Forskning
Udskriv Udskriv
Switch language
Region Hovedstaden - en del af Københavns Universitetshospital

PTF1: Effekten af behandling af traumatiserede flygtninge med traume-fokuseret kognitiv adfærdsterapi og lægebehandling inklusive antidepressiva – et randomiseret kontrolleret klinisk studie

Projekt: Typer af projekterProjekt

  1. Long-term treatment effect of trauma-affected refugees with flexible cognitive behavioural therapy and antidepressants

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

  2. Satisfaction of trauma-affected refugees treated with antidepressants and Cognitive Behavioural Therapy

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

  3. PTSD with secondary psychotic features among trauma-affected refugees: The role of torture and depression

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

  1. Symptombilledet hos flygtninge med psykiske traumer

    Projekt: Typer af projekterProjekt

Vis graf over relationer
Baggrund
Der er en betragtelig mangel på studier af behandlingseffekten hos målgruppen af traumatiserede flygtninge. Langt de fleste studier af PTSD er udført på trafikofre, voldtægtsofre og krigsveteraner. Der er grund til at tro at sværhedsgraden og muligheden for at profitere af behandling er relateret til omfanget og arten af traumer, der ligger til grund for den traumerelaterede lidelse. Det er derfor problematisk at der i de to Cochrane analyser om behandlingseffekt ved PTSD (Bission & Andrews 2009 og Stein et al. 2006) kun indgår meget få studier, der er baseret på flygtningepopulationer.
Sundhedsstyrelsens referenceprogram for angstlidelser fra 2007 er baseret på litteratur til og med 2006. De fleste effektstudier af farmakologisk behandling med SSRI-præparater er udført over 4-12 uger og ingen strækker sig over mere end 6 måneder. Målgruppen for de undersøgelser referenceprogrammet dækker er i de fleste tilfælde ikke traumatiserede flygtninge. Referenceprogrammerne konkluderer, at der er statistisk signifikant og sandsynligvis også klinisk effekt af Sertralin over placebo. En Cochrane metaanalyse af Stein et al. fra 2007 viser effekt af SSRI præparater i forhold til placebo på sværhedsgrad af PTSD, komorbid depression og funktionssvækkelse. Kun 10% af de inkluderede studier har deltagere med ”krigs-relaterede traumer” og i de 4 studier, der dækker denne målgruppe er det kun 5%-71% af deltagerne, der har ”krigs-relaterede traumer”.
Ifølge et Cochrane studie fra 2009, er traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi (TFKAT) den mest virksomme form for psykoterapi ved PTSD sammenlignet med kognitiv adfærdsterapi (KAT), stresshåndtering, støttende samtaler og venteliste kontroller. Eye Movement Desensitization and Remodelling (EMDR) konkluderes ligeledes at have effekt, men der er større metodologiske fejlkilder i disse studier end i studier af TFKAT. Cochrane studiet fra 2009 finder at 67% af patienterne ikke opfylder kriterier for PTSD efter KAT, hvis de fuldfører behandlingen. Målgruppen for de inkluderede studier er dog stort set ikke patienter med krigs-relaterede traumer. Kun et af 33 studier inkluderede flygtninge. Der mangler generelt langtidsstudier af behandlingseffekten af psykoterapi i relation til PTSD, og kun to undersøgelser har haft en opfølgningsperiode på et år eller mere. Der var i 2005 kun offentliggjort én undersøgelse, der sammenligner farmakologisk behandling og psykoterapi i forbindelse med PTSD og ingen empiriske studier med KAT i kombination med Sertralin.
Det tyder på, at der er forskel i sværhedsgrad og karakter af symptomer og behandlingsresultater mellem patienter med PTSD, angst og depression, der har været udsat for tortur, og patienter, der har fået de samme sygdomme grundet andre psykiske traumer, herunder krigstraumer. Dette er dog ikke systematisk undersøgt. Der eksisterer ikke nogen studier af acceptabiliteten af de forskellige behandlingsformer for PTSD og frafald i andre studier er ikke tilstrækkeligt beskrevet.

Formål
At undersøge behandlingseffekten af lægebehandling i form af antidepressiva og støttende samtaler inkl. psykoedukation hos patienter med PTSD og/eller depression som følge af traumer som forfølgelse, tortur, krig eller borgerkrig. At undersøge behandlingseffekten af TFKAT hos patienter med PTSD og/eller depression som følge af ovennævnte traumer. At undersøge behandlingseffekten af kombineret lægebehandling og TFKAT hos patienter med PTSD og/eller depression som følge af ovennævnte traumer. At undersøge om patienternes tilstand er bedret, uændret eller forværret ½ år efter afsluttet behandling. At undersøge prædiktive faktorer for behandlingseffekt herunder forskelle i behandlingsrespons mellem patienter, der har været udsat for tortur, og patienter der har været udsat for andre traumer. At undersøge acceptabiliteten af farmakologisk og psykoterapeutisk behandling for traumatiserede flygtninge med PTSD og/eller depression.

Design
Forsøget gennemføres som et randomiseret kontrolleret 2x2-faktor forsøg. Patienterne randomiseres til 4 forskellige grupper. Der er i dette forsøg tale om en pragmatisk trial. Det vil ikke være muligt at udtale sig specifikt om virkningen af Sertralin eller Mianserin, men derimod om effekten af TFKAT og en lægesamtale kombineret med psykoedukation og psykofarmakologisk behandling.

Inklusionskriterier
Patienter taget i behandling ved PTF fra april 2008 – 15.juni 2009
Voksne (18 år eller ældre)
Begge køn
Flygtninge eller familiesammenførte med flygtninge
Skal have symptomer på PTSD i henhold til ICD-10 diagnosekriterierne vurderet med HTQ.
Kan i tillæg til PTSD have en eller flere andre traumerelaterede psykiske lidelser (F32, F33, F41 og F43 i ICD-10) vurderet efter ICD-10 diagnosekriterier.
Skal have et psykisk traume i anamnesen. Traumerne vil typisk være fængsling eller tilbageholdelse med tortur (i henhold til FN’s tortur-defintion) eller grov, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf. Der kan også være tale om organiseret vold, længerevarende politisk forfølgelse og chikane eller krigs- og borgerkrigsoplevelser.
Skal være henvist fra praktiserende læger, praktiserende psykiatere eller læger fra psykiatriske centre.
Skal af læge vurderes at være motiveret for behandling
Skal give informeret samtykke.

Eksklusionskriterier
Svær psykotisk lidelse (defineret som patienter med ICD-10 diagnose F2x og F30.1-F309). Patienter ekskluderes dog ikke udelukkende på baggrund af psykoselignende oplevelser, da der findes mange af disse hos målgruppen. Patienterne ekskluderes kun hvis de psykoselignende oplevelser vurderes at være et led i en selvstændig psykotisk lidelse og ikke et led i en svær PTSD og/eller depression.
Aktivt misbrugende (F1x.24-F1x.26). Et forbrug af benzodiazepiner eller morfika, der er lægeordineret og ikke er egentlig afhængighed i henhold til ICD-10 vil ikke medføre eksklusion.
Indlæggelseskrævende patienter vil ikke blive inkluderet.
Manglende informeret samtykke.
Gravide og ammende
StatusAfsluttet
Periode15/06/200915/05/2011
FinansieringskildeForskningsråd (Offentlig)
ForskningsprogramTrygfonden
Beløb4.000.000,00 Danske Kroner

ID: 32286959