Abstrakt
thumbnail
Danske soldater skal give ny viden om folkesygdommene diabetes og depression, og om de skader hjernen og bidrager til den frygtede demens.
FORSKNING Tidligere soldater skal hjælpe forskerne med at afsløre, om folkesygdomme som diabetes 2 og depression skader hjernen og fremmer den frygtede sygdom demens.
Mindre studier har antydet forbindelse mellem depression og diabetes og varige skader på hjernen. Men det nye danske forsøg er det første på verdensplan, hvor en stor befolkningsundersøgelse skal påvise en sammenhæng.
-Vi håber at komme med svar på, om diabetes eller depression påvirker mennesker intellektuelt, og måden vi ældes på, siger professor Erik Lykke Mortensen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
I samarbejde med Forsvaret vil han genundersøge flere tusinde danske soldater, der var til session i årene 1939-1959.
De skal nu besvare samme intelligenstest som dengang. Resultatet skal i dag 40 år efter sammenholdes med deres livs sygdomshistorie.
-De danske databaser med forsvarets intelligenstest gør det muligt at gentage testen her mange år efter. Da folks intelligens forandrer sig utroligt lidt gennem livet, giver det et billede af betydningen af deres sygdomme, siger Erik Lykke Mortensen.
Professor Poul Videbech fra Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning på Psykiatrisk Center Glostrup er en af landets førende eksperter i depression.
Demensbombe
Han hilser den nye befolkningsundersøgelse meget velkommen.
-Meget tyder på, at depression og demens hænger sammen, og at risikoen for demens fordobles af depression, siger han.
-Det er enormt vigtigt at få afmonteret demensbomben. En af måderne er formentlig at behandle depression meget mere effektivt og tidligere. Diabetes og tilhørende åreforkalkning af hjernen spiller også en rolle. Så koblingen af diabetes og depression i dette studie er yderst relevant, siger han.
Depressionsforeningens generalsekretær, Kasper Tingkær, følger studiet med stor interesse på vegne af anslået 150.000 danskere med depression.
-Bekymringen for langtidsvirkninger fylder meget hos vores medlemmer.
Især hos de, der har været syge i mange år, og ikke kan koncentrere sig eller huske og derfor er bekymrede for langtidseffekter, siger han.
-Når der ses en så stor stigning i både demens og i depressioner, så tænker mange forståeligt, om der er en sammenhæng. Er der det, er det jo dobbelt så vigtigt, at vi sætter ind i tide og minimerer sygdommens længde og skader på den enkelte patient.
Brug for viden
Faglig direktør i Diabetesforeningen Kristian Johnsen er enig: -De fleste diabetespatienter er meget overladt til at tage hånd om egen behandling og forebyggelse. Herunder også bekymringerne om langsigtede konsekvenser af sygdommen i form af amputationer, nyreskader og nerveog hjerneskader.
-Der findes i dag nogle få studier, som viser, at diabetes påvirker hjernen negativt. Men det er et underbelyst område. Derfor er det en mærkesag for os at få mere fokus på emnet, herunder de fysiske skadevirkninger af at leve under et betragteligt livslangt psykologisk pres som kronisk syg, siger han.
/ RITZAU/.
: fakta
DET NYE STUDIE
Forskerne vil gentage intelligenstesten hos 2400 danske soldater, der som 18-årige var til session i årene 1939-1959 Resultatet skal sammenholdes med sygdomsregistre og deres sygdomshistorie.
Da hjerne og intelligens under normale omstændigheder ikke ændrer sig ret meget gennem livet, så kan det vise, hvordan udbredte sygdomme som diabetes 2 og depression kan have forringet testpersonens forstand undervejs.
Forsøget, der kører til 2020, har netop modtaget 2,6 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.
KILDE: DANMARKS FRIE FORSKNINGSFOND.
70-85.000 danskere lever i dag med en demenssygdom. Det ventes at vokse til 120-146.000 i 2040. Derfor er det vigtigt for forskerne at fastslå, om der er en sammenhæng med nogle af de store udbredte folkesygdomme. FOTO: COLOURBOX
Danske soldater skal give ny viden om folkesygdommene diabetes og depression, og om de skader hjernen og bidrager til den frygtede demens.
FORSKNING Tidligere soldater skal hjælpe forskerne med at afsløre, om folkesygdomme som diabetes 2 og depression skader hjernen og fremmer den frygtede sygdom demens.
Mindre studier har antydet forbindelse mellem depression og diabetes og varige skader på hjernen. Men det nye danske forsøg er det første på verdensplan, hvor en stor befolkningsundersøgelse skal påvise en sammenhæng.
-Vi håber at komme med svar på, om diabetes eller depression påvirker mennesker intellektuelt, og måden vi ældes på, siger professor Erik Lykke Mortensen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
I samarbejde med Forsvaret vil han genundersøge flere tusinde danske soldater, der var til session i årene 1939-1959.
De skal nu besvare samme intelligenstest som dengang. Resultatet skal i dag 40 år efter sammenholdes med deres livs sygdomshistorie.
-De danske databaser med forsvarets intelligenstest gør det muligt at gentage testen her mange år efter. Da folks intelligens forandrer sig utroligt lidt gennem livet, giver det et billede af betydningen af deres sygdomme, siger Erik Lykke Mortensen.
Professor Poul Videbech fra Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning på Psykiatrisk Center Glostrup er en af landets førende eksperter i depression.
Demensbombe
Han hilser den nye befolkningsundersøgelse meget velkommen.
-Meget tyder på, at depression og demens hænger sammen, og at risikoen for demens fordobles af depression, siger han.
-Det er enormt vigtigt at få afmonteret demensbomben. En af måderne er formentlig at behandle depression meget mere effektivt og tidligere. Diabetes og tilhørende åreforkalkning af hjernen spiller også en rolle. Så koblingen af diabetes og depression i dette studie er yderst relevant, siger han.
Depressionsforeningens generalsekretær, Kasper Tingkær, følger studiet med stor interesse på vegne af anslået 150.000 danskere med depression.
-Bekymringen for langtidsvirkninger fylder meget hos vores medlemmer.
Især hos de, der har været syge i mange år, og ikke kan koncentrere sig eller huske og derfor er bekymrede for langtidseffekter, siger han.
-Når der ses en så stor stigning i både demens og i depressioner, så tænker mange forståeligt, om der er en sammenhæng. Er der det, er det jo dobbelt så vigtigt, at vi sætter ind i tide og minimerer sygdommens længde og skader på den enkelte patient.
Brug for viden
Faglig direktør i Diabetesforeningen Kristian Johnsen er enig: -De fleste diabetespatienter er meget overladt til at tage hånd om egen behandling og forebyggelse. Herunder også bekymringerne om langsigtede konsekvenser af sygdommen i form af amputationer, nyreskader og nerveog hjerneskader.
-Der findes i dag nogle få studier, som viser, at diabetes påvirker hjernen negativt. Men det er et underbelyst område. Derfor er det en mærkesag for os at få mere fokus på emnet, herunder de fysiske skadevirkninger af at leve under et betragteligt livslangt psykologisk pres som kronisk syg, siger han.
/ RITZAU/.
: fakta
DET NYE STUDIE
Forskerne vil gentage intelligenstesten hos 2400 danske soldater, der som 18-årige var til session i årene 1939-1959 Resultatet skal sammenholdes med sygdomsregistre og deres sygdomshistorie.
Da hjerne og intelligens under normale omstændigheder ikke ændrer sig ret meget gennem livet, så kan det vise, hvordan udbredte sygdomme som diabetes 2 og depression kan have forringet testpersonens forstand undervejs.
Forsøget, der kører til 2020, har netop modtaget 2,6 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.
KILDE: DANMARKS FRIE FORSKNINGSFOND.
70-85.000 danskere lever i dag med en demenssygdom. Det ventes at vokse til 120-146.000 i 2040. Derfor er det vigtigt for forskerne at fastslå, om der er en sammenhæng med nogle af de store udbredte folkesygdomme. FOTO: COLOURBOX
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Midtjyllands Avis |
| Status | Udgivet - 19 jul. 2018 |
Emneord
- Sundhedsvidenskab