National klinisk retningslinje for behandling af håndeksem.

Peter Frandsen, Charlotte Mørtz, Elisabeth Held, Gitte S Harboe, Kristina Sophie Ibler, Marianne Hald, Mette Sommerlund, Niels Erik Ebbehøj, Tove Agner

Abstract

Retningslinjen omfatter udvalgte elementer i behandlingen af håndeksem. Retningslinjen er således et supplement til øvrige retningslinjer, forløbsprogrammer og behandlingsvejledninger på området.

Formålet med den nye retningslinje er at højne og ensarte kvaliteten af behandlingen af håndeksem i Danmark. Retningslinjen handler om behandlingen af voksne over 15 år, men det er ligeledes vigtigt, at børn bliver udredt og får den rette behandling inden håndeksem bliver kronisk.

Det anbefales det blandt andet, at flere patienter bliver henvist til udredning tidligere i behandlingsforløbet, end det er tilfældet i dag. Retningslinjen opfordrer også til et større fokus på struktureret patientuddannelse og rådgivning omkring arbejdsrelateret håndeksem som en del af behandlingen.

Antallet af ”god praksis anbefaling” i denne retningslinje viser, at der er behov for øget forskning i området. Udover de kliniske anbefalinger peger retningslinjen derfor også på behovet for at styrke forskningen og dermed evidensgrundlaget for behandlingen af håndeksem.

Den nationale kliniske retningslinje giver nye vidensbaserede anbefalinger. Retningslinjen indeholder både farmakologiske og non-farmakologiske anbefalinger.
OriginalsprogDansk
ForlagSundhedsstyrelsen
ISBN (Elektronisk)978-87-7104-801-8
StatusUdgivet - 2016

Citationsformater