Ludomani som bivirkning til lavdosis af pramipexol ved behandling af restless legs syndrome

Patologisk trang til pengespil – ludomani – karakteriseres ved gentagne episoder af spillelidenskab, der dominerer en persons liv på bekostning af sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige værdier.

Ludomani er en mulig bivirkning ved dopaminerge lægemidler, og rutinemæssigt informeres der om dette ved opstart af højere doser dopaminagonister (DA) eller levodopa ved behandling af Parkinsons sygdom. DA i mindre doseringer benyttes også til behandling af restless legs syndrome (RLS). Tidligere opgørelser har beskrevet, at lave doser DA er en sikker behandling uden alvorlige bivirkninger [1]. Efterfølgende er der beskrevet flere eksempler på ludomani hos patienter med RLS behandlet med DA, hvor risiko korreleres med øget dosis [2-5]. Størstedelen af de cases, der foreligger, omhandler dog patienter, der har fået højere dosis af DA, end hvad der anbefales mod RLS i Danmark, hvor den maksimale dosis for f.eks. pramipexol er 0,54 mg dagligt. Det er muligvis derfor, at der ikke rutinemæssigt er blevet informeret om denne bivirkning ved opstart af RLS-behandling i Danmark.

I denne kasuistik beskrives to patienter med RLS, som udviklede ludomani efter opstart i lavdosis-DA-behandling. Begge opfyldte alle kriterier for ludomani både ifølge ICD-11 og Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders-5/American Psychiatric Association. Formålet med denne kasuistik er at belyse, at selv lave doser af DA kan medføre alvorlige bivirkninger i form af ludomani.