Forskning
Udskriv Udskriv
Switch language
Region Hovedstaden - en del af Københavns Universitetshospital

Ligevægt og livsglæde

Projekt: Typer af projekter

Vis graf over relationer
Bilag 1 Projektbeskrivelse Ligevægt og livsglæde, sundhedspædagogisk delprojekt: Udvikling og implementering af sundhedsfremmende og behandlende tiltag til overvægtige børn på Hvidovre Hospital og i samarbejdskommuner Børneafdelingen, Hvidovre Hospital & Videncenter for Kost, Motion & Sundhed, KOSMOS, University College Syddanmark Børneafdelingen, Hvidovre Hospital: Gitte Vinter-Andersen, projektleder og sygeplejerske Christine Maden, Sygeplejerske Karina Danmark, Diætist, Børneafdelingen, Dina Cortes, klinisk lektor, overlæge, dr. med. Emma Carlsen, læge, ph.d.-stud. Anne Brødsgaard, klinisk forsker, ph.d., KOSMOS, University College Syddanmark: Lise Hostrup Sønnichsen, projektleder og adjunkt Vinie Diana Hvidbak Levisen konsulent, sygeplejerske Anders Flaksager, projektleder i ’Aktiv rundt i Danmark’ Indholdsfortegnelse Indledning 3 Formål 4 Målgruppe 4 Teori 4 Det brede positive sundhedsbegreb 4 Den motiverende samtale 4 Samarbejdspartnere 5 Københavns Universitets Hospital, Hvidovre 5 Videncenter for Kost, Motion & Sundhedsfremme, KOSMOS 5 Samarbejdskommuner til Københavns Universitets Hospital, Hvidovre 5 Projektdesign og tidsplan 6 Fase 1 6 Fase 2 7 Fase 3 7 Litteraturliste 8 Indledning Fedme og overvægt blandt befolkningen er et stigende problem – hvilket også gør sig gældende for landets børn og unge (Niclasen 2005, Svendsen et al.2001). Overvægt er den hyppigste abnorme tilstand i barndommen (WHO 2006). Risikoen for at udvikle fedme er særlig høj, fordi yngre og yngre børn bliver overvægtige (Cramer & Steinwert 1998). Efter tre års alderen stiger sandsynligheden for at overvægten vil fortsætte ind i voksenalderen med barnets alder (Mason et al. 2008). Fx vil et overvægtigt barn på fire år have fire gange så stor sandsynlighed for også at være overvægtig som voksen sammenlignet med et ikke overvægtigt barn på samme alder. Fra databasen Børns sundhed, som indeholder data på børn i 11 kommuner på Sjælland, fremgår det, at odds for at være overvægtig i indskolingsalderen næsten er fire gange så høj for børn, der er i tidlig risiko for overvægt eller overvægtige i 6-10 mdrs. alderen, sammenlignet med normalvægtige (Svendsen et al. 2013). Børn, der er overvægtige ved indskolingen har mere end fem gange større sandsynlighed for at blive overvægtige i en alder af 12 år (Nader et al. 2006) og 60 procent af de børn, der er overvægtige, før puberteten vil være overvægtige tidligt i voksenalderen (WHO 2006). Overvægt er forbundet med kortere levetid, og større sygelighed i form af forhøjet blodtryk, diabetes, fedtlever og visse former for kræft (Wabitsch 2000, Ebbeling et al. 2002). De psykosociale problemstillinger, fx mobning, øver stor negativ indflydelse på den enkeltes livskvalitet og selvværd (Niclasen et al. 2005). Svært overvægtige børn vurderer egen livskvalitet på samme lave niveau som kræftsyge børn (Schwimmer et al. 2003). Overvægt har ofte rod i livsstilsproblematikker. Det er et paradoks, at mens hyppigheden af overvægt er steget, er det totale energiindtag hos børn faldet, skønt forbruget af sodavand-, slik- og chokolade er øget (Matthiessen et al. 2003, Fagt et al. 2004, Reilly et al. 2005, Olsen et al. 2009). Det er desuden betydningsfuldt, at overvægtige børn bruger mere tid foran TV og computer (Sugimori et al. 2004, Chaput et al. 2006, Mendoza et al. 2007), og at de sover i kortere tid end normalvægtige børn (Gupta et al. 2002, Agras et al. 2004, Sugimori et al. 2004, Reilly et al. 2005, Chaput et al. 2006). Det har vist sig at mange forældre har brug for en konkret vejledning, både i forhold til fysisk aktivitet, ernæring og støtte (Madsen et al. 2006), så de bliver i stand til at påvirke børns vægt og livsstil positivt (Schwartz & Puhl 2003). En ph.d.-afhandling fra 2011 konkluderede at kommunikationen mellem sundhedsprofessionelle og børn/forældre kan ses som en hjørnesten, når familier - herunder de ressourcestærke – angiver, at de har brug for vejledning og støtte fra sundhedsprofessionelle. De oplyser, at støtten gerne må være konfronterende, så længe den er empatisk, omsorgsfuld og har langsigtet varighed. Sundhedsprofessionelle kan åbne en dialog om børns overvægt, da mødre både ønsker og har brug for vejledning og støtte, ud fra familiens egen opfattelse af, hvad der udgør et godt liv inkl. et godt børneliv (Brødsgaard 2011). Selvom der ikke er evidens for hverken effektive behandlings- eller forebyggelsesinterventioner, så er der bred enighed – både politisk og forskningsmæssigt – om, at handling er nødvendig, så det kommer til at imødegå den verdensomspændende epidemi af fedme hos børn (Heitmann et al. 2009). Vi mangler dog konkrete strategier og egnet materiale til at udføre initiativer i praksis (Mølgaard et al. 2007). På landets største almene børneafdeling på Hvidovre Hospital har vi i de seneste ti år mærket en stigning i livsstilsrelaterede symptomer og sygdomme forårsaget af overvægt blandt børn og unge. Typisk er de overvægtige børns hospitalsbesøg forankret i følgesygdommene ved overvægt, hvorfor mistanken og bekymringen omkring barnets livsstil ikke altid italesættes. En af grunden er, at personalet mangler redskaber og strategier til at tage fat om det ofte noget tabubelagte emne. Forskning viser, at på trods af katastrofale konsekvenser forårsaget af dårlig livsstil, har belæring, argumenter og advarsler ikke vist sig at have nogen effekt på børn og unge med livstilsproblemer (Rollnick & Miller 2009). Til gengæld siger forskningen, at det er en god ide at rette fokus mod børnenes og deres omsorgsgiveres egen motivation, energi og engagement (Ibid). Også i hospitalsregi er vi nødt til at søge nye veje ved at udvikle og implementere alternative tiltag til behandling og forebyggelse af overvægt hos børn. Derfor ansøges der om økonomisk støtte til dette pædagogiske forskningsprojektet, så vi kan blive klogere og bidrage mere effektivt inden for behandlingen af livsstilsrelaterede overvægt hos børn i hospitals- og kommunalt regi. Formål Formålet med projektet er at implementere en fælles tilgang til at italesætte og behandle livsstilsrelateret overvægt hos børn og deres familier i hospitals- og i kommunalt regi. • Udvikle materialer, som kan støtte sundhedsprofessionelle i arbejdet med at i talesætte overvægt hos børn. Materialerne tager udgangspunkt i eksisterende afprøvede materiale fra Sundhedskampagnen Aktiv rundt i Danmark. • Med udgangspunkt i materialet uddannes nøglepersoner til, at kunne etablere en motiverende og konstruktiv dialog om livsstilsændring med børn med overvægt og deres familier. • Kompetenceudvikling af de sundhedsprofessionelle så de bliver bedre til at støtte familiernes formulering af SMART mål. Selvevalueringsmaterialet med SMART mål bruges efterfølgende i dialogen/opfølgningen mellem de sundhedsprofessionelle og familierne. Målgruppe Projektets målgruppe er overvægtige børn på 5-10 år med et alders- og køns justeret BMI, svarende til et voksent BMI på 25 og derover, som de sundhedsprofessionelle møder i Børneafdelingen på Hvidovre Hospital. Derudover er disse børns familie også en del af målgruppen. Teori Det brede positive sundhedsbegreb Børns og unges sundhed påvirkes både af deres levevilkår og livsstil. Det er i højere grad vigtigt, at der rettes fokus både mod handling og forandringer relateret til de omgivende levevilkår og til livsstilen (Jensen 2006). Derfor er det vigtigt, at der tages afsæt i det Brede Positive Sundhedsbegreb (Ibid). Viden om effekter i sig selv giver ikke nogen forklaring på, hvorfor problematikken er opstået, og hvordan der kan bidrages til at løse denne (Ibid). Det forbliver derfor en udfordring for vores samfund og sundhedssystem at skabe en ny strategi, der formidler flere dimensioner af sundhedsviden, ikke kun viden om effekten af usund livsstil men også relaterer sig til eksempelvis børnenes levevilkår og motivationer. På børneafdelingen, Hvidovre Hospital ønsker vi at inkludere disse faktorer og derigennem italesætte den overvægtsproblematik, der er forankret i familiens livsstil. Den motiverende samtale Gennem de sidste 10 år har der i sundhedssektoren været stigende fokus på at motivere patienterne til en given adfærdsændring. ”I rigtig mange sammenhæng gives der udtryk for, at de professionelles rolle er at motivere patienterne eller rettere hjælpe patienten til at finde sin egen indre motivation for en given forandring og at understøtte og styrke patientens iboende incitamenter hertil” (Rollnick et al. 2009). Hver dag har Hvidovre Hospitals børneafdeling kontakt med børn, som kunne opnå store helbredsmæssige fordele ved at ændre adfærd, men som man på nuværende tidspunkt ikke har de fornødne redskaber til at håndtere. Muligheden bliver derfor ofte forpasset. De sundhedsprofessionelle føler sig ikke tilstrækkelig uddannet i at italesætte, motivere og fremme ændringer i sundhedsadfærd specifikt hos overvægtige børn og deres familier. Det kan ’den motiverende samtale ’ bidrage til. Idet den tager udgangspunkt i barnets konkrete situation og sammen med barnet og dets familie udvikler konkrete handleplaner. Motivationssamtalen fungerer ved at aktivere familiernes egen motivation for forandring og for at efterleve en behandlingsplan. Når familien og barnet tænker højt og er aktive i mødet, vil de efterfølgende også være mere tilbøjelig til at gøre noget ved sagen (Rollnick et al. 2009). Den kliniske metode bag motivationssamtalen, blev beskrevet første gang i 1983, den er oprindelig udviklet som en kortvarig intervention rettet mod alkoholproblemer. I begyndelsen af 1990`erne begyndte man at teste motivationssamtalen i forhold til andre helbredsproblemer, hvor adfærdsændring er afgørende og borgerens motivation er en udfordring. En systematisk review og meta analyse af 72 randomiserede kliniske forsøg viser en signifikant effekt på bl.a. regulering af BMI (Rollnicket et al. 2009) (Rubak et al. 2005). Ved at implementere denne samarbejdstilgang, på børneafdelingen på Hvidovre Hospital, forventes det, at de sundhedsprofessionelle kan være med til styrke familiernes handlekraft (Jensen 2006). Samarbejdspartnere Københavns Universitets Hospital, Hvidovre Børneafdelingen på Københavns Universitets Hospital, Hvidovre er den største almene børneafdeling i Danmark. Hvidovre Hospital har et befolkningsunderlag på 460.000 borgere, hvoraf ca. 20 % er børn i alderen 0 - 18 år. Børneafdelingen består af: en børnemodtagelse, to sengeafsnit, et dagafsnit, et ambulatorium og en neonatalafdeling. Totalt set har børneafdelingen mere end 15.000 indlæggelser og mere end 15.000 ambulante besøg af børn og deres familier hvert år. Omkring 25 % af børnene har anden etnisk baggrund end dansk. Børneafdelingen er en meget travl afdeling, uden et intensivt eller specialiseret interventionstilbud til de overvægtige børn og deres familier. Børneafdelingens forskellige afsnit har forskellige tilgangsmuligheder til at italesætte og handle på overvægt hos børn og deres familier. Generelt mangler der dog værktøjer til at sætte emnet på dagsorden i mødet med barn og familie. Videncenter for Kost, Motion & Sundhedsfremme, KOSMOS Det nationale videncenter KOSMOS/ University College, UC, Syddanmark har stor erfaring i at udvikle materialer, der henvender sig til børn inden for målgruppen bl.a. fra kampagnen ”Aktiv rundt i Danmark”. Hver anden skole i landet er repræsenteret i Aktiv rundt i Danmark, som har til formål at bidrage til kropslig dannelse og indsigt i sundhedsfremmende vaner, som opøver børns handlekompetence, så de fremadrettet bliver i stand til at tage vare på egen og andres sundhed. Kampagnen har gode evalueringer og sin berettigelse i det faktum, at sundhedsfremmende vaner primært dannes i barndommen og ungdom. Erfaringer viser at omkring 70 % af de inaktive børn blev mere aktive efter at være introduceret til materialet og deltagelse i konceptet Aktiv rundt i Danmark. Medarbejdere i børneafdelingen, Hvidovre Hospital ser muligheder i at anvende et tilrettet materiale i arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme hos børn med overvægt i hospitalsregi og i hospitalets samarbejdeskommuner. Videncenteret har desuden stor erfaring i efter/videreuddannelse af sundhedspersonale med en professionsbaggrund i bl.a. ”den motiverende samtale”. Samarbejdskommuner til Københavns Universitets Hospital, Hvidovre Det sundhedspædagogiske projekt er en del af et større behandlingsprojekt: ”Ligevægt og livsglæde” et behandlingstilbud til de overvægtige børn og deres familier i samarbejde mellem Hvidovre Hospital og initialt Ishøj kommune. Behandlingsprojektet planlægges opstartet med flere af Hvidovre Hospitals samarbejdskommuner, hvoraf følgende kommuner Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Tåstrup og Vallensbæk allerede har udvist interesse for at indgå i projektet. Alle Hvidovre Hospitals tilhørende samarbejdskommuner inviteres til at indgå i projektet inden udgangen af 2013, således at behandlingsprojektet ”Ligevægt og livsglæde” kan opstarte primo 2014. Projektdesign og tidsplan Projektets udformning er faseinddelt. Formålet er at illustrere den overordnede struktur på projektet fra materialet udarbejdes og personalet uddannes til implementering af en sammenhængende indsats mellem hospital og kommunernes sundhedsforvaltninger. Fase 1 I fase 1 udarbejdes materiale med udgangspunkt i eksisterende materiale fra ”Aktiv rundt i Danmark” så det tilpasses målgruppen og benyttelsen på hospitalet og i kommunalt regi. Materialet består både af plakater med vanedyr, pixi-bøger med historier om vanedyr, hæfter til selvevaluering. Der udarbejdes en tilhørende manual til brug i kursusforløb og i projektperioden. Desuden uddannes 11 nøglepersoner fra børneafdelingen, Hvidovre Hospital i brugen af ’den motiverende samtale’ over et 3-dages kursusforløb. Kurset er både teoretisk forankret og praktisk orienteret for at give bedst mulig grundlag for en implementering på afdelingen. Der vil fokuseres på ’den motiverende samtale’ i forbindelse med samtale i børnehøjde. Desuden introduktion til det konkrete materiale. Nøglepersonerne videreuddanner det resterende personale så projektet har de bedste forudsætninger for implementering på lang sigt. Derfor uddannes de 11 nøglepersoner, efter øvelse i den motiverende samtale, yderligere et 3-dags opfølgningskursus med fokus på formidling og undervisning af deres kollegaer. Nøglepersonerne fra børneafdelingen, Hvidovre Hospital uddanner desuden nøglepersoner i kommunerne, som igen uddanner de øvrige kollegaer i kommunerne (sundhedsplejersker og evt. diætister). På denne måde søges kompetence udvikling og maksimal forankring i de respektive sektorer. Fase 2 I fase 2 implementeres arbejdet fra fase 1. De sundhedsprofessionelle på børneafdelingen, Hvidovre Hospital, italesætter problematikken overfor familierne med de overvægtige børn. I hospitalets børnemodtagelse og i de to sengeafsnit oplyses børn og familier omkring materialet fx ved, at der hænges plakater op. I de to sengeafsnit og i ambulatoriet følges der op og arbejdes videre med motiverende dialog omkring vaner og livsstil relateret til overvægt. Hvis det er relevant udleveres det udviklede selvevalueringsmateriale, hvor barnet og familien kan nedskrive SMART mål og krydse af dagligt, når de har overholdt deres delmål. Dette arbejde fortsætter ved de sundhedsprofessionelle i kommunerne – sundhedsplejersker, diætister mfl. - som anvender samme materiale. Håbet er, at oprette et samarbejde på tværs af instanser med fælles målgruppe og information til gavn for de overvægtige børns sundhed og livsstil. Der planlægges coaching både af personalet i børneafdelingen, Hvidovre Hospital, og i kommunerne. Denne coaching forestås af nøglepersoner fra børneafdelingen, Hvidovre Hospital og / eller fra nøglepersoner fra KOSMOS. Fase 3 I fase 3 evalueres der på projektet. Evalueringen omfatter både evaluering af de medicinske aspekter og evalueringer af de sundhedspædagogiske aspekter. På børneafdelingen, Hvidovre Hospital og i kommunerne evalueres der på udviklingen af patienternes overvægt vurderet ved medicinske aspekter primært i udvikling af alders- og kønsjusteret BMI. Den sundhedspædagogiske indsats omkring overvægt evalueres på børneafdelingen, Hvidovre Hospital og i kommunerne ved spørgeskemaundersøgelse, der skal afdække hvordan de sundhedsprofessionelle bruger det nye materiale. Desuden vil der blive foretaget kvalitative interviews blandt de implicerede familier på børneafdelingen, Hvidovre Hospital og i kommunerne, for at afdække livsstilsændring hos familierne. Resultaterne af evalueringerne dokumenteres i en evalueringsrapport og i videnskabelig artikler. Litteraturliste Bredahl T, Bredahl B. Krop og Psyke – et samspil om sundhed? I: Bredahl, T. & Nielsen, C. Sundhed i bevægelse – udfordringer til er begreb. Frydenlund 2007, København, 10 – 31. Brødsgaard A. A childhood with or whitout overweigt – Mothers´action competence, health behavior and relationships with their child. PhD thesis. University of Southern Denmark. 2011. Cramer P, Steinwert T. Thin is good, fat is bad: how early does it begin? J ApplDevelop Psych 1998;19(3):429-51. Heitmann BL, Koplan J, Lissner L. Childhood obeisty: successes and failures of preventive interventions. Nutr Rev 2009; 67 suppl 1:S89-S93. Jensen BB. Sundhedsfremme i dannelsesmæssigt og pædagogisk perspektiv. I: Akselsen K & Koch B. Sundhed, udvikling og læring – professionelle perspektiver på børn og unges sundhed. Værløse: Billetsø & Baltzer. 2006:56- 76. Lobstein T J-LR. Estimated burden of paediatric obesity and comorbidities in Europe.Part 2.Number of children with indicators of obesity-related disease. Int J Pediatr Obes 2006;1:33-41. Madsen SA, Grønbæk H, Olsen H. Psykologiske aspekter ved overvægt. Ugeskr Laeger 2006;168(2):194-6. Mason HN, Cabtree V, Caudill P, Topp R. Childhood Obesity: A Transtheoretical Case Management Approach. J Pediatr Nursing 2008;23(5):337-44. Mølgaard C, Dela F, Froberg K, Heitmann BL, Holm L, Holstein B, Madsen SV, Richelsen B, Tetens I. Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge – oplæg til strategi [ Prevention of overveight among children and adolescent – proposal for a strategy ] The Danish Fitness and Nutrition Council; 2007. Nader PR, O'Brien M, Houts R, Bradley R, Belsky J, Crosnoe R, Friedman S, Mei Z, Susman EJ. Identifying risk for obesity in early childhood. Pediatrics 2006;118:e594-e601. Niclasen BVL. Overvægt og fedme – sociale følger, holdninger, selvværd og livskvalitet med fokus på børn og unge. Ugeskr Læger 2005; 167:1145-8. Rollnick S, Miller R, Miller WR, Butler C. Motivationssamtalen i sundhedssektoren. Hans Reitzels Forlag, 2009, 1. udgave, 1. oplag Rubak S, Sandbæk A, Lauritzen T, Christensen B. Motivational interviewing: a systematic review and meta-analyses. Br J Gen Prac 2005;55(513):305-12. Svendsen OL, Heitmann BL, Mikkelsen KL, Raben A, Ryttig KR, Sørensen IA, Breum L, Lassen ET, Hansen GL, Ovesen LF, Richelsen B, Søndergaard K, Toubro S. Fedme i Danmark – En rapport fra Dansk Task Force on Obesity under Dansk Selskab for Adipositasforskning; Nr. 8, 2001. Schwartz MB, Puhl R. Childhood obesity: a societal problem to solve. Obes Rev 2003; 4(1):57-71 Svendsen M, Brixval CS, Holstein BE. Vægtstatus i første leveår og overvægt i indskolingsalderen. København: Styregruppen for Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed, 2013. Wabitsch M. Overweight and obesity in European children: definition and diagnostic procedures, risk factors and consequences for later health outcome. Eur J Pediatr 2000; 159: s8-s13 Internet referencer: www.motivationalinterviewing.org, accessed 2013-04-23 www.denmotiverendesamtale.dk/Effekten_og_Evidensen_af_Den_Motiverende_Samtale.pdf, accessed 2013-04-23
StatusAfsluttet
Periode12/04/201317/04/2016

ID: 48392722