Kan der vha. Antonovskys Sense of Coherence måleinstrument siges noget om forskelle mellem 1) gravide kvinder med graviditetsrelateret bækkensmerter og 2) kvinder med graviditetsrelateret bækkensmerter af kronisk karakter, og kan der ydes forebyggelse og sundhedsfremmende pleje?

Carrinna Hansen

Abstract

Baggrund
Ryglidelser er et almindeligt forekommende problem i befolkningen. Graviditet øger hyppigheden af disse ryglidelser, samt tilføjer en anden type, kaldet graviditetsrelateret bækkensmerter (GB). GB rammer ca. 16% af de gravide kvinder, 2‰ – 10% af disse kvinder får varige gener.
Formål
Formålet med undersøgelsen var at vha. Antonovskys måleinstrument, at undersøge forskelle i livsindstillingen hos to grupper af kvinder med GB.
Problemformulering
Kan der vha. Antonovskys Sense of Coherence måleinstrumentet siges noget om forskelle mellem 1) gravide kvinder med graviditetsrelateret bækkensmerter og 2) kvinder med graviditetsrelateret bækkensmerter af kronisk karakter, og kan der ydes forebyggelse og sundhedsfremmende pleje?
Metode
Elleve kvinder var inkluderet i selvrapporteringsundersøgelsen, syv kvinder deltog: to fra gruppe 1) og fem fra gruppe 2). Kvinderne var udvalgt på baggrund af tilfældighedsvalg.
Resultater
Gruppe 1) viste sig at have en stærk SOC. Gruppe 2) havde, med en undtagelse, en svag SOC. Alle scorede lavt på begribelighedskomponenten. De havde alle, undtagen den førstegangsgravide, valgt at få et barn efter GB havde debuteret. SOC-måleinstrumentet ser ud til at have en svaghed vedr. spørgsmål 10 og 17.
Konklusion
Det er både samfundsøkonomisk og menneskeligt lønsomt, at sætte tidligt ind med forebyggende, rehabiliterende og sundhedsfremmende sygeplejefaglige tiltag i forhold til kvinder med GB.
OriginalsprogDansk
Antal sider23
StatusUdgivet - jun. 2003
Udgivet eksterntJa

Citationsformater