Forskning
Udskriv Udskriv
Switch language
Region Hovedstaden - en del af Københavns Universitetshospital

IPS-MA/Sherpa - En randomiseret forsøg, der undersøger effekten af en støttet beskæftigelsesindsats modificeret til personer med angst eller en affektiv lidelse (IPS-MA)

Projekt: Typer af projekterProjekt

  1. IPS

    Projekt: Typer af projekterProjekt

  2. INKLUSION

    Projekt: Typer af projekterProjekt

  1. Supported employment for people with recently diagnosed mood and anxiety disorder. The IPS-MA trial

    Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

  1. Young peoples Risk of Suicide Attempt - YRSA projektet

    Projekt: Typer af projekterProjekt

  2. PRESCIENT

    Projekt: Typer af projekterProjekt

  3. Face your Fears

    Projekt: Typer af projekterProjekt

  4. The Danish High Risk and Resilience Study – VIA 15

    Projekt: Typer af projekterProjekt

  5. PRECISE-suicide prediction

    Projekt: Typer af projekterProjekt

  6. Effektevaluering af IBBIS II

    Projekt: Typer af projekterProjekt

  7. IPS - fra forskning til indsats

    Projekt: Typer af projekterProjekt

Vis graf over relationer
Beskrivelse: Lidelser som angst, depression og bipolar lidelse er hyppigt forekommende, og har ofte store konsekvenser for de der rammes, men også massive samfundsøkonomiske konsekvenser. Langt de fleste mennesker, der rammes af en psykisk lidelse, ønsker at komme tilbage i beskæftigelse, og forskning viser, at med det rette jobmatch og den rette tilrettelæggelse af arbejdet er det i høj grad muligt at få folk tilbage i arbejde. Individual Placement and Support (IPS) er en velundersøgt, evidensbaseret beskæftigelsesindsats målrettet mennesker med svære sindslidelser, men evidensen er ikke så stærk hvad angår mennesker med angst og depression. Individual Placement and Support (IPS) modificeret til mennesker med nyligt diagnosticeret angst, depression eller bipolar lidelse (IPS-MA) bygger på principperne bag IPS, og består af individualiseret mentorstøtte, sideløbende karriererådgivning, koordinering af de indsatser der iværksættes fra forskellige instanser, hjælp til udredning af privatøkonomi, samt kontakt til arbejdsgivere for at støtte deltagerne i at komme i beskæftigelse og fastholde det. Fokus er at borgerne skal tilbage i ordinær beskæftigelse eller uddannelse.
Metode: Effekten af IPS-MA indsatsen blev afprøvet i et randomiseret studie. Deltagerne, der alle havde været indlagt eller i ambulant behandling med angst, depression eller bipolar lidelse, blev randomiseret til enten at modtage sædvanlig beskæftigelsesindsats plus et IPS-MA forløb (n=162), eller sædvanlig indsats alene (N=164). Deltagerne blev interviewet og svarede på online spørgeskemaer ved start, og efter hhv. et og to år. Det primære effektmål var arbejde eller uddannelse efter to år, mens sekundære effektmål var antal uger i arbejde eller uddannelse, grad af symptomer på angst eller depression, funktionsniveau og helbredsrelateret livskvalitet.
Resultat: Efter to år var 44.4% i arbejde eller uddannelse i IPS-MA gruppen, sammenlignet med 38.6% i kontrol gruppen, forskellen var dog ikke signifikant (p=0.20). Der var heller ikke statistisk signifikant forskel på de øvrige sekundære effektmål. De eneste signifikante fund var, at deltagerne i IPS-MA gruppen var signifikant mere tilfreds med den behandling de havde modtaget både efter et og to år, og at IPS-MA gruppen rapporterede at være mere klar til at lave den forandring der skulle til for at komme i arbejde eller uddannelse efter et år, men efter to år havde forskellen udlignet sig, og var ikke længere signifikant.
Diskussion/impact: IPS-MA fik ikke flere i arbejde eller uddannelse end den sædvanlige beskæftigelsesindsats. Den manglende effekt kan skyldes, at indsatsen ikke var integreret med behandlingsindsatsen, hvilket er en vigtig del af IPS indsatsen.

Relaterede artikler:
Protokol artikel - https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24368060/
Resultat artikel - https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28546319/
Trajectories of RTW - https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29282650/
Trajectories of symptoms – submittet og i review
Sundhedsøkonomisk analyse – submittet og accepteret af tidsskrift medio januar 2021

I tillæg til undersøgelsen af effekten af IPS-MA indsatsen, blev det undersøgt om der var særlige mønstre (trajectories) i hvordan deltagerne vendte tilbage i arbejde:

Titel: Trajectories of Return to Work Among People on Sick Leave with Mood or Anxiety Disorders: Secondary Analysis from a Randomized Controlled Trial
Formål: Processen med at vende tilbage i arbejde er en meget individuel og heterogen proces. Formålet med dette studie var at undersøge om der findes særlige mønstre i tilbagevenden til arbejde over en toårig periode blandt mennesker der er sygemeldt med angst, depression eller en bipolar lidelse.
Metode: Vi anvendte data fra IPS-MA studiet (n=283) på de deltagere der havde mindst to målepunkter. ’Antal uger i beskæftigelse de seneste 6 måneder’ blev målt ved 6, 12, 18 og 24 måneder ved hjælp af data fra DREAM databasen. Vi brugte latent growth mixture modelling analyser til at identificere mønstre/trajectories i tilbagevenden til arbejde. Prædiktorer for at tilhøre et specifikt mønster blev undersøgt vha. logistisk regression.
Resultater: Vi identificerede fire grupper af tilbagevenden til arbejde (RTW): non-RTW [70% (196/283)] i denne gruppe var stort set ingen tilbage i arbejde; delayed-RTW [19% (56/283)] først efter 6 måneder var deltagerne tilbage i fuld beskæftigelse (RTW)); rapid-unstable-RTW [7% (19/283)] i denne gruppe vendte deltagere hurtigt tilbage i arbejde, men arbejdede kun halvdelen af tiden; og endelig den mindste gruppe rapid-RTW [4% (12/283)], her kom deltagerne hurtigt tilbage i fuld beskæftigelse, men oplevede et dyk i antal uger i beskæftigelse efterfølgende. Selvrapporteret funktionsniveau, at bo alene og hvor klar man var til at lave den forandring der skulle til for at komme i arbejde eller uddannelse var associeret til tilbagevenden til arbejde.
Diskusion/impact: Mange har ikke gavn af den beskæftigelsesindsats de tilbydes, eller har udfordringer med at fastholde sig i beskæftigelse. Der er derfor fortsat brug for at arbejde på beskæftigelsesrettede indsatser til denne målgruppe.


Vi har også undersøgt, om der var særlige mønstre i hvordan deltagernes angst- og depressionssymptomer udviklede sig i løbet af de to år, og om dette var relateret til om de vendte tilbage i arbejdet:

Titel: Trajectories of symptoms of anxiety and depression among people on sick leave with mood or anxiety disorders: secondary analysis from a randomized controlled trial
Formål: Angst og depression er to forskellige lidelser, der ofte bliver slået sammen under fællesbetegnelsen lettere psykiske sygdomme i videnskabelige studier. I dette studie ville vi undersøge om vi kunne identificere særegne og specifikke mønstre (trajectories) i udviklingen af symptomer af henholdsvis angst og depression i en population af klinisk syge.
Metode: Vi har benyttet data fra IPS-MA studiet (N=261) og ved hjælp af latent growth mixture modelling identificeret eventuelle trajectories. Vi har benyttet logistisk regressionsanalyser til at undersøge prædiktorer for at være i en specifik trajectory-gruppe. Desuden har vi undersøgt associationer mellem trajectory-gruppe, og remission af comorbid angst eller depression, samt tilbagevenden til arbejde.
Resultater: For både angst og depressionssymptomer fandt vi tre trajectory-grupper: For depression: ’moderate-decreasing’ (60%), ’moderate-stable’ (26%), og ’low-stable’ (14%) og for angstsymptomer: ’mild-decreasing’ (59%), ’moderate-decreasing’ (33%), og ’moderate-stable’ (8%) anxiety. Modellen for depressions-trajectories havde en lav præcision ift. at adskille de enkelte trajectories (entropy 0.66) og vi estimerede derfor ikke prædiktorer for at tilhøre et særligt depressions-trajectory. For angst, var ung alder og højere grad af depressive symptomer associeret med værre trajectory. Der var signifikant forskel mellem de tre klasser ift. remission af comorbide depressive symptomer, og færre var vendt tilbage til arbejde i de to moderate angst-grupper sammenlignet med dem i ’mild-decreasing’ gruppen.
Diskussion/impact: Selv efter to år har en relativt stor andel af deltagerne fortsat symptomer på moderat angst, comorbiditet med moderate depressive symptomer og mindre sandsynlighed for at være tilbage i arbejde.


Endelig har vi udført en sundhedsøkonomisk analyse for at undersøge om IPS-MA indsatsen var omkostningseffektiv.

Titel: Cost-utility analysis of a supported employment intervention for people with mood and anxiety disorders in Denmark - the IPS-MA intervention
Formål: I en sundhedsøkonomisk analyse, ønskede vi at undersøge, om IPS-MA indsatsen var omkostningseffektiv sammenlignet med den sædvanlige indsats.
Metode: Sundhedsomkostninger blev taget fra registre og kombineret med data på forbrug af IPS-MA ydelser, kommunale ydelser og brug af services i jobcenteret. EQ-5D blev benyttet til at udregne kvalitetsjusterede leveår (QALY). Vi beregnede også omkostninger ift. gevinst i antal timer i arbejde. Incremental cost-effectiveness ratios (ICER) blev beregnet både for QALY og timer i arbejde.
Resultat: Vi fandt ingen forskel i de samlede omkostninger mellem de to grupper. Der var en signifikant besparelse i brug af services i jobcenteret i IPS-MA gruppen. Men IPS-MA gruppen tjente signifikant mindre end kontrolgruppen. Interventionsgruppen havde en højere, om end statistisk insignifikant stigning i QALY, sammenlignet med kontrolgruppen. ICER viste ingen signifikant forskel, men der var en tendens til at IPS-MA kunne have en positiv effekt på helbredsrelateret livskvalitet uden ekstra omkostninger. Men deltagerne i IPS-MA gruppen havde en signifikant mindre stigning i antal timer i arbejde i forhold til kontrolgruppen.
Diskussion/impact: På trods af signifikante besparelser i brugen af services i jobcenteret, var IPS-MA indsatsen ikke omkostningseffektiv. Deltagerne i IPS-MA gruppen arbejdede signifikant færre timer og tjente signifikant mindre end deltagerne i kontrolgruppen ved et års opfølgningen.

En analyse af om der er særlige faktorer der forudsiger hvem der vender tilbage i arbejde, er også under udarbejdning.
Working titel: Predictors of return to work among participants with mood and anxiety disorders – secondary analyses from a randomized trial
StatusIgangværende
Periode01/06/201130/06/2021

    Forskningsområder

  • Sundhedsvidenskab - Anxiety Disorders, Bipolar disorder, Depression, Individual Placement and Support, supported employment, Vocational rehabilitation, Mood disorder, Recovey, Randomized Controlled Clinical Trial

ID: 61731640