Forskning
Udskriv Udskriv
Switch language
Region Hovedstaden - en del af Københavns Universitetshospital

Monitorering af udbredelsen af Covid-19 i udsatte grupper med fokus på mennesker med psykisk sygdom, alkohol og stofmisbrug samt hjemløse

Projekt: Typer af projekterProjekt

Vis graf over relationer
Hjemløse og mennesker med svær psykisk lidelse eller misbrug samt fængselsindsatte må forventes at være i en særlig sårbar position med høj risiko for smitte med Covid-19, og det forventes også, at de har forøget risiko for at blive alvorligt søge og dø af Covid-19. De har ofte underliggende alvorlige og ubehandlede sygdomme og deres miljø vil vanskeliggøre efterlevelse af retningslinjer.
Vi vil derfor med dette projekt forsøge at kortlægge og følge udviklingen i Covid-19 blandt hjemløse og mennesker med psykiatriske sygdomme.
Vores formål er hurtigt at kunne etablere forstærket indsats i udsatte grupper. Vi ønsker derfor mere specifikt at:
• Kortlægge og følge udviklingen af udbredelsen af Covid-19 blandt mennesker med psykiatriske sygdomme, herunder alkohol og stofmisbrug, i diagnostiske undergrupper i relation til sværhedsgrad af sygdommen og komorbide somatiske tilstand.
• Kortlægge og følge udviklingen i udbredelsen af Covid-19 blandt mennesker, der har været ramt af hjemløshed inden for de sidste 5 år
• Analysere variationer i udbredelsesmønstret i de ovenfor nævnte grupper
• Analysere sammenhængen mellem institutionsstørrelse, bo-forhold og smitte

Vi vil anvende Statens Serum Instituts data, databasen MiBa der belyser smitteudbredelse af Covid-19 og koble dem med registerbaserede oplysninger om sygdomme og sociodemografiske faktorer. Derudover udarbejder vi adresselister på herberger, psykiatriske botilbud, misbrugsdøgncentre, kvindekrisecentre og anbringelsessteder for børn og unge, som vi får koblet på de eksisterende data, og på den måde, kan vi identificere grupper, der ellers kan være svære at undersøge.
Vi vil analysere data ved at lave kohortestudie, hvor vi anvender overlevelsesanalyse og ser på Covid-19 udviklingen og case fatality raten i de pågældende risikogrupper sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Vi vil beregne infektionsrater og case-fatality rates på forskellige institutioner og sammenholde med typer af tiltag, institutionsstørrelse og belægningstæthed.

Undersøgelsen kan få betydning for indsatsen i forhold til den aktuelle epidemi og fremtidige epidemier i form af forebyggende tiltag. Vi håber på at kunne etablere dataadgang og analyser hurtigt for derigennem at understøtte bedst mulig håndtering af pandemien i forhold til disse særligt sårbare grupper.

StatusIgangværende
Periode01/10/202001/10/2021

    Forskningsområder

  • Sundhedsvidenskab - social psychiatry, Registerbased research, Observational study

ID: 61927797