Forskning
Udskriv Udskriv
Switch language
Region Hovedstaden - en del af Københavns Universitetshospital

Psychopathological differences between Asperger syndrome and schizotypal disorder in an adult sample

Projekt: Typer af projekter

Vis graf over relationer
Projektet er et Ph.d.-projekt ved Psykiatrisk Center Ballerup, med formålet at sammenligne psykiatriske symptomer (psykopatologi) hos voksne patienter med henholdsvis Asperger syndrom og skizotypisk sindslidelse. Patienter med disse lidelser kan have lignende vanskeligheder, og er derfor nogle gange vanskelige at adskille klinisk. Asperger syndrom regnes for at være en del af autisme spektret, og diagnosticeres typisk i barnealderen. I nogle tilfælde bliver symptomerne dog først et problem i ung voksenalder, når de sociale krav overstiger patientens ressourcer. Forskning viser at patienter der ville have fået en Asperger/autisme diagnose i Børne- og ungdoms psykiatrien, ofte får en diagnose indenfor det skizofrene spektrum i voksenpsykiatrien.
Vi vil undersøge 100 patienter (50 fra hver diagnostisk gruppe) med 3 forskellige diagnostiske og psykopatologiske interviews, herunder vil vi undersøge for tilstedeværelsen af selvforstyrrelser. Selvforstyrrelser betegner en gruppe symptomer der anses for at være typiske for lidelser indenfor skizofreni spektret, og forventes derfor ikke være tilstede i samme grad ved Asperger syndrom. Hypotesen er derfor at graden og sammensætningen af selvforstyrrelser vil kunne adskille de to grupper, og således kunne anvendes som hjælp til differentialdiagnostik i klinikken. En rigtig diagnose er vigtig, da diagnosen er første skridt til den mest optimale plan og behandling for den enkelte patient.
StatusIgangværende
Periode01/10/201430/09/2018

    Forskningsområder

  • Sundhedsvidenskab - Schizophrenia Spectrum and Other Psychotic Disorders, Phenomenology, Observational study, Neurodevelopmental Disorders

ID: 44639610