Abstract
Baggrund og formål: Studier viser, at der generelt i befolkningen er en negativ holdning til personer med høj vægt, at stigmatisering og selvstigmatisering er associerede med negative sundhedsudfald og at oplevet stigmatiseringen kan føre til selvstigmatisering. Vægtstigmatisering i en dansk kontekst er ikke nær så belyst som i andre lande. Denne undersøgelse beskriver, hvordan stigmatisering og selvstigmatisering i en dansk kontekst opleves af de tykke selv og hvilke praktiske konsekvenser det har.
Metode: Undersøgelsen er baseret på kvalitative data fra ti semi-strukturerede interviews med to mænd og otte kvinder, i alderen 30 til 60 år med et body mass index over 30. Desuden rapporterede alle interviewpersoner deres grad af internaliseret vægtstigma, målt ved Weight Bias Internalization Scale (WBIS) (et redskab til måling af selv-stigmatisering). Deltagerne blev inkluderet i studiet løbende ud fra et princip om tilgængelighed. De kvalitative interviews blev analyseret med afsæt i Link og Phelan’s tre former for diskrimination; direkte, indirekte og strukturel.
Resultat: Interviewpersonerne genkendte alle tre prædefinerede former for diskrimination men oplevede indirekte og strukturel diskrimination, som de former for diskrimination, der havde størst oplevede konsekvenser. Identificerede reaktioner og oplevede konsekvenser var blandt andet; undvigende adfærd, kompenserende adfærd, forsøg på vægttab, forstyrret spisning, angst og opgør med stigma. Ud fra deres score på WBIS gav interviewpersonerne i varierende grad udtryk for at de selvstigmatiserede. Ligesådan varierede graden af selvstigmatisering i deres fortællinger. Kombinationen af kvantitative og kvalitative data nuancerede begrebet selvstigmatisering, hvor interviewpersonerne i begge datasæt i højere grad gav udtryk for at devaluere deres krop end deres værdi som menneske.
Konklusion: Interviewpersonerne oplevede at blive diskrimineret på grund af deres vægt og berettede om forskellige konsekvenser, der i varierende grad blev oplevet som indvirkende på deres levevis og sundhed. Et øget kendskab til de forskellige former for stigmatisering og de resulterende former for selvstigmatisering kan være med til at sætte praktikere/behandlere i stand til bedre at møde denne gruppe mennesker.
Metode: Undersøgelsen er baseret på kvalitative data fra ti semi-strukturerede interviews med to mænd og otte kvinder, i alderen 30 til 60 år med et body mass index over 30. Desuden rapporterede alle interviewpersoner deres grad af internaliseret vægtstigma, målt ved Weight Bias Internalization Scale (WBIS) (et redskab til måling af selv-stigmatisering). Deltagerne blev inkluderet i studiet løbende ud fra et princip om tilgængelighed. De kvalitative interviews blev analyseret med afsæt i Link og Phelan’s tre former for diskrimination; direkte, indirekte og strukturel.
Resultat: Interviewpersonerne genkendte alle tre prædefinerede former for diskrimination men oplevede indirekte og strukturel diskrimination, som de former for diskrimination, der havde størst oplevede konsekvenser. Identificerede reaktioner og oplevede konsekvenser var blandt andet; undvigende adfærd, kompenserende adfærd, forsøg på vægttab, forstyrret spisning, angst og opgør med stigma. Ud fra deres score på WBIS gav interviewpersonerne i varierende grad udtryk for at de selvstigmatiserede. Ligesådan varierede graden af selvstigmatisering i deres fortællinger. Kombinationen af kvantitative og kvalitative data nuancerede begrebet selvstigmatisering, hvor interviewpersonerne i begge datasæt i højere grad gav udtryk for at devaluere deres krop end deres værdi som menneske.
Konklusion: Interviewpersonerne oplevede at blive diskrimineret på grund af deres vægt og berettede om forskellige konsekvenser, der i varierende grad blev oplevet som indvirkende på deres levevis og sundhed. Et øget kendskab til de forskellige former for stigmatisering og de resulterende former for selvstigmatisering kan være med til at sætte praktikere/behandlere i stand til bedre at møde denne gruppe mennesker.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Publikationsdato | 2020 |
Status | Udgivet - 2020 |
Emneord
- Sundhedsvidenskab