Abstract
Årets Nobelpris i fysiologi eller medicin går til forskere, der har afsløret immunforsvarets egen bremsemekanisme – regulatoriske T-celler (Tregs): Shimon Sakaguchi fra Japan og Mary E. Brunkow og Frederick J. Ramsdell fra USA [1]. Deres banebrydende opdagelser inden for perifer immunologisk tolerance har haft fundamental betydning for forståelsen af centrale patofysiologiske processer ved autoimmune og maligne sygdomme. Prisen anerkender det afgørende gennembrud med identifikationen af Tregs og klarlægningen af det centrale gen, der styrer deres funktion. Prismodtagerne udfordrede det daværende dogme om, at immunologisk tolerance – evnen til at skelne »selv« fra »ikkeselv« – udelukkende etableres i thymus via den såkaldte centrale tolerance (Figur 1). De påviste, at et aktivt perifert tolerancesystem kontinuerligt vedligeholder selvtolerance gennem hele livet. Opdagelsen genoplivede den tidligere forkastede idé om »suppressor-T-celler« fra 1970ʼerne og har banet vejen for nye tolerancefremmende terapier, som nu testes klinisk.
| Bidragets oversatte titel | Not Available |
|---|---|
| Originalsprog | Dansk |
| Artikelnummer | V205207 |
| Tidsskrift | Ugeskrift for Laeger |
| Vol/bind | 187 |
| Udgave nummer | 48 |
| ISSN | 0041-5782 |
| DOI | |
| Status | Udgivet - 24 nov. 2025 |