Abstract
I 2013 etablerede psykiatrien i Region Hovedstaden, Danmark, et undervisningsprogram om recovery for sundhedsprofessionelle. En underviser, der havde levet erfaring som tidligere patient, og en underviser med sundhedsprofessionel og pædagogisk baggrund stod for planlægning og gennemførsel af en-dages workshops for alle ansatte i Region Hovedstadens Psykiatri. Evalueringer af programmet viste et udtalt engagement i den personlige fortælling fra underviseren med levet erfaring. Denne artikel diskuterer, hvordan engagementet kan forstås. Evalueringsmaterialet analyseres ud fra et læringsteoretisk perspektiv og fokuserer på 1) betydningen af fortællingens emotionelle indhold, 2) den rolle-bytning, der, sammenlignet med hverdagen i psykiatrien, fandt sted idet underviseren med levet erfaring på workshoppene fremstod som vidende ”ekspert”, fremfor som støtte-krævende patient, mens den sundhedsprofessionelles rolle i nogen grad blev sekundær, og 3) workshoppene som et læringsrum, der potentielt aktiverer refleksioner over strukturer og organisering af arbejdspraksis.
Co-teaching skaber læringspotentialer for sundhedsprofessionelle. Fortællingen bekræfter de sundhedsprofessionelle i meningsfuldheden i deres arbejde. Kritiske elementer vækker genkendelse og sætter spørgsmålstegn ved det psykiatriske arbejdes organisering.
Co-teaching skaber læringspotentialer for sundhedsprofessionelle. Fortællingen bekræfter de sundhedsprofessionelle i meningsfuldheden i deres arbejde. Kritiske elementer vækker genkendelse og sætter spørgsmålstegn ved det psykiatriske arbejdes organisering.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Tidsskrift for Psykisk Helsearbeid |
Vol/bind | 15 |
Udgave nummer | 4 |
Sider (fra-til) | 309-322 |
Antal sider | 14 |
ISSN | 1503-6707 |
DOI | |
Status | Udgivet - dec. 2018 |