KAREN THISTED FIK MOD PÅ LIVET: LYKKEPILLERNE DER VIRKER

thumbnail 2 sider
IGEN: Et kæmpe studie af antidepressiv medicin viser, at lykkepiller har en effekt. Men du skal passe på med at tro, at piller alene kan gøre dig lykkelig, forklarer overlæge.
Forskere på Oxford University har foretaget det største studie af antidepressive lægemidler nogensinde.

Her har man undersøgt mere end 100.000 patienter og sammenlignet 21 forskellige typer af antidepressiv medicin. Konklusionen er klar: Antidepressiv medicin virker.

Og visse antidepressive medikamenter virker bedre end andre, slår folkene bag studiet fast. En af de ' lykkepiller', der bedst kan lindre depression, er eksempelvis Cipralex.

Journalist, forfatter og klummeskribent Karen Thisted fik for ti år siden konstateret en moderat depression, da klappen efter eget udsagn gik helt ned for hende på et tidspunkt, hvor hun netop havde udgivet en bog med Johannes Møllehave og Benny Andersen.

- Da jeg kom ud på gaden i Aarhus, efter at bogen var blevet præsenteret, ramte lynet mig. Jeg gik helt i sort, og alle tror, at det skyldes bogen, men det tror jeg ikke på.

Nogle gange ligger der bare ikke en forklaring bag. Men jeg gik til psykolog, og det hjalp ingenting.

- Først da min læge udskrev antidepressive piller, begyndte jeg at få det bedre.


Langsom bedring

Lige siden har Karen Thisted kæmpet med sin diagnose.

Et par gange de seneste år har hun forsøgt at lægge pillerne på hylden, men for den 72-årige Thisted er pillerne en nødvendig del af hverdagen.

- Man skal ikke tro, at det er bare at tage en pille, og så går det over. Langsomt kunne jeg efter tre måneder for første gang gå ned ad Strøget, og der kunne jeg mærke, at det gik den rigtige vej.

- Det blev bedre, og i de situationer har jeg nogle gange tænkt, at det går da meget godt. Men når jeg så har stoppet med at tage pillerne en overgang, er jeg blevet mere deprimeret igen.

Derfor har Karen Thisted besluttet at tage pillerne resten af sit liv. Hun er nemlig ikke i tvivl om, at de har en kolossal betydning for, at hun i dag føler sig glad og har mod på livet.

- Jeg tør ikke tænke på, hvad der var sket, hvis jeg ikke havde fået piller. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden dem, og jeg takker Vorherre hver aften, når jeg går i seng for, at de her piller er tilgængelige.


Overlæge: Interessant

Sidste år blev et dansk studie om antidepressiv medicin offentliggjort. Heri konkluderede man, at ' lykkepiller' ikke havde nogen betydelig virkning.

Men det nye studie, der er publiceret i det førende engelske medicinske tidsskrift The Lancet, er langt mere troværdigt, vurderer overlæge Poul Videbech fra Psykiatrisk Center Glostrup over for Ekstra Bladet.

- Det helt nye studie er interessant af flere grunde. Det er en meget stor undersøgelse af 522 randomiserede kontrollerede studier med 117.000 patienter.

- Undersøgelserne er nøje udvalgt sådan, at man har taget højde for de fejlkilder, som man tilsyneladende ikke har været klar over i forbindelse med udarbejdelsen af den meget mindre danske meta-analyse fra 2017.

Størstedelen af studierne er såkaldte randomiserede kontrolgruppe-kontrollerede studier.

Det betyder, at en gruppe patienter er blevet tilfældigt fordelt til enten at få medicin eller placebo-medicin.

Poul Videbech mener, at praktiserende læger med denne undersøgelse i hånden nu bedre kan bedømme, om patienter skal fortsætte på pillerne eller trappe ned, og det kommer alle til gavn.


OVERLÆGE ØNSKER FOKUS PÅ ANDRE BEHANDLINGSFORMER:


Der bliver lidt for hurtigt bare udskrevet medicin

De nyeste tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der i 2016 var 414.521 personer med mindst én receptindløsning på antidepressive lægemidler.

Det svarer til syv procent af alle danskere.

Mikkel R. Vossen Rasmussen er overlæge og underviser i akut psykiatri ved Aarhus Universitetshospital.

Han mener, at tallet er alt for højt, og at der skal forskes i andre veje ud af depressionen end de mange piller, som danskerne får udskrevet på recept hvert eneste år: - Min erfaring er grundlæggende, at der er nogle, som har gavn af medicin, og nogle med mindre gavn af den. Men min holdning er, at medicin aldrig må stå som eneste behandling. Der er for lidt mulighed for psykoterapi i Danmark eksempelvis, og der bliver lidt for hurtigt bare udskrevet medicin.

Gruppeterapi med effekt Mikkel R. Vossen Rasmussen uddyber, at der allerede findes andre behandlingsformer, som kan hjælpe folk ud af en depression.

- Hvis du har en let til moderat depression, kan det være nok med samtaleterapi i visse tilfælde. Man vil selvfølgelig altid gerne hjælpe som læge, men der har været en tendens til, at for mange praktiserende læger udskriver medicin til folk, som reelt set ikke behøver det.

- Man kan faktisk se, at gruppeterapi har haft en positiv effekt, og derfor mener jeg, at vi skal søge efter andre alternativer til andre behandlingsformer.


POP-UDTRYK


Ikke glad for ordet

Ifølge Psykiatrifonden oplever otte procent af den voksne befolkning i Danmark at få symptomer på depression i løbet af et år, men derfor er der ikke nødvendigvis tale om egentlig depression. Ofte er der tale om, at man gennem en periode kan føle sig trist og ked af det.

Selve depressionen er en psykisk sygdom, som i de fleste tilfælde behandles med ' lykkepiller' i første omgang.

Men idéen om, at pillerne er en mirakelkur, der kan gøre folk folk raske, er forkert, mener overlæge Mikkel R.

Vossen Rasmussen.

- Det er de lette præparater, som man kalder lykkepiller.

Det er jo ud fra en forenkling af, hvad en depression er. Man forsøger gennem piller at rette op på et hormonproblem i hjernen.

- Men der er mange slags, og de virker forskelligt. Nogle har flere bivirkninger, men også større virkning end andre, og nogle passer bedre til den givne patient.

Han advarer mod at bruge ordet ' lykkepiller', selvom han accepterer, at de nu hedder det i folkemunde.

- Jeg bryder mig ikke om det. Det er lidt et pop-udtryk, for det er jo ikke, fordi man bliver lykkelig af at tage piller.

Jeg synes, det er misvisende.

Medicinen er en symptomlindrende behandling, som ikke fjerner selve årsagen, og det er vigtigt at forstå.

Det er en klassisk ' lykkepille' og en af dem, man først skal begynde med, når man er i behandling. Det henvender sig til folk med lettere depressioner.

azk@eb.dk

Jeg takker Vorherre hver aften, når jeg går i seng for, at de her piller er tilgængelige.


Fakta: De fem mest effektive

Ifølge forskere på Oxford University er de fem antidepressive lægemidler herunder de mest effektive. Overlæge og underviser i akut psykiatri Mikkel R. Vossen Rasmussen fortæller, hvad pillerne gør, og hvem de henvender sig til.


Agomelatine (Valdoxan)

Det er et nyt præparat, som især henvender sig til folk, der har problemer med at sove under deres depression.

Den er til folk med moderate eller svære depressioner.


Amitriptyline (Sarotex)

Det er et af de ældre præparater.

Det er et antidepressivum, som egner sig til folk med svære depressioner, hvor mildere piller i første omgang ikke har virket. De virker bedre, men har ofte også flere bivirkninger.


Escitalopram (Cipralex)


Mirtazapine (Remeron)

Dette middel vil man primært give til folk, der har søvnproblemer. Det er til lettere og moderate depressioner.

En af bivirkningerne er dog, at man kan opleve vægtøgning, fordi man får mere appetit, så det skal man være opmærksom på.


Paroxetine (Seroxat)

Det virker meget som Cipralex, men har nogle andre indholdsstoffer, som det typisk er med de her antidepressiva.

Den henvender sig også til folk med lettere eller moderate depressioner.

Kilde: The Lancet og overlæge Mikkel R. Vossen Rasmussen.

Gik i sort Karen Thisted har i ti år taget antidepressiv medicin. Hun tror ikke, at hun havde været i live, hvis hun ikke havde taget pillerne. FOTO: TARIQ MIKKEL KHAN
Cipralex er et af de fem mest effektive antidepressive lægemidler, viser ny undersøgelse. FOTO: PETER HOVE OLESEN/RITZAU SCANPIX