktivering samt aktiveringssystemet.
I yderligere forsøg fandt vi, at de etablerede Th1 og Th2 kulturer reagerede på IL-18, IL-33 og TGF-β stimulering med at øge produktionen af en eller flere af cytokinerne IL-5, IL-9, IL-13 og IFN-γ. Ydermere resulterede stimulering af Th1 og Th2 kulturerne med IL-18 eller IL-33 i en reduceret IL-10 produktion.
Samlet set indikerer resultaterne opnået i denne ph.d. afhandling at etablerede Th1 og Th2 kulturer kan påvirkes af cytokiner produceret af de medfødte vævsceller og dermed blive yderligere inflammatoriske.
OriginalsprogDansk
StatusUdgivet - 20 sep. 2012

Citationsformater