Epidemiological examinations of migraine, treatment, and risk modulating disorders

Omkring hver femte person rammes på et eller andet tidspunkt i deres liv af migræne. Trods omfattende forskning er der endnu mange forhold ved lidelsen, som er ufuldstændigt belyst. Denne afhandling omfatter fire studier af sådanne underbelyste områder: herunder (I) anvendelsen af moderne behandling af migræne; (II) forudsigelse af effekten af moderne behandling af migræne, (III) forekomsten af migræne blandt personer diagnosticeret med kræft i barndommen og (IV) sammenhængen mellem migræne og svangerskabsforgiftning. Flere metodiske tilgange blev anvendt i studierne, herunder traditionel epidemiologi, maskinlæring og genetisk risikoprofilering. Formålet med Studie I var at give et opdateret overblik over moderne akutbehandling af migræne med lægemidlerne triptaner i Danmark i perioden 1994 til 2019. Analyser af data fra det landsdækkende danske Receptregisteret viste, at triptaner udskrives i mere begrænset omfang, og at behandlingsforløb oftere bliver afbrudt i forhold til forventningen ud fra generelle, kliniske retningslinjer på området. De mange afbrudte behandlingsforløb afspejler, at ikke alle patienter med migræne har gavn af triptaner. Formålet med Studie II var at afdække hvorvidt de disse patienter kan identificeres. Analyser af data fra en større spørgeskemaundersøgelse, fra registre og fra en genetisk undersøgelse med maskinlæring viste, at patienter med migræne med aura havde mindre gavn af behandling med triptaner, mens patienter med menstruation-udløst migræne havde større gavn af. Undersøgelser tyder på, at migræne ofte kan optræde sammen med eller som følgevirkning af andre sygdomme. Hovedpine er en af de hyppigste senfølger til kræft i barndommen, men det er uklart, om dette også omfatter migræne. Formålet med Studie III var at sammenligne forekomsten af migræne blandt personer, som ifølge Cancerregisteret havde haft kræft i barndommen, med forekomsten i den generelle befolkning. Kræft i barndommen var forbundet med en statistisk signifikant øget risiko for migræne, som var mest markant blandt personer, som fik konstateret kræft i ungdommen. Formålet med Studie IV var at belyse sammenhængen mellem migræne og svangerskabsforgiftning. I undersøgelsen indgik data fra Landspatientregisteret og Receptregisteret, samt selvrapporterede oplysninger om migræne og genetisk data fra Det Danske Bloddonorstudie. Dette studie viste, at migræne forud for graviditet var forbundet med en øget risiko for svangerskabsforgiftning, og at svangerskabsforgiftning var forbundet med en øget risiko for efterfølgende at udvikle/diagnosticeres med migræne. Der var imidlertid intet, der tydede på overlappende genetisk disposition til de to lidelser. Selvom den underliggende mekanisme ikke er kendt, kan bevidstheden om associationen og dermed en større opmærksomhed på disse patienter være klinisk relevant. Afhandlingen er således baseret på fire studier, hvor man ved at kombinere brugen af traditionelle og moderne epidemiologiske metoder og databehandling. Dette har givet fornyet indsigt i migrænes naturhistorie og kan i fremtiden bidrage til at forbedre diagnosen og finjustere behandlingen.