Abstract
Det psykiatriske interview er den primære kilde til psykopatologisk information og de
psykiatriske diagnoser afhænger i høj grad af denne information. Overraskende nok,
er det psykopatologiske interview ikke særlig grundigt undersøgt; hverken de
teoretiske, epistemologiske eller mere empiriske og praktiske aspekter. Formålet med
denne afhandling er at foretage en omfattende undersøgelse det psykiatriske
interview med henblik på at belyse dets validitet. Afhandlingen er inddelt i de følgende
3 studier.
Den første artikel i afhandlingen omhandler den diagnostiske værdi af Schneiders
førsterangssymptomer (FRS) og består delvis af en teoretisk gennemgang og delvis af
en litteratur gennemgang. Flertallet af de artikler, der indgår, anvendte ikke en
fænomenologisk tilgang til interviewet ved undersøgelse for FRS, men brugte derimod
standardiserede, strukturerede interviews. I næsten en fjerdedel af studierne blev
interviewene foretaget enten af ikke-klinikere eller også var det er ikke specificeret,
hvem der havde foretaget interviewene. En række andre metodologiske problemer
fremkom ved litteratur gennemgangen.
I moderne psykiatri er de standardiserede strukturerede interviews blevet ”gold
standard”, især i forskningen, men også i stigende grad i den daglige kliniske praksis.
Dette, kombineret med de metodologiske problemstillinger, der viste sig ved FRS
gennemgangen førte til mere generelle overvejelser om validiteten af de strukturerede
interviews.
Begrebet validitet beskriver, hvorvidt en test, et begreb eller en konklusion er
velfunderet og dermed korresponderer til den virkelige verden. Bag validitets
konceptet ligger korrespondance teorien, som indebærer epistemologiske og
metafysiske problemer og rejser spørgsmål ved selve dette mål.
Artikel 2 adresserer det teoretiske og epistemologiske grundlag for det
psykopatologiske og diagnostiske interview. Især spørgsmål som "hvad er psykiatriske
symptomer?" og "hvad er en adækvat måde at undersøge og konceptualisere disse
iv
symptomer på?" bliver behandlet og illustreret med patientbeskrivelser af anomale
oplevelser.
Artikel 3 rapporterer resultaterne fra et empirisk studie, hvor 100 førstegangsindlagte
patienter blev interviewet og diagnosticeret med både et struktureret interview og et
semi-struktureret, fænomenologisk interview. Alle patienter fik en konsensus "bestestimate"
diagnose baseret på al tilgængelig information (inklusiv journaler) af to
erfarne psykiatere. Denne diagnose var studiets ”gold standard”. Resultaterne viser, at
det strukturerede interview havde lav sensitivitet men høj specificitet for skizofrenispektrum
tilstande i denne patientgruppe af førstegangsindlagte patienter.
Den overordnede, teoretisk og empirisk baseret, konklusion er, at det standardiserede,
fuldt strukturerede psykopatologiske interview ikke er en valid
diagnosticeringsmetode.
psykiatriske diagnoser afhænger i høj grad af denne information. Overraskende nok,
er det psykopatologiske interview ikke særlig grundigt undersøgt; hverken de
teoretiske, epistemologiske eller mere empiriske og praktiske aspekter. Formålet med
denne afhandling er at foretage en omfattende undersøgelse det psykiatriske
interview med henblik på at belyse dets validitet. Afhandlingen er inddelt i de følgende
3 studier.
Den første artikel i afhandlingen omhandler den diagnostiske værdi af Schneiders
førsterangssymptomer (FRS) og består delvis af en teoretisk gennemgang og delvis af
en litteratur gennemgang. Flertallet af de artikler, der indgår, anvendte ikke en
fænomenologisk tilgang til interviewet ved undersøgelse for FRS, men brugte derimod
standardiserede, strukturerede interviews. I næsten en fjerdedel af studierne blev
interviewene foretaget enten af ikke-klinikere eller også var det er ikke specificeret,
hvem der havde foretaget interviewene. En række andre metodologiske problemer
fremkom ved litteratur gennemgangen.
I moderne psykiatri er de standardiserede strukturerede interviews blevet ”gold
standard”, især i forskningen, men også i stigende grad i den daglige kliniske praksis.
Dette, kombineret med de metodologiske problemstillinger, der viste sig ved FRS
gennemgangen førte til mere generelle overvejelser om validiteten af de strukturerede
interviews.
Begrebet validitet beskriver, hvorvidt en test, et begreb eller en konklusion er
velfunderet og dermed korresponderer til den virkelige verden. Bag validitets
konceptet ligger korrespondance teorien, som indebærer epistemologiske og
metafysiske problemer og rejser spørgsmål ved selve dette mål.
Artikel 2 adresserer det teoretiske og epistemologiske grundlag for det
psykopatologiske og diagnostiske interview. Især spørgsmål som "hvad er psykiatriske
symptomer?" og "hvad er en adækvat måde at undersøge og konceptualisere disse
iv
symptomer på?" bliver behandlet og illustreret med patientbeskrivelser af anomale
oplevelser.
Artikel 3 rapporterer resultaterne fra et empirisk studie, hvor 100 førstegangsindlagte
patienter blev interviewet og diagnosticeret med både et struktureret interview og et
semi-struktureret, fænomenologisk interview. Alle patienter fik en konsensus "bestestimate"
diagnose baseret på al tilgængelig information (inklusiv journaler) af to
erfarne psykiatere. Denne diagnose var studiets ”gold standard”. Resultaterne viser, at
det strukturerede interview havde lav sensitivitet men høj specificitet for skizofrenispektrum
tilstande i denne patientgruppe af førstegangsindlagte patienter.
Den overordnede, teoretisk og empirisk baseret, konklusion er, at det standardiserede,
fuldt strukturerede psykopatologiske interview ikke er en valid
diagnosticeringsmetode.
Originalsprog | Engelsk |
---|
Antal sider | 104 |
---|---|
Status | Udgivet - 2012 |