Forskning
Udskriv Udskriv
Switch language
Region Hovedstaden - en del af Københavns Universitetshospital

Hud-mod-hud-projekt

Projekt: Typer af projekter

  • Kyhnæb, Anne (Projektdeltager)
  • Brødsgaard, Anne (Projektdeltager)
  • Zimmermann, Renathe (Projektdeltager)
  • Skallerup, Jane (Projektdeltager)
  • Dresen, Trine (Projektdeltager)
  • Hansen, Iben Brandt (Projektdeltager)
  • Lorentzen, Trine (Projektdeltager)
  • Bøjsen, Susanne N. (Projektdeltager)
  • Dang, Jessica (Projektdeltager)
  • Andersen, Sussie (Projektdeltager)
  • Vejlesby, Annette (Projektdeltager)
  • Salomon, Christina (Projektdeltager)
  • Lambrecth, Rikke Bay (Projektdeltager)
  • Hartvig-Olsen, Pia (Projektdeltager)
  • Hansen, Pia F. Nat (Projektdeltager)
  • Fernandez, Celia Kristina Berntsen (Projektdeltager)
  • Rasmussen, Lea Brinch (Projektdeltager)
  • Faarup, Lene (Projektdeltager)
Vis graf over relationer
Projektbeskrivelse Hud-Mod-Hud-projekt Neonatalafsnittet 427, Hvidovre Hospital Baggrund: Hud-mod-hud metoden (HMH) har været anvendt og anerkendt siden 1970’erne. Metoden indebar i sin oprindelige form at mødrene bar deres barn i vertikal position, i tæt hud-mod-hud kontakt 24 timer i døgnet. (1,2) I flere udviklingslande anvendes metoden fortsat 24 timer i døgnet, for at fremme respiratorisk stabilitet, ernæring, temperaturregulering mm. I industrialiserede lande, praktiseres metoden ikke 24 timer i døgnet. Derimod afhængigt af den enkelte afdelings procedure, samt af forældrenes mulighed for at være tilstede i afdelingen (3). Der er bred enighed om metodens positive betydning for både barnets fysiologiske udvikling og de psykologiske fordele for tilknytningen mellem forældre og barn. Der er dog sparsom viden om dosis-respons effekten af metoden. Enkelte studier finder en dosis-respons sammenhæng mellem varigheden af HMH lige efter fødslen og andelen af eksklusiv amning ved udskrivelse, hos mature raske børn (1). Dosis-respons effekten i sammenhæng med mor-barn relationen er ikke dokumenteret, men det beskrives at manglen på fysisk kontakt mellem mor og barn efter fødslen er associeret med emotionelle problemer senere i livet hos præmature børn (4). Nogle studier har påvist at forældre til præmature oplever et forhøjet stressniveau sammenlignet med forældre til mature børn (5). Man finder desuden kønsforskelle i stressniveau hos forældre til både præmature og mature børn (5,6). Ligeledes i oplevelsen af at anvende HMH (7, 8). Forældre har i flere studier givet udtryk for at føle sig utilstrækkelige og inkompetente i varetagelse af plejen af deres børn. HMH har givet dem en følelse af at kunne gøre noget for deres børn, hvilket har været fremmende for forældre-barn relationen (4,7,9). Derudover er det påvist at forældre som har anvendt metoden under indlæggelse, har været bedre i stand til at tolke barnets signaler og imødekomme barnets behov efter udskrivelse. (10). Det hævdes i nogle studier at de fysiske rammer og plejekulturen på afdelingen enten kan virke fremmende eller hindrende for HMH kontakten (4). Et lavt antal besøg af mor er identificeret som en risikofaktor for den psykologiske udvikling hos det præmature barn. Samtidig er omfanget af besøg associeret med familiens socioøkonomiske status (SES) (4) På Hvidovre Hospitals neonatalafdeling er HMH en grundpille i sygeplejen. Ud over de fysiologiske fordele for barnet, benyttes metoden i høj grad ud fra et pædagogisk perspektiv, med sigte på at styrke forældrekompetencerne hos de indlagte børns forældre. Forældrene på afdelingen, giver imidlertid ofte udtryk for ambivalente følelser i forhold til at skulle være hos deres indlagte barn i det omfang barnet har behov og samtidig skulle tilgodese behovet hos ældre søskende, for forældrenes nærvær. I en endnu ikke publiceret undersøgelse, lavet i afdelingen fandt man at forældrene i nogle tilfælde følte et pres fra personalets side om at anvende metoden. Denne følelse var forbundet med oplevelsen af et forhøjet stressniveau hos forældrene. Formål: Formålet med projektet er at undersøge hvilken betydning det har for familien, at skulle tilgodese både det præmature barns behov for HMH og søskendes behov for forældre kontakt. For at opfylde dette formål, er det målet at belyse følgende: • Hvorvidt der er sammenhæng mellem dosis af HMH og stress-niveau hos hhv. mødre og fædre til både præmature og mature børn . I denne sammenhæng vil det, som underliggende mål blive undersøgt om der er sammenhæng mellem barnets morbiditetsgrad og stress-niveauet hos forældrene. Desuden om der er sammenhæng mellem det oplevede stress-niveau og forældrenes opfattelse af tilknytning til barnet. • Hvorvidt der er sammenhæng mellem hhv. oplevet stressniveau og SES, samt mellem oplevet stressniveau og dosis af HMH. • Hvordan afdelingens nye fysiske rammer og plejekultur, opleves som fremmende eller hindrende for anvendelsen af HMH. Herunder hvordan hensynet til den øvrige familie opleves som tilstrækkeligt og hvorvidt forældrene føler sig pressede til at anvende metoden. • Hvordan forældrene oplever at den/ de større søskende reagerer som følge af det præmature barns indlæggelse og forældrenes deraf følgende fravær. Herunder hvorvidt relationen mellem forældrene og den større søskende har ændret sig, som følge af det præmature barns indlæggelse og forældrenes deraf følgende fravær. • Hvordan forældrene oplever at HMH har styrket deres forældrekompetencer i relation til det præmature barn. Metode & materiale: Det er hensigten af inkludere forældrepar til 200 børn i projektet. • Inklusionskriterier o GA 28+0 - 32 +0 uge o Født på HVH o Familien skal kunne tale og læse dansk (af hensyn til senere interview) o Barnet har søskende ud over en evt. tvilling o Hjemmeboende søskende. • Eksklusionskriterier o Misbrugsfamilier o Diagnosticeret psykisk syge forældre Der anvendes et mixed methods design: Kvantitativt: 1) Initial registrering af data vedr. barnets karakteristika samt vedr. forældrenes SES. 2) Vurdering af stress-niveau vha. Selvrapporteringsredskab ved baseline + ved opfølgning: o Parental stressor scale: Neonatal intensive care unit Kvalitativt: 3) 3 x fokusgruppe interview med i alt 24-30 forældre, efter barnets udskrivelse fra neonatalafdelingen. Forventede resultater: • En tydeliggørelse af hvilke konsekvenser familierne oplever på baggrund af anvendelsen af HMH til det indlagte barn, på bekostning af store søskendes behov for forældrenes nærvær. • At projektets resultater vil give betydningsfuld viden til sammenlignelige afdelinger nationalt og internationalt. • At projektets resultater vil kunne danne grundlag for tilrettelæggelsen af en evidensbaseret plejepraksis for HMH metoden på neonatalafdelingen på Hvidovre Hospital, samt potentielt for andre sammenlignelige afdelinger national tog internationalt. Referenceliste 1: Moore ER, Anderson GC, Bergman N, Dowswell T. Early skin-to-skin contact for mothers and their healthy newborn infants. Cochrane Database of Systematic Reviews 2012, Issue 5 2: Conde-Agudelo A, Belizán JM, Diaz-Rossello J. Kangaroo mother care to reduce morbidity and mortality in low birthweight infants. Cochrane Database of Systematic Reviews 2011, Issue 3. 3: Dodd VL. Implications for Kangaroo Care for Growth and development in Preterm infants. JOGNN,34, 218–232; 2005 4: Flacking R, Lehtonen L, Thomsom G et al. Closeness and Separation in the Neonatal Intensive Care. Acta Pædiatrica. 2012 5: Schappin R, Wijnroks L, Uniken Venema MMAT, Jongmans MJ. Rethinking Stress in Parents of Preterm Infants: A Meta-Analysis. PLOS one. February 2013 | Volume 8 | Issue 2 | 6: FRANCK L.S. , COX S. , ALLEN A. & WINTER I . Measuring neonatal intensive care unit-related parental stress. Journal of Advanced Nursing 49(6), 608–615 7: Fegran L, Helseth S, Fagermoen MS, 2008. A comparison of mothers’ and fathers’ experiences of the attachment process in a neonatal intensive care unit. Journal of Clinical Nursing 17, 810–816 8 Gloppestad K, 1996. Parents skin to skin holding of small premature infants- differences between fathers and mothers. Vård i Norden; vol 16 1, 21−27 9: Helth TD, Jarden M. Fathers’ experiences with the skin-to-skin method in NICU: Competent parenthood and redefined gender roles. Journal of Neonatal Nursing (2012) 10: Tessier R, Cristo M, Velez S et al. Kangaroo Mother Care and the Bonding Hypothesis. Pediatrics 1998;102;e17
StatusIgangværende
Periode01/04/2013 → …

ID: 48392622