Abstract
RAMT AF LIVET INTERVIEW Mennesker ramt af depression mærker ingen glæde. De er plaget af skyld over, at de ikke kan tage sig sammen.
Hvorfor bliver nogle mennesker ramt af livet hårdere end andre? »Freud havde ret i, at opvæksten betyder meget. Har du haft en besværlig og traumatisk opvækst og har været udsat for stor stress eller måske ligefrem misbrug eller vanrøgt, så bliver du ikke hærdet. Du kan blive meget mere følsom senere hen i livet og reagere med angst og depression, fordi stresssystemet i kroppen er indstillet på at reagere voldsommere end ellers. Desuden tackler vi modgang forskelligt. Nogle betragter alle problemer som selvforskyldte og tænker, at de burde have forudset det og handlet bedre. Andre tager livet mere oppefra og ned. Shit happens, siger de.
Mennesker ramt af depression har mange plusegenskaber. De forlanger meget af sig selv og yder højt, men de er også meget følsomme, når noget går galt, og de bebrejder sig selv alt«, siger neuropsykiater Poul Videbech, professor i depression på Psykiatrisk Center Glostrup.
Hvad er de typiske årsager til depression? »Det er næsten altid aktuelle stressbelastninger, som udløser depression. Du kan være påvirket voldsomt af arbejdet gennem måneder eller år. Du kan være psykisk belastet af svær sygdom hos dig selv eller pårørende. Dødsfald i familien kan udløse det, ligesom graviditet og fødsel er slemme til at gøre det. Nogle bliver deprimeret pga. en svær skilsmisse. Det er en blandet landhandel af årsager, hvor det, der gør to forskellige mennesker deprimerede, er meget individuelt«. Hvordan er der i den depressive hjerne? »Alt går langsomt. Tankerne slæber sig af sted. Det kan betyde, at den deprimerede føler, at omverdenen bevæger sig hurtigt, mens man selv har svært ved at koncentrere sig om noget som helst. Læse, se fjernsyn, huske. Det gør alt meget værre, for du kan ikke aflede tankerne fra det negative, og din evne til at træffe helt banale beslutninger er ramt«. Du skriver i en bog, at depression er et mangehovedet uhyre. Hvad mener du? »Fordi den viser sig vidt forskelligt, og det gør det svært for andre at se, at der er en depression på spil. Hos en patient kan det vise sig som voldsom angst, mens en anden sidder forstenet og stirrer frem for sig. Vi slår det hele sammen, men jeg tror, at vi med tiden vil se depression som mange forskellige sygdomme«. Hvad er så de mest udbredte symptomer? »Det altoverskyggende er, at du ikke kan føle glæde. Du har ingen glæde ved at gå ture, høre musik, læse klassiske værker, eller hvad du nu tidligere holdt af. Du har ingen glæde ved dine pårørende. Den deprimerede føler sig ond og falsk, fordi vedkommende ikke kan mobilisere de følelser over for eksempelvis børn og kæreste, som man burde have. Det gør det hele værre«. Hvordan? »Sygdommen er slem nok i sig selv, men den bliver meget værre, når den angriber din opfattelse af dig selv. Hvis du brækker benet, føler du dig ikke falsk og ond, men det gør du ved en depression.
De følelser bliver vævet ind i dig. Det kan betyde, at du bliver skilt, fordi du ikke kan holde ud at leve i et parforhold, hvor du ikke føler glæde ved din partner. Det kan påvirke forholdet til dine børn, så du ikke kan vise dem kærlighed og omsorg, hvilket kan forsinke deres udvikling og øge risikoen for, at børnene selv får mentale problemer«. Hvad karakteriserer den skyld, som den ramte føler over at være ond og falsk? »Næsten alle med en depression synes, det er for dårligt, at de ikke kan tage sig sammen. De kan hverken få arbejdsliv eller parforhold til at fungere. De kan ikke klare helt basale daglige opgaver, som er naturlige for andre. Det mærkelige ved en depression er, at man omfortolker sin fortid.
Det kan være svært for andre at forstå.
Men ting, man engang har gjort forkert, bliver taget op og vendt og drejet, hvilket blot fører til mere skyld«. Hvorfor? »Vi ved det ikke. Vi kan konstatere, at den syge omfortolker sin fortid i negativ retning, men vi har ingen god forklaring på det. Men vi ved, at det gør følelsen af skyld værre«.
Hvordan kan skyldfølelsen begrænses? »Samtaler er kolossalt vigtige. Man har brug for en psykolog eller en læge, som kan sætte sig grundigt ind i ens situation og fortælle, at følelsen af skyld ikke er rimelig eller er ude af proportioner«. Hvilke konsekvenser har sygdommen? »Du risikerer at ryge helt ud af arbejdsmarkedet.
Er du 50 år og har været syg et halvt år med depression, så bliver du fyret og kommer måske ikke tilbage. Det er et kæmpe spild af ressourcer for samfundet.
Dertil kommer, at rigtig mange ender på kontanthjælp, hvor de ikke hører hjemme.
Jo længere tid du går med en ubehandlet depression, jo større og værre vokser den sig. Det kan ende med, at du holder op med at spise og drikke og sygner hen til ingenting og dør. En konsekvens kan også være selvmord. Du føler, at du ikke fortjener at leve«. Hvad skal man gøre som pårørende til et menneske, der er ramt af depression? »Det er afgørende, at man sætter sig ind i sygdommen og forstår, hvordan den fungerer. Ringene af skyld kan nemlig meget nemt sprede sig ud fra den syge til pårørende, som tænker, er det min fejl, at parforholdet ikke fungerer? Har jeg mistet grebet om tingene? Hvad skal jeg dog stille op for at løse det? Set fra lægens eller psykologens synsvinkel er det vigtigt at få de pårørende med til samtaler og lære dem, hvad de kan gøre«. Man kan føle sig magtesløs? »Ja. Min erfaring er, at især mænd har det svært som pårørende, fordi vi er vant til at handle for at komme ud af problemerne.
Vi føler, at vi skal fikse ting. Men det skal man ikke nødvendigvis ved en depression.
Du skal lytte og støtte i stedet for at komme med gode råd. Du skal få den ramte til at fortælle, hvordan vedkommende har det, uden at kræve, at den syge gør noget«. Hvordan imødegår man følelsen af skyld? »Du må gerne se, om du kan få øje på en urealistisk følelse af skyld og lige så stille og nænsomt sige personen imod. I stil med: Nej, sådan er det ikke. Kan du huske dengang, vi gjorde sådan og sådan, da var du lykkelig. Altså prøve at hjælpe hukommelsen på gled mod gode stunder, der trods alt har været og er i livet. Men du må aldrig bagatellisere følelser, for så klapper den syge i som en østers. Det er en fin balance, hvor du kan øge følelsen af ensomhed, hvis du ikke passer på. Samtidig skal du give din støtte til at gå i behandling, der begynder hos egen læge«.
Hvilken behandling hjælper bedst? »Der er altid brug for en grundig afklaring, for det er forskelligt fra person til person, hvad der virker. Jeg har oplevet mennesker, som er blevet helt raske på antidepressiv medicin, hvor jeg har siddet med alle mine talenter og sagt, skal vi ikke snakke om det? »Nej tak«, lyder svaret så. Omvendt har jeg oplevet patienter, der uden held har prøvet alt muligt medicin, men som får en kæmpe effekt ud af samtalerne. Jeg synes, at terapien også er effektiv, når patienten er blevet rask eller stabil med antidepressiver og så sidder tilbage med et stort ønske om at finde ud af, hvorfor det gik galt. Min erfaring er, at psykoterapi nogle gange kan hjælpe med at finde svaret på spørgsmålet, hvordan jeg undgår at komme derud igen«, siger Poul Videbech.
Hvorfor bliver nogle mennesker ramt af livet hårdere end andre? »Freud havde ret i, at opvæksten betyder meget. Har du haft en besværlig og traumatisk opvækst og har været udsat for stor stress eller måske ligefrem misbrug eller vanrøgt, så bliver du ikke hærdet. Du kan blive meget mere følsom senere hen i livet og reagere med angst og depression, fordi stresssystemet i kroppen er indstillet på at reagere voldsommere end ellers. Desuden tackler vi modgang forskelligt. Nogle betragter alle problemer som selvforskyldte og tænker, at de burde have forudset det og handlet bedre. Andre tager livet mere oppefra og ned. Shit happens, siger de.
Mennesker ramt af depression har mange plusegenskaber. De forlanger meget af sig selv og yder højt, men de er også meget følsomme, når noget går galt, og de bebrejder sig selv alt«, siger neuropsykiater Poul Videbech, professor i depression på Psykiatrisk Center Glostrup.
Hvad er de typiske årsager til depression? »Det er næsten altid aktuelle stressbelastninger, som udløser depression. Du kan være påvirket voldsomt af arbejdet gennem måneder eller år. Du kan være psykisk belastet af svær sygdom hos dig selv eller pårørende. Dødsfald i familien kan udløse det, ligesom graviditet og fødsel er slemme til at gøre det. Nogle bliver deprimeret pga. en svær skilsmisse. Det er en blandet landhandel af årsager, hvor det, der gør to forskellige mennesker deprimerede, er meget individuelt«. Hvordan er der i den depressive hjerne? »Alt går langsomt. Tankerne slæber sig af sted. Det kan betyde, at den deprimerede føler, at omverdenen bevæger sig hurtigt, mens man selv har svært ved at koncentrere sig om noget som helst. Læse, se fjernsyn, huske. Det gør alt meget værre, for du kan ikke aflede tankerne fra det negative, og din evne til at træffe helt banale beslutninger er ramt«. Du skriver i en bog, at depression er et mangehovedet uhyre. Hvad mener du? »Fordi den viser sig vidt forskelligt, og det gør det svært for andre at se, at der er en depression på spil. Hos en patient kan det vise sig som voldsom angst, mens en anden sidder forstenet og stirrer frem for sig. Vi slår det hele sammen, men jeg tror, at vi med tiden vil se depression som mange forskellige sygdomme«. Hvad er så de mest udbredte symptomer? »Det altoverskyggende er, at du ikke kan føle glæde. Du har ingen glæde ved at gå ture, høre musik, læse klassiske værker, eller hvad du nu tidligere holdt af. Du har ingen glæde ved dine pårørende. Den deprimerede føler sig ond og falsk, fordi vedkommende ikke kan mobilisere de følelser over for eksempelvis børn og kæreste, som man burde have. Det gør det hele værre«. Hvordan? »Sygdommen er slem nok i sig selv, men den bliver meget værre, når den angriber din opfattelse af dig selv. Hvis du brækker benet, føler du dig ikke falsk og ond, men det gør du ved en depression.
De følelser bliver vævet ind i dig. Det kan betyde, at du bliver skilt, fordi du ikke kan holde ud at leve i et parforhold, hvor du ikke føler glæde ved din partner. Det kan påvirke forholdet til dine børn, så du ikke kan vise dem kærlighed og omsorg, hvilket kan forsinke deres udvikling og øge risikoen for, at børnene selv får mentale problemer«. Hvad karakteriserer den skyld, som den ramte føler over at være ond og falsk? »Næsten alle med en depression synes, det er for dårligt, at de ikke kan tage sig sammen. De kan hverken få arbejdsliv eller parforhold til at fungere. De kan ikke klare helt basale daglige opgaver, som er naturlige for andre. Det mærkelige ved en depression er, at man omfortolker sin fortid.
Det kan være svært for andre at forstå.
Men ting, man engang har gjort forkert, bliver taget op og vendt og drejet, hvilket blot fører til mere skyld«. Hvorfor? »Vi ved det ikke. Vi kan konstatere, at den syge omfortolker sin fortid i negativ retning, men vi har ingen god forklaring på det. Men vi ved, at det gør følelsen af skyld værre«.
Hvordan kan skyldfølelsen begrænses? »Samtaler er kolossalt vigtige. Man har brug for en psykolog eller en læge, som kan sætte sig grundigt ind i ens situation og fortælle, at følelsen af skyld ikke er rimelig eller er ude af proportioner«. Hvilke konsekvenser har sygdommen? »Du risikerer at ryge helt ud af arbejdsmarkedet.
Er du 50 år og har været syg et halvt år med depression, så bliver du fyret og kommer måske ikke tilbage. Det er et kæmpe spild af ressourcer for samfundet.
Dertil kommer, at rigtig mange ender på kontanthjælp, hvor de ikke hører hjemme.
Jo længere tid du går med en ubehandlet depression, jo større og værre vokser den sig. Det kan ende med, at du holder op med at spise og drikke og sygner hen til ingenting og dør. En konsekvens kan også være selvmord. Du føler, at du ikke fortjener at leve«. Hvad skal man gøre som pårørende til et menneske, der er ramt af depression? »Det er afgørende, at man sætter sig ind i sygdommen og forstår, hvordan den fungerer. Ringene af skyld kan nemlig meget nemt sprede sig ud fra den syge til pårørende, som tænker, er det min fejl, at parforholdet ikke fungerer? Har jeg mistet grebet om tingene? Hvad skal jeg dog stille op for at løse det? Set fra lægens eller psykologens synsvinkel er det vigtigt at få de pårørende med til samtaler og lære dem, hvad de kan gøre«. Man kan føle sig magtesløs? »Ja. Min erfaring er, at især mænd har det svært som pårørende, fordi vi er vant til at handle for at komme ud af problemerne.
Vi føler, at vi skal fikse ting. Men det skal man ikke nødvendigvis ved en depression.
Du skal lytte og støtte i stedet for at komme med gode råd. Du skal få den ramte til at fortælle, hvordan vedkommende har det, uden at kræve, at den syge gør noget«. Hvordan imødegår man følelsen af skyld? »Du må gerne se, om du kan få øje på en urealistisk følelse af skyld og lige så stille og nænsomt sige personen imod. I stil med: Nej, sådan er det ikke. Kan du huske dengang, vi gjorde sådan og sådan, da var du lykkelig. Altså prøve at hjælpe hukommelsen på gled mod gode stunder, der trods alt har været og er i livet. Men du må aldrig bagatellisere følelser, for så klapper den syge i som en østers. Det er en fin balance, hvor du kan øge følelsen af ensomhed, hvis du ikke passer på. Samtidig skal du give din støtte til at gå i behandling, der begynder hos egen læge«.
Hvilken behandling hjælper bedst? »Der er altid brug for en grundig afklaring, for det er forskelligt fra person til person, hvad der virker. Jeg har oplevet mennesker, som er blevet helt raske på antidepressiv medicin, hvor jeg har siddet med alle mine talenter og sagt, skal vi ikke snakke om det? »Nej tak«, lyder svaret så. Omvendt har jeg oplevet patienter, der uden held har prøvet alt muligt medicin, men som får en kæmpe effekt ud af samtalerne. Jeg synes, at terapien også er effektiv, når patienten er blevet rask eller stabil med antidepressiver og så sidder tilbage med et stort ønske om at finde ud af, hvorfor det gik galt. Min erfaring er, at psykoterapi nogle gange kan hjælpe med at finde svaret på spørgsmålet, hvordan jeg undgår at komme derud igen«, siger Poul Videbech.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Politiken |
ISSN | 0907-1814 |
Status | Udgivet - 22 mar. 2018 |
Emneord
- Sundhedsvidenskab