The process of health behaviour change following participation in a randomised controlled trial targeting prediabetes

Baggrund
Forebyggelse af type 2 diabetes (T2D) har stor betydning for folkesundheden i form af forbedret helbred og livskvalitet i befolkningen og reducerede omkostninger til behandling og rehabilitering.
Derfor er det vigtigt dels at udvikle interventioner, der kan forebygge udvikling af T2D hos personer i forhøjet risiko, dels at undersøge hvad der motiverer og støtter implementering af gavnlige de hverdagsændringer.
Formålet med studiet var at undersøge, hvordan deltagelse i et studie til forebyggelse af udvikling af T2D påvirkede motivation, barrierer og strategier for hverdagsændringer hos deltagerne. Herunder blev det undersøgt, hvordan deltagerne opfattede ’prædiabetes’ og deres sundhedsbillede, samt hvorledes dette påvirkede deres proces.
Metode
Deltagerne er rekrutteret fra studiet ’PRE-D trial’, der har undersøgt efficacy af forskellige blodsukkersænkende interventioner (metformin, dapagliflozin, eller exercise) sammenlignet med en kontrolgruppe blandt personer med prædiabetes. Data blev indsamlet gennem fire fokusgruppeinterviews hver med syv deltagere fra hver sin interventions- eller kontrolgruppe. Semi-strukturerede interviewguides var inspireret af teorier om sundhedsadfærd, motivation og forandring, Interviewene blev lydoptaget, transskriberet og analyseret ved brug af tematisk analyse.
Resultater
Deltagere, som afviste eller negligerede ’diagnosen’ prædiabetes, ændrede ikke deres sundhedsbillede. Deltagere, der derimod accepterede prædiabetes og så ’diagnosen’ som en alvorlig helbredstrussel, ændrede deres sundhedsbillede til at se sig selv som mindre sund og i risiko for at udvikle T2D, hvilket var en trigger for at ændre sundhedsadfærd.
Deltagernes forskellige forandringsprocesser kunne indpasses i ’den trans-teoretiske model for forandring’ og graden af self-efficacy og oplevelse af støtte fra netværk, fagfolk og teknologi havde betydning for deltagernes succes med at implementere varige hverdagsændringer. Under interviewene fik nogle deltagere øget motivation til at ændre livsstil ved at høre andre deltageres erfaringer og derigennem ændrede opfattelse af prædiabetes til en mere alvorlig helbredsudfordring.
Konklusion
Personer med prædiabetes har forskellige ønsker og behov for støtte til at indføre hverdagsændringer til forebyggelse af T2D. Praksis bør være specielt opmærksom på personer med lav self-efficacy og sparsomt socialt netværk.

Primært budskab:
• Øget opmærksomhed på prædiabetes, fx gennem peer-support, kan afhjælpe udvikling af T2D ved støtte til hverdagsændringer hos det enkelte individ i risiko baseret på dennes præferencer og parathed
• Praksis kan med fordel have fokus på kompetenceudvikling af professionelle mht kommunikation til og med mennesker i høj risiko for udvikling af T2D ifm at udvikle tilpasset støtte til hverdagsændringer