Forskning
Udskriv Udskriv
Switch language
Region Hovedstaden - en del af Københavns Universitetshospital

Forløb og effekt af behandling til børn og unge med spiseforstyrrelser

Projekt: Typer af projekter

Vis graf over relationer
Formålet med VIBUS er at opnå viden om, hvilken type behandling der passer bedst til hvilke patienter, så man bedre kan målrette behandlingen til den enkelte i fremtiden. VIBUS er et longitudinelt paraply-projekt, der sigter mod at identificere, hvad der kendetegner de patienter, der ikke får hjælp nok af standard-behandlingen. I en række tillægsprojekter sigter VIBUS desuden mod at afprøve mulige forbedringer af standard-behandlingen til børn og unge med spiseforstyrrelser.

Familiebaseret terapi (FBT) er etableret som en effektiv behandling for restriktive og bulimiske spiseforstyrrelser hos børn og unge, og FBT er derfor første behandlingsvalg. Alligevel viser forskningsstudier, at kun omkring 50-70% af unge med spiseforstyrrelser opnår fuld helbredelse. Udfordringen er derfor at forstå, hvilke karakteristika hos barnet, familien og behandlersystemet, der er associeret med ringere behandlingsrespons. Projektet fokuserer med andre ord særligt på den subgruppe af patienter, som ikke responderer positivt på den givne behandling, og det adresserer det synspunkt, udtrykt af brugere såvel som patient organisationer, at ”samme model ikke passer til alle”, hvad angår behandling af en spiseforstyrrelse.

Data i projektet er dels kliniske data, og dels spørgeskema-data, som kun er til forskning. De kliniske data hidrører fra den diagnostiske udredning og fra de status-samtaler, som behandler og familie afholder regelmæssigt gennem behandlingsforløbet. Disse data gør det muligt at undersøge mønstre i, hvornår i et behandlingsforløb der oftest sker bedring, hvor tidligt i forløbet det vil kunne forudsiges, og hvilken sammenhæng der er til karakteristika ved patient, familie og forløb. Forskningsdata fra spørgeskemaer belyser fænomener, der fra forskningslitteraturen er blevet sat i forbindelse med behandlingsrespons, f.eks. evne til følelsesregulering, familiens funktion m.m. Patient og forældre udfylder spørgeskemaer ved behandlingsstart og igen ved afslutning. Projektet har desuden en opfølgnings-del, hvor deltagerne kan samtykke til at blive kontaktet med 2,5 års mellemrum frem til 10 år efter afsluttet behandling.

Rekruttering og dataindsamling påbegyndtes i foråret 2018. Ved udgangen af 2019 havde i alt 275 patienter og deres forældre givet samtykke til et eller flere dele af projektet. De første resultater herfra forventes klar til publicering i slutningen af 2020.

I 2019 er der yderlige udarbejdet to tillægs-protokoller til projektet, hvortil der søges finansiering i 2020. De handler om at afprøve tillægsmoduler som tilføjelse til standardbehandlingen, og om at undersøge, om tilknytning og følelsesregulering ændres (positivt eller negativt) at af gennemgå et behandlingsforløb med FBT.

For yderligere information om projektet, kontakt Mette Bentz (mette.bentz@regionh.dk).
StatusIgangværende
Periode12/09/2017 → …

ID: 60123909