Abstract
Denne artikel om narrativ praksis har to formål: For det første at sætte fokus på -terapeutiske praksisformer indenfor narrativ terapi, der kan danne en modvægt til de stærke sociale og kulturelle normer, som ofte styrer og dominerer patienter der er i behandling for en spiseforstyrrelse. For det andet at beskrive hvordan stilladserings-begrebet samt brug af tavle kan anvendes som en rettesnor for terapeutisk praksis.
En spiseforstyrrelse forhindrer på mange måder et menneske i at føle selvbestemmelse. I en narrativ terminologi vil man sige, at spiseforstyrrelsen, og dens særlige måde at dominere i patientens liv på, skygger for agentheden.
Artiklen tager afsæt i Michael Whites ideer omkring stilladserende samtaler og beskæftiger sig med, hvordan man ved brug af netop denne praksisform kan etablere, hvad jeg vil kalde for en slags mentalt bevægelsesrum, der kan fremme handleevnen og skabe større fokus på patientens færdigheder og mestringsstrategier.
En spiseforstyrrelse forhindrer på mange måder et menneske i at føle selvbestemmelse. I en narrativ terminologi vil man sige, at spiseforstyrrelsen, og dens særlige måde at dominere i patientens liv på, skygger for agentheden.
Artiklen tager afsæt i Michael Whites ideer omkring stilladserende samtaler og beskæftiger sig med, hvordan man ved brug af netop denne praksisform kan etablere, hvad jeg vil kalde for en slags mentalt bevægelsesrum, der kan fremme handleevnen og skabe større fokus på patientens færdigheder og mestringsstrategier.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Fokus paa Familien |
| Udgave nummer | 3 |
| Sider (fra-til) | 218-237 |
| ISSN | 0332-5415 |
| Status | Udgivet - 2012 |