Forskning
Udskriv Udskriv
Switch language
Region Hovedstaden - en del af Københavns Universitetshospital
Udgivet

Praktikuddannelse, kendte og miskendte sider: observationsstudie af praktikuddannelse indenfor sygeplejerskeuddannelsen

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandling

Harvard

APA

CBE

MLA

Vancouver

Author

Bibtex

@phdthesis{4e147b3892b0448d8a9067e0b376f8d1,
title = "Praktikuddannelse, kendte og miskendte sider: observationsstudie af praktikuddannelse indenfor sygeplejerskeuddannelsen",
abstract = "Afhandlingen ang{\aa}r praktikuddannelse unders{\o}gt inden for sygeplejerskeuddannelsen ved direkte, ikke-deltagende, objektiverende relationel observation og interview, og der anl{\ae}gges et forl{\o}bs- og et sammenlignende perspektiv. Unders{\o}gelsen er inspireret af P. Bourdieus sociologi samt M. Merleau-Ponty og L. Wittgenstein. Der g{\o}res brug af objektkonstruktion, hypoteser, fokusomr{\aa}der og observationskategorier, ligesom der arbejdes eksplorativt. Doxa inden for praktikuddannelse repr{\ae}senteret ved Dreyfus br{\o}drenes l{\ae}ringsteori og sekund{\ae}rt Donald Sch{\"o}n og kritisk teori unders{\o}ges, diskuteres og kompletteres. Observationer over ca. otte m{\aa}neder herunder b{\aa}ndoptagelse {\textquoteleft}in action' fokuserer s{\ae}rligt p{\aa} otte studerende i praktikuddan­nelse ved hospitalsafsnit p{\aa} to store k{\o}benhavnske sygehuse i Danmark. Der inddrages desuden data fra teoridelen ved klassev{\ae}relseundervisning samt fra dagb{\o}ger, evalueringssamtaler etc. Den konventionelle forestilling om l{\ae}ring (fra l{\ae}rer til studerende, fra tanke til handling etc.) kan til dels bekr{\ae}ftes, men den fremst{\aa}r samtidig som en st{\ae}rkt accentueret og overestimeret dimension af, hvad praktikuddannelse er. Den miskender gennem sin ideologiske konstruktion, at praktikuddannelse ogs{\aa} kan dokumenteres at ske gennem andre typer l{\ae}remestre, p{\aa} andre m{\aa}der og gennem andre orienteringsm{\o}nstre hos den, som er undervejs. Uddannelse indg{\aa}r som del af familiers konverteringsstrategier til at tilegne eller opretholde kapital, og uddannelsessystemet bidrager med nogen del teknisk viden, men med langt st{\o}rre del social effekt. De studerende f{\o}ler sig og opleves som {\textquoteleft}novicer' og ukyndige, men de er grundl{\ae}ggende pr{\ae}-adaptet til at fungere i hospitalsafsnittet i medicinsk felt. Trods {\textquoteleft}savn' af teori og l{\ae}remestre, et begr{\ae}nset overblik og handle-tvang lykkes de studerende helt overvejende med ad{\ae}kvat praktik. Det faglige univers, som skal tilegnes, b{\ae}rer en struktur, som korrespon­derer med de studerendes indre struktur, og det er karakteristisk, at den faglige viden prim{\ae}rt overf{\o}res praktisk snarere end gennem eksplicit sproglig formidling.Unders{\o}gelsen kan ikke bekr{\ae}fte et egentligt forl{\o}b opfattet som en line{\ae}r udvikling til det bedre. De studerende befinder sig og orienteres i en startfase {\textquoteleft}udenfor' p{\aa} sygestuen mod patienten som fysisk krop for i slutfasen at befinde sig og orienteres {\textquoteleft}indenfor' i kontorlandskabet mod forvaltning. Det beskrives som to delvis modsatrettede typer af faglig aktivitet og viden. Unders{\o}gelsen kan heller ikke bekr{\ae}fte forskelle i materialiseret praktik, som kan henf{\o}res til de officielt deklarerede forskelle i p{\ae}dagogik ved skoledelen af de to sygeplejeskoler (fagop­delt/projektorienteret). Praktikuddannelse i hospitalet fungerer efter en medicinsk og administrativ logik. Det er ikke {\textquoteleft}learner', der er {\textquoteleft}in control', og de studerende virker snarere {\textquoteleft}neds{\ae}nket' i en, p{\aa} andre pr{\ae}misser, altid allerede {\textquoteleft}on-going' praktik, end de bestr{\ae}ber sig p{\aa} at implementere teori, v{\ae}re kritiske eller reflektere etc. De studerende tilegner sig faglig viden gennem indv{\ae}vet kropslig dialog med arkitektur, redskaber og artefakter. Arkitektur via indretning, installationer og lugte mv. l{\ae}gger et {\textquoteleft}spor' for faglig handlen i respektive rum, som {\textquoteleft}trigger', hvad der sekund{\ae}rt itales{\ae}ttes sprogligt, og hvordan der eventuelt terti{\ae}rt {\textquoteleft}r{\ae}sonneres h{\o}jt' i rummet. De studerende oplever at l{\ae}re fra legitime l{\ae}remestre og l{\ae}rem{\aa}der, men de l{\ae}rer ikke mindst {\textquoteleft}nedefra' fra andre elever, Sosu-assistenter og patienter samt gennem arkitekturen. Praktik fungerer gennem et gensidigt fagligt {\textquoteleft}back-up' l{\ae}remestersystem (ikke {\'e}n mester personificeret), som snarere er rettet mod at l{\o}se arbejdsopgaver end uddannelsessp{\o}rgsm{\aa}l. I arbejdet med at tilegne sig faglig kapital er de studerende, s{\ae}rligt i startfasen, grundl{\ae}ggende og ikke bevidst orienteret efter at undg{\aa} at g{\o}re fejl. Det g{\ae}lder om at kompromittere sig selv, patienten og andre s{\aa} lidt som muligt, hvilket er mere styrende end at anvende teori i praktik eller at l{\ae}re noget af aktiviteterne. Habitus guider en s{\o}gende og defensiv praktik ud fra et forsigtighedsprincip. Strategier kan v{\ae}re at stille de rette sp{\o}rgsm{\aa}l p{\aa} rette sted og m{\aa}de, f{\o}rst sp{\o}rge n{\aa}r man nogenlunde {\textquoteleft}ved', vise sin uvidenhed frem for at g{\o}re den sproglig, sp{\o}rge {\textquoteleft}nedad' fremfor {\textquoteleft}opad', g{\o}re {\textquoteleft}hvad som helst' frem for at v{\ae}re udelukket af faglige relationer etc.  ",
author = "Kristian Larsen",
year = "2000",
language = "Dansk",
isbn = "87-90769-01-5",
publisher = "UCFS",
edition = "1",

}

RIS

TY - BOOK

T1 - Praktikuddannelse, kendte og miskendte sider

T2 - observationsstudie af praktikuddannelse indenfor sygeplejerskeuddannelsen

AU - Larsen, Kristian

PY - 2000

Y1 - 2000

N2 - Afhandlingen angår praktikuddannelse undersøgt inden for sygeplejerskeuddannelsen ved direkte, ikke-deltagende, objektiverende relationel observation og interview, og der anlægges et forløbs- og et sammenlignende perspektiv. Undersøgelsen er inspireret af P. Bourdieus sociologi samt M. Merleau-Ponty og L. Wittgenstein. Der gøres brug af objektkonstruktion, hypoteser, fokusområder og observationskategorier, ligesom der arbejdes eksplorativt. Doxa inden for praktikuddannelse repræsenteret ved Dreyfus brødrenes læringsteori og sekundært Donald Schön og kritisk teori undersøges, diskuteres og kompletteres. Observationer over ca. otte måneder herunder båndoptagelse ‘in action' fokuserer særligt på otte studerende i praktikuddan­nelse ved hospitalsafsnit på to store københavnske sygehuse i Danmark. Der inddrages desuden data fra teoridelen ved klasseværelseundervisning samt fra dagbøger, evalueringssamtaler etc. Den konventionelle forestilling om læring (fra lærer til studerende, fra tanke til handling etc.) kan til dels bekræftes, men den fremstår samtidig som en stærkt accentueret og overestimeret dimension af, hvad praktikuddannelse er. Den miskender gennem sin ideologiske konstruktion, at praktikuddannelse også kan dokumenteres at ske gennem andre typer læremestre, på andre måder og gennem andre orienteringsmønstre hos den, som er undervejs. Uddannelse indgår som del af familiers konverteringsstrategier til at tilegne eller opretholde kapital, og uddannelsessystemet bidrager med nogen del teknisk viden, men med langt større del social effekt. De studerende føler sig og opleves som ‘novicer' og ukyndige, men de er grundlæggende præ-adaptet til at fungere i hospitalsafsnittet i medicinsk felt. Trods ‘savn' af teori og læremestre, et begrænset overblik og handle-tvang lykkes de studerende helt overvejende med adækvat praktik. Det faglige univers, som skal tilegnes, bærer en struktur, som korrespon­derer med de studerendes indre struktur, og det er karakteristisk, at den faglige viden primært overføres praktisk snarere end gennem eksplicit sproglig formidling.Undersøgelsen kan ikke bekræfte et egentligt forløb opfattet som en lineær udvikling til det bedre. De studerende befinder sig og orienteres i en startfase ‘udenfor' på sygestuen mod patienten som fysisk krop for i slutfasen at befinde sig og orienteres ‘indenfor' i kontorlandskabet mod forvaltning. Det beskrives som to delvis modsatrettede typer af faglig aktivitet og viden. Undersøgelsen kan heller ikke bekræfte forskelle i materialiseret praktik, som kan henføres til de officielt deklarerede forskelle i pædagogik ved skoledelen af de to sygeplejeskoler (fagop­delt/projektorienteret). Praktikuddannelse i hospitalet fungerer efter en medicinsk og administrativ logik. Det er ikke ‘learner', der er ‘in control', og de studerende virker snarere ‘nedsænket' i en, på andre præmisser, altid allerede ‘on-going' praktik, end de bestræber sig på at implementere teori, være kritiske eller reflektere etc. De studerende tilegner sig faglig viden gennem indvævet kropslig dialog med arkitektur, redskaber og artefakter. Arkitektur via indretning, installationer og lugte mv. lægger et ‘spor' for faglig handlen i respektive rum, som ‘trigger', hvad der sekundært italesættes sprogligt, og hvordan der eventuelt tertiært ‘ræsonneres højt' i rummet. De studerende oplever at lære fra legitime læremestre og læremåder, men de lærer ikke mindst ‘nedefra' fra andre elever, Sosu-assistenter og patienter samt gennem arkitekturen. Praktik fungerer gennem et gensidigt fagligt ‘back-up' læremestersystem (ikke én mester personificeret), som snarere er rettet mod at løse arbejdsopgaver end uddannelsesspørgsmål. I arbejdet med at tilegne sig faglig kapital er de studerende, særligt i startfasen, grundlæggende og ikke bevidst orienteret efter at undgå at gøre fejl. Det gælder om at kompromittere sig selv, patienten og andre så lidt som muligt, hvilket er mere styrende end at anvende teori i praktik eller at lære noget af aktiviteterne. Habitus guider en søgende og defensiv praktik ud fra et forsigtighedsprincip. Strategier kan være at stille de rette spørgsmål på rette sted og måde, først spørge når man nogenlunde ‘ved', vise sin uvidenhed frem for at gøre den sproglig, spørge ‘nedad' fremfor ‘opad', gøre ‘hvad som helst' frem for at være udelukket af faglige relationer etc.  

AB - Afhandlingen angår praktikuddannelse undersøgt inden for sygeplejerskeuddannelsen ved direkte, ikke-deltagende, objektiverende relationel observation og interview, og der anlægges et forløbs- og et sammenlignende perspektiv. Undersøgelsen er inspireret af P. Bourdieus sociologi samt M. Merleau-Ponty og L. Wittgenstein. Der gøres brug af objektkonstruktion, hypoteser, fokusområder og observationskategorier, ligesom der arbejdes eksplorativt. Doxa inden for praktikuddannelse repræsenteret ved Dreyfus brødrenes læringsteori og sekundært Donald Schön og kritisk teori undersøges, diskuteres og kompletteres. Observationer over ca. otte måneder herunder båndoptagelse ‘in action' fokuserer særligt på otte studerende i praktikuddan­nelse ved hospitalsafsnit på to store københavnske sygehuse i Danmark. Der inddrages desuden data fra teoridelen ved klasseværelseundervisning samt fra dagbøger, evalueringssamtaler etc. Den konventionelle forestilling om læring (fra lærer til studerende, fra tanke til handling etc.) kan til dels bekræftes, men den fremstår samtidig som en stærkt accentueret og overestimeret dimension af, hvad praktikuddannelse er. Den miskender gennem sin ideologiske konstruktion, at praktikuddannelse også kan dokumenteres at ske gennem andre typer læremestre, på andre måder og gennem andre orienteringsmønstre hos den, som er undervejs. Uddannelse indgår som del af familiers konverteringsstrategier til at tilegne eller opretholde kapital, og uddannelsessystemet bidrager med nogen del teknisk viden, men med langt større del social effekt. De studerende føler sig og opleves som ‘novicer' og ukyndige, men de er grundlæggende præ-adaptet til at fungere i hospitalsafsnittet i medicinsk felt. Trods ‘savn' af teori og læremestre, et begrænset overblik og handle-tvang lykkes de studerende helt overvejende med adækvat praktik. Det faglige univers, som skal tilegnes, bærer en struktur, som korrespon­derer med de studerendes indre struktur, og det er karakteristisk, at den faglige viden primært overføres praktisk snarere end gennem eksplicit sproglig formidling.Undersøgelsen kan ikke bekræfte et egentligt forløb opfattet som en lineær udvikling til det bedre. De studerende befinder sig og orienteres i en startfase ‘udenfor' på sygestuen mod patienten som fysisk krop for i slutfasen at befinde sig og orienteres ‘indenfor' i kontorlandskabet mod forvaltning. Det beskrives som to delvis modsatrettede typer af faglig aktivitet og viden. Undersøgelsen kan heller ikke bekræfte forskelle i materialiseret praktik, som kan henføres til de officielt deklarerede forskelle i pædagogik ved skoledelen af de to sygeplejeskoler (fagop­delt/projektorienteret). Praktikuddannelse i hospitalet fungerer efter en medicinsk og administrativ logik. Det er ikke ‘learner', der er ‘in control', og de studerende virker snarere ‘nedsænket' i en, på andre præmisser, altid allerede ‘on-going' praktik, end de bestræber sig på at implementere teori, være kritiske eller reflektere etc. De studerende tilegner sig faglig viden gennem indvævet kropslig dialog med arkitektur, redskaber og artefakter. Arkitektur via indretning, installationer og lugte mv. lægger et ‘spor' for faglig handlen i respektive rum, som ‘trigger', hvad der sekundært italesættes sprogligt, og hvordan der eventuelt tertiært ‘ræsonneres højt' i rummet. De studerende oplever at lære fra legitime læremestre og læremåder, men de lærer ikke mindst ‘nedefra' fra andre elever, Sosu-assistenter og patienter samt gennem arkitekturen. Praktik fungerer gennem et gensidigt fagligt ‘back-up' læremestersystem (ikke én mester personificeret), som snarere er rettet mod at løse arbejdsopgaver end uddannelsesspørgsmål. I arbejdet med at tilegne sig faglig kapital er de studerende, særligt i startfasen, grundlæggende og ikke bevidst orienteret efter at undgå at gøre fejl. Det gælder om at kompromittere sig selv, patienten og andre så lidt som muligt, hvilket er mere styrende end at anvende teori i praktik eller at lære noget af aktiviteterne. Habitus guider en søgende og defensiv praktik ud fra et forsigtighedsprincip. Strategier kan være at stille de rette spørgsmål på rette sted og måde, først spørge når man nogenlunde ‘ved', vise sin uvidenhed frem for at gøre den sproglig, spørge ‘nedad' fremfor ‘opad', gøre ‘hvad som helst' frem for at være udelukket af faglige relationer etc.  

M3 - Ph.d.-afhandling

SN - 87-90769-01-5

BT - Praktikuddannelse, kendte og miskendte sider

PB - UCFS

CY - København

ER -

ID: 57962837