Abstract
prædisponering og miljøfaktorer er vigtige ved både type 1 diabetes (T1D) og type 2
diabetes (T2D). Blandt miljøfaktorer indikerer dyre- og humane studier, at gluten spiller en
patogenetisk rolle for sygdommenes udvikling. I non-obese diabetic (NOD)-mus mindsker en
glutenfri (GF) diæt specifikt under graviditeten således autoimmun diabetes hos afkommet, og hos
mennesker kan en GF diæt mildne forløbet af sygdommen hos nyopdagede patienter. Andre tegn
på betydningen af gluten er, at glukose- og fedtsyre-stimuleret insulinsekretion potenteres af
glutenpeptider, hvilket indikerer, at GF diæt inducerer betacellehvile og lindrer T1D og T2D. Vi
har ligeledes vist, at en GF diæt har en dæmpende effekt på immunsystemet i dyremodeller for
begge sygdomme.
Der blev udført to separate studier i ph.d.-projektet. Formålet med T1D-studiet var at undersøge
om en GF diæt in utero reducerede tegnene på cøliaki blandt afkommet fra NOD-mus og at studere
mekanismerne bag den fundne diabeteslindrende effekt fra diætinterventionen. T2D-studiet havde
til formål at undersøge om en glutenfri høj-fedt-(GF-HF)-diæt versus en glutenholdig høj-fedt-
(HF)-diæt forbedrede glukosetoleransen i C57BL/6JBomTac-(B6)-mus og at analysere
mekanismerne bag.
T1D-studiet viste, at GF diæt in utero reducerede anti-vævstransglutaminase-titeren og øgede
villus-til-crypt-ratioen i 4 og 13 uger gamle mus. Ved alderen 13 uger mindskede GF diæt insulitis
samt systemisk og lokal inflammation, men ø-transglutaminase-aktiviteten var uændret. Desuden
havde de GF mus et øget antal øer gennem hele den prædiabetiske periode. I T2D-studiet
forværrede korttidsfodring med GF-HF-diæt versus HF-diæt glukosetoleransen og øgede
fasteglukosen, hvorimod langtidsfodring forbedrede glukosetoleransen og sænkede fasteleptinen.
Mus, der blev fodret med GF-HF-diæt i 42 uger, havde øgede betacelle-, ø- og pancreas-volumina
sammenlignet med HF-diæt-fodrede mus, men diætinterventionen ændrede ikke TLR4-
signaleringsvejen i tarmen og i milten. Ydermere viste vi, at betacelle-volumen korrelerede med
ø- og pancreas-volumen.
Samlet set viser data i denne afhandling, at GF diæt under graviditeten mindsker tegnene på cøliaki
og autoimmun diabetes i afkom fra NOD-mus, og at virkningsmekanismerne involverer dæmpning
af inflammation og et øget antal øer. Derudover viste vi, at fodring med en GF diæt i en type 2
diabetes-musemodel øgede betacelle-volumen og glukosetolerancen.
diabetes (T2D). Blandt miljøfaktorer indikerer dyre- og humane studier, at gluten spiller en
patogenetisk rolle for sygdommenes udvikling. I non-obese diabetic (NOD)-mus mindsker en
glutenfri (GF) diæt specifikt under graviditeten således autoimmun diabetes hos afkommet, og hos
mennesker kan en GF diæt mildne forløbet af sygdommen hos nyopdagede patienter. Andre tegn
på betydningen af gluten er, at glukose- og fedtsyre-stimuleret insulinsekretion potenteres af
glutenpeptider, hvilket indikerer, at GF diæt inducerer betacellehvile og lindrer T1D og T2D. Vi
har ligeledes vist, at en GF diæt har en dæmpende effekt på immunsystemet i dyremodeller for
begge sygdomme.
Der blev udført to separate studier i ph.d.-projektet. Formålet med T1D-studiet var at undersøge
om en GF diæt in utero reducerede tegnene på cøliaki blandt afkommet fra NOD-mus og at studere
mekanismerne bag den fundne diabeteslindrende effekt fra diætinterventionen. T2D-studiet havde
til formål at undersøge om en glutenfri høj-fedt-(GF-HF)-diæt versus en glutenholdig høj-fedt-
(HF)-diæt forbedrede glukosetoleransen i C57BL/6JBomTac-(B6)-mus og at analysere
mekanismerne bag.
T1D-studiet viste, at GF diæt in utero reducerede anti-vævstransglutaminase-titeren og øgede
villus-til-crypt-ratioen i 4 og 13 uger gamle mus. Ved alderen 13 uger mindskede GF diæt insulitis
samt systemisk og lokal inflammation, men ø-transglutaminase-aktiviteten var uændret. Desuden
havde de GF mus et øget antal øer gennem hele den prædiabetiske periode. I T2D-studiet
forværrede korttidsfodring med GF-HF-diæt versus HF-diæt glukosetoleransen og øgede
fasteglukosen, hvorimod langtidsfodring forbedrede glukosetoleransen og sænkede fasteleptinen.
Mus, der blev fodret med GF-HF-diæt i 42 uger, havde øgede betacelle-, ø- og pancreas-volumina
sammenlignet med HF-diæt-fodrede mus, men diætinterventionen ændrede ikke TLR4-
signaleringsvejen i tarmen og i milten. Ydermere viste vi, at betacelle-volumen korrelerede med
ø- og pancreas-volumen.
Samlet set viser data i denne afhandling, at GF diæt under graviditeten mindsker tegnene på cøliaki
og autoimmun diabetes i afkom fra NOD-mus, og at virkningsmekanismerne involverer dæmpning
af inflammation og et øget antal øer. Derudover viste vi, at fodring med en GF diæt i en type 2
diabetes-musemodel øgede betacelle-volumen og glukosetolerancen.
| Originalsprog | Engelsk |
|---|
| Forlag | Københavns Universitet |
|---|---|
| Antal sider | 103 |
| Status | Udgivet - 31 jul. 2017 |