Abstract
Denne Ph.d. afhandling udgår fra Kardiologisk afdeling P på Gentofte Hospital og fra Københavns Universitet og er et resultat af tre individuelle artikler.
Ph.d.-studiet er gennemført på baggrund af landsdækkende danske registre og omhandler den kardiovaskulære risiko ved brugen af non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID) blandt raske mennesker. Ved hjælp af danskernes CPR nummer er det muligt at krydse registrene på individuelt niveau. Data dækker informationer om al anvendt receptpligtig medicin, hospitalsindlæggelser, indkomst samt overlevelsesstatus på alle danske indbyggere med alder på 10 år eller over den første januar 1997. Disse individer blev fulgt til slutningen af 2005. Afhandlingen bygger foruden deskriptiv statistik også på et historisk cohorte design hvor sammenhængen mellem NSAID forbrug og risiko for kardiovaskulære komplikationer analyseres ved hjælp af flere statistiske modeller. Tidligere studier har sat brugen af NSAID i forbindelse med øget risiko for hjertedød i forskellige grupper af patienter. Især den nye generation af lægemidlerne, de selektive cyclooxygenase (COX) 2 hæmmere, er grundigt undersøgt og den selektive COX-2 hæmmer rofecoxib (Vioxx) blev trukket tilbage af producenten i 2004, efter at to studier havde vist øget risiko for kardiovaskulære komplikationer. Det er dog uvist, om raske personer der anvender lægemidlerne også har en øget risiko for kardiovaskulære komplikationer og kardiovaskulær død. Lægemidlerne anvendes i særlig grad til behandling af inflammatoriske lidelser, herunder specielt gigt, men bruges også til lindring af muskel- og ledsmerter. Derfor har det en stor public-health værdi, at undersøge om disse præparater udgør en evt. risiko for den store mængde af danskere der dagligt tager medicinen.
METODE OG RESULTATER
Formålet med den første artikel i afhandlingen var at undersøge hvordan forbruget af NSAID var i den brede danske befolkning for at kvantificere forbruget i befolkningen. Denne artikel viste, at op mod 60% af den samlede danske befolkning indløste mindst en recept på et NSAID præparat i perioden 1997-2005. Generelt brugte danskerne meget NSAID og bl.a. alder, køn, gigtsygdom og brug af anden smertemedicin predikterede stort forbrug af NSAID.
Anden artikel i afhandlingen omhandlede en subgruppe af den danske befolkning: raske individer. I alt 1.028.437 raske individer blev inkluderet i studiet. Denne anden artikel viste en sammenhæng mellem brugen af nogle af NSAID præparaterne og en øget risiko for at dø eller få en blodprop i hjertet blandt raske mennesker. Brug af rofecoxib (hazard ratio (HR) 2,01 (95% konfidens interval (CI): 1,78-2,27)), celecoxib (HR 2,01 CI: 1,78-2,27) og diclofenac (HR 1,63 CI: 1,52-1,76) var forbundet med en øget risiko for hjertedød, og artiklen konkluderer, at alle mennesker bør vise forsigtighed ved brugen af disse lægemidler. Brug af ibuprofen (HR 1,01 CI: 0,96-1,07) eller naproxen (HR 0,97 CI: 0,83-1,12) er et tilsyneladende sikrere alternativ hvad angår den risikoen for død eller blodprop i hjertet.
Den tredje artikel uddyber sammenhængen, som blev observeret i den anden artikel, ved at analysere den specifikke kardiovaskulære risikoprofil for lægemidlerne baseret på oplysninger fra det danske dødsårsagsregister. Denne sidste artikel underbygger den observerede kardiovaskulære risiko forbundet med rofecoxib og diclofenac som blev observeret i den anden artikel i afhandlingen. Den anden selektive COX-2 hæmmer, celecoxib, var kun forbundet med øget risiko for koronar død eller non-fatalt myokardie infarkt (OR 1,93 (CI: 1,06-3,51)), men var ikke associeret til kardiovasculær død eller fatalt eller non-fatalt stroke. Ibuprofen viste lignende resultater som for celecoxib hvorimod naproxen ikke var associeret med øget kardiovaskulær risiko.
KONKLUSION
Overordnet konkluderer afhandlingen, at nogle NSAID er forbundet med øget risiko for kardiovaskulær mortalitet og morbiditet blandt raske mennesker. Især de selektive COX-2 hæmmere og det mere traditionelle præparat diclofenac var forbundet med en øget kardiovaskulær risiko. Fordi at disse lægemidler anvendes i så stort antal og fordi nogle af dem er tilgængelige i håndkøb peger dette Ph.d.-studie på, at disse lægemidler poserer en fare for folkesundheden. Faren forbundet med disse præparater bør gøres klar for forbrugerne og risici ved behandlingen bør altid tages med i overvejelserne når en behandling med NSAID startes – hvilket gøres bedst af en læge.
Ph.d.-studiet er gennemført på baggrund af landsdækkende danske registre og omhandler den kardiovaskulære risiko ved brugen af non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID) blandt raske mennesker. Ved hjælp af danskernes CPR nummer er det muligt at krydse registrene på individuelt niveau. Data dækker informationer om al anvendt receptpligtig medicin, hospitalsindlæggelser, indkomst samt overlevelsesstatus på alle danske indbyggere med alder på 10 år eller over den første januar 1997. Disse individer blev fulgt til slutningen af 2005. Afhandlingen bygger foruden deskriptiv statistik også på et historisk cohorte design hvor sammenhængen mellem NSAID forbrug og risiko for kardiovaskulære komplikationer analyseres ved hjælp af flere statistiske modeller. Tidligere studier har sat brugen af NSAID i forbindelse med øget risiko for hjertedød i forskellige grupper af patienter. Især den nye generation af lægemidlerne, de selektive cyclooxygenase (COX) 2 hæmmere, er grundigt undersøgt og den selektive COX-2 hæmmer rofecoxib (Vioxx) blev trukket tilbage af producenten i 2004, efter at to studier havde vist øget risiko for kardiovaskulære komplikationer. Det er dog uvist, om raske personer der anvender lægemidlerne også har en øget risiko for kardiovaskulære komplikationer og kardiovaskulær død. Lægemidlerne anvendes i særlig grad til behandling af inflammatoriske lidelser, herunder specielt gigt, men bruges også til lindring af muskel- og ledsmerter. Derfor har det en stor public-health værdi, at undersøge om disse præparater udgør en evt. risiko for den store mængde af danskere der dagligt tager medicinen.
METODE OG RESULTATER
Formålet med den første artikel i afhandlingen var at undersøge hvordan forbruget af NSAID var i den brede danske befolkning for at kvantificere forbruget i befolkningen. Denne artikel viste, at op mod 60% af den samlede danske befolkning indløste mindst en recept på et NSAID præparat i perioden 1997-2005. Generelt brugte danskerne meget NSAID og bl.a. alder, køn, gigtsygdom og brug af anden smertemedicin predikterede stort forbrug af NSAID.
Anden artikel i afhandlingen omhandlede en subgruppe af den danske befolkning: raske individer. I alt 1.028.437 raske individer blev inkluderet i studiet. Denne anden artikel viste en sammenhæng mellem brugen af nogle af NSAID præparaterne og en øget risiko for at dø eller få en blodprop i hjertet blandt raske mennesker. Brug af rofecoxib (hazard ratio (HR) 2,01 (95% konfidens interval (CI): 1,78-2,27)), celecoxib (HR 2,01 CI: 1,78-2,27) og diclofenac (HR 1,63 CI: 1,52-1,76) var forbundet med en øget risiko for hjertedød, og artiklen konkluderer, at alle mennesker bør vise forsigtighed ved brugen af disse lægemidler. Brug af ibuprofen (HR 1,01 CI: 0,96-1,07) eller naproxen (HR 0,97 CI: 0,83-1,12) er et tilsyneladende sikrere alternativ hvad angår den risikoen for død eller blodprop i hjertet.
Den tredje artikel uddyber sammenhængen, som blev observeret i den anden artikel, ved at analysere den specifikke kardiovaskulære risikoprofil for lægemidlerne baseret på oplysninger fra det danske dødsårsagsregister. Denne sidste artikel underbygger den observerede kardiovaskulære risiko forbundet med rofecoxib og diclofenac som blev observeret i den anden artikel i afhandlingen. Den anden selektive COX-2 hæmmer, celecoxib, var kun forbundet med øget risiko for koronar død eller non-fatalt myokardie infarkt (OR 1,93 (CI: 1,06-3,51)), men var ikke associeret til kardiovasculær død eller fatalt eller non-fatalt stroke. Ibuprofen viste lignende resultater som for celecoxib hvorimod naproxen ikke var associeret med øget kardiovaskulær risiko.
KONKLUSION
Overordnet konkluderer afhandlingen, at nogle NSAID er forbundet med øget risiko for kardiovaskulær mortalitet og morbiditet blandt raske mennesker. Især de selektive COX-2 hæmmere og det mere traditionelle præparat diclofenac var forbundet med en øget kardiovaskulær risiko. Fordi at disse lægemidler anvendes i så stort antal og fordi nogle af dem er tilgængelige i håndkøb peger dette Ph.d.-studie på, at disse lægemidler poserer en fare for folkesundheden. Faren forbundet med disse præparater bør gøres klar for forbrugerne og risici ved behandlingen bør altid tages med i overvejelserne når en behandling med NSAID startes – hvilket gøres bedst af en læge.
| Originalsprog | Engelsk |
|---|
| Status | Udgivet - 16 apr. 2010 |
|---|