Rammeplan Diætetisk behandling af nyreinsufficiens: FakD Rammeplan for nyreinsufficiens

Kronisk nyresygdom er blandt de større folkesundhedsproblemer over hele verden og estimeres at påvirke 10-15 % af den voksne befolkning i Danmark. Nyresygdom inddeles i stadier alt efter omfanget af nyreinsufficiens. Man kan således tale om let, moderat eller svær nyrefunktionsnedsættelse. Sidstnævnte betegnes End Stage Renal Disease (ESRD). De fleste patienter
har kronisk nyresygdom i stadium 1-3, som medfører en væsentligt øget risiko for kardiovaskulær sygdom. Kun <1 % progredierer til dialysekrævende nyresvigt. Incidensen af kronisk nyresvigt i Danmark fordobledes fra 1990 til 2000, og har siden været stabil med ca. 700 nye patienter årligt. Udviklingen i incidensen og prævalensen af terminal uræmi ESRD fortsætter mønstret fra de senere år. Prævalensen af ESRD stiger med ca. 100/år, udelukkende grundet en stigning i prævalensen af transplanterede patienter. Prævalensen af dialysepatienter er stabil. Den faldende incidens af ESRD hos befolkning >60 år er nu ophørt. Behandlingen af patienter med ESRD er fordelt på i alt 15 nefrologiske centre i Danmark. Heraf er i alt tre hospitaler transplantationscentre: Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital og Odense Universitetshospital.

Uanset grundsygdommen kan den kroniske nyreinsufficiens progrediere fra det ene stadie til det andet. Progressionen forløber meget forskelligt fra patient til patient. Såfremt der ikke gribes ind med aktiv behandling i form af dialyse og/eller nyretransplantation vil terminal nyreinsufficiens medføre døden. Hos de patienter, der udvikler kronisk nyresygdom i stadium 4-5, udvikles gradvist uspecifikke symptomer: træthed, kvalme, vægttab. Senere kan tilkomme hudkløe, uro i benene, åndenød eller gusten hudfarve. Symptomerne kan udvikles så langsomt, at patienten ikke bemærker dem, før de er ganske fremskredne. Ved kronisk nyresygdom i stadium 4-5 ses komplikationer som følge af væskeoverskud, forstyrrelser i elektrolyt- og syrebase-balancen samt ophobning af nitrogenholdige stofskifteprodukter.

Kronisk nyreinsufficiens er altså forbundet med ændret indtagelse, optagelse, omsætning og udskillelse af næringsstoffer. Der er derfor høj risiko for fejl- eller underernæring ved fremskreden nyreinsufficiens. Kendskab til særlige ernæringsmæssige problemer, øget opmærksomhed på kostens
betydning samt diætetisk støtte og vejledning kan begrænse forekomsten af uræmiske symptomer, metaboliske komplikationer og malnutrition.

Kronisk nyresygdom er en tilstand, som skal håndteres i tæt samarbejde mellem patient og behandlere. Der er en række vigtige kostmæssige anbefalinger, der bør følges for at dæmpe sygdommens udvikling og reducere risikoen for komplikationer. Diætbehandling til nefrologiske patienter er kompliceret, og
diætprincipperne skal altid tilpasses den enkelte person. Der er derfor brug for fælles fastsatte retningslinjer for diætbehandling af nyresygdom, som kliniske diætister i Danmark bør følge for at kvalitetssikre behandlingen.
På landsplan er der kun få kliniske diætister, der arbejder med det nefrologiske speciale. De fleste kliniske diætister vil opleve at skulle diætbehandle patienter med nyresygdom uden at have særligt kendskab til eller erfaring med dette område. Der vil være patienter med diætkrævende nyresygdom i
kommunalt regi, i ambulant regi på hospitaler samt indlagte patienter på almen medicinske og kirurgiske afdelinger. Med denne rammeplan vil vi sikre, at alle kliniske diætister i Danmark får indsigt i diætbehandling af nefrologiske patienter.

Rammeplanen for diætetisk behandling af nyreinsufficiens er revideret af seks kliniske diætister med flere års nefrologisk erfaring fra nefrologiske sengeafsnit, ambulatorier og dialyseafsnit. Denne 4. reviderede udgave bygger på en systematisk litteratursøgning, hvor den fundne nyeste forskning
kombineres med gældende praksis. Gældende praksis har været diskuteret imellem såvel forfatterne, som i ERFA-gruppen for ’kliniske diætister nefrologi’. Rammeplanens struktur er opbygget efter Nutrition Care Process modellen (NCP), og kan anvendes som et opslagsværktøj i forhold til
diætbehandling af nyresygdom på specifikke stadier. Dermed er rammeplanen lettere tilgængelig, og mere brugbar for kliniske diætister uden specifikt kendskab til diætbehandling af nefrologiske patienter.