Abstract
Sommetider henvises børn til børne- og ungdomspsykiatrien med henblik på udredning for autisme, men anamnese og observation giver indtryk af, at der også kan være tale om oplevet omsorgssvigt og udfordringer i barnets tilknytning til omsorgspersoner.
Der er fællestræk i fremtrædelsesformen af autismespektrumforstyrrelse og tilknytningsforstyrrelse, og i komplekse tilfælde kan der opstå tvivl om, hvorvidt der er tale om den ene eller den anden tilstand, og hvorvidt vi i klinikken kan skelne korrekt.
Sociale vanskeligheder ses således hos både børn med autismespektrumforstyrrelse og børn med tilknytningsforstyrrelse. Behandling og prognose af de to tilstande er imidlertid forskellig, hvorfor skelnen mellem dem er afgørende for at iværksætte den rette behandling. Vi ønskede derfor at afklare evidens i forskningslitteraturen for en differentialdiagnostisk skelnen mellem de to tilstande, og om muligt afklare, hvilke diagnostiske instrumenter der er bedst egnede til dette.
Der er fællestræk i fremtrædelsesformen af autismespektrumforstyrrelse og tilknytningsforstyrrelse, og i komplekse tilfælde kan der opstå tvivl om, hvorvidt der er tale om den ene eller den anden tilstand, og hvorvidt vi i klinikken kan skelne korrekt.
Sociale vanskeligheder ses således hos både børn med autismespektrumforstyrrelse og børn med tilknytningsforstyrrelse. Behandling og prognose af de to tilstande er imidlertid forskellig, hvorfor skelnen mellem dem er afgørende for at iværksætte den rette behandling. Vi ønskede derfor at afklare evidens i forskningslitteraturen for en differentialdiagnostisk skelnen mellem de to tilstande, og om muligt afklare, hvilke diagnostiske instrumenter der er bedst egnede til dette.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Best Practice Nordic |
| Sider (fra-til) | 28-35 |
| Antal sider | 8 |
| Status | Udgivet - maj 2018 |