Abstract
Iskæmisk hjertesygdom er blandt de hyppigste dødsårsager på verdensplan hos både mænd og kvinder, men majoriteten af kvinder med brystsmerter har ingen obstruktiv koronarsygdom ved kranspulsåreundersøgelse. Disse patienter lider af vedvarende symptomer, gentagne indlæggelser og undersøgelser, og de har en forøget risiko for hjerte-karsygdom sammenlignet med asymptomatiske kvinder. Koronar mikrovaskulær dysfunktion er tilstede hos op til halvdelen af disse patienter og er relateret til forværret prognose. Udvikling af effektive diagnostiske undersøgelser og behandling vanskeliggøres af manglende viden om sygdommens patogenetiske proces.
Denne afhandling er del af iPOWER studiet, hvis mål er at evaluere forskellige diagnostiske undersøgelsesmodaliteter samt at fastslå, om rutinemæssig undersøgelse af koronar mikrovaskulær dysfunktion er praktisk mulig, og om det identificerer kvinder med forøget risiko. De vigtigste inklusionskriterier var kvindeligt køn og en kranspulsåreundersøgelse uden obstruktiv koronarsygdom.
I afhandlingens to første studier undersøgte vi associationer mellem protein biomarkører relateret til hjerte-karsygdom og koronar mikrovaskulær dysfunk tion undersøgt med transtorakal Doppler ekkokardiografi og positron emissions tomografi. Flere biomarkører var associeret med koronar mikrovaskulær dysfunktion, og størstedelen af disse var funktionelt forbundne med pro-inflammatoriske signalveje.
I det tredje studie fulgte vi de inkluderede kvinder i 4.5 år ift. et kombineret endepunkt bestående af kardiovaskulær død, myokardieinfarkt, hjertesvigt, apopleksi og koronar revaskularisering. Undersøgelse for koronar mikrovaskulær dysfunktion var praktisk muligt hos langt størstedelen af kvinderne, og tilstedeværelse af mikrovaskulær dysfunktion var uafhængigt associeret med dårlig prognose.
Denne afhandling er del af iPOWER studiet, hvis mål er at evaluere forskellige diagnostiske undersøgelsesmodaliteter samt at fastslå, om rutinemæssig undersøgelse af koronar mikrovaskulær dysfunktion er praktisk mulig, og om det identificerer kvinder med forøget risiko. De vigtigste inklusionskriterier var kvindeligt køn og en kranspulsåreundersøgelse uden obstruktiv koronarsygdom.
I afhandlingens to første studier undersøgte vi associationer mellem protein biomarkører relateret til hjerte-karsygdom og koronar mikrovaskulær dysfunk tion undersøgt med transtorakal Doppler ekkokardiografi og positron emissions tomografi. Flere biomarkører var associeret med koronar mikrovaskulær dysfunktion, og størstedelen af disse var funktionelt forbundne med pro-inflammatoriske signalveje.
I det tredje studie fulgte vi de inkluderede kvinder i 4.5 år ift. et kombineret endepunkt bestående af kardiovaskulær død, myokardieinfarkt, hjertesvigt, apopleksi og koronar revaskularisering. Undersøgelse for koronar mikrovaskulær dysfunktion var praktisk muligt hos langt størstedelen af kvinderne, og tilstedeværelse af mikrovaskulær dysfunktion var uafhængigt associeret med dårlig prognose.
Originalsprog | Engelsk |
---|
Forlag | Københavns Universitet |
---|---|
Antal sider | 48 |
Status | Udgivet - 1 jul. 2020 |
Emneord
- Sundhedsvidenskab
- koronar sygdom
- biomarkør
- mikrovaskulær funktion
- kvinder