Interaktioner i lungeambulatoriet: Et studie af samlevere og sundhedsprofessionelles forventninger til den ambulante samtale

Formålet med dette studie var at generere en praksisforankret teori om samleveres og sundhedsprofessionelles forventninger til den ambulante samtale i det lungemedicinske ambulatorium. Medinddragelse af pårørende, herunder samlevere, er i dag et vigtigt omdrejningspunkt i sundhedsvæsenet. Samtidig mangler der viden om samlevernes behov og oplevelser i lungeambulatoriet. Undersøgelsen er baseret på Kathy Charmaz’ socialkonstruktivistiske fortolkning af Grounded Theory. Der indgår i alt 48 deltagere i undersøgelsen, heraf 14 samlevere, 14 patienter og 20 sundhedsprofessionelle. Der er indsamlet data gennem 19 feltobservationer i tre lungemedicinske hospitalsambulatorier i Danmark samt 14 patient/samlever-interviews og 11 interviews med sundhedsprofessionelle, heraf et fokusgruppeinterview. Et hovedproblem i interaktionen mellem samlevere og sundhedsprofessionelle viste sig som modsatrettede forventninger til, hvad samtalen skulle indeholde. Det førte ofte til dissonans i interaktionen, idet samlevere ønskede at skabe rum for udviklende samtaler, imens de sundhedsprofessionelle ønskede at fastholde den formaliserede dagsorden. Der peges på, at der bør udvikles konkrete modeller, målrettet den tidsafgrænsede ambulante interaktion, der styrker en ambulatoriepraksis, baseret på individuel tilrettelagt vejledning, udviklende samtaler og følelsesmæssig anerkendelse i mødet med patienter og samlevere.