Forskning
Udskriv Udskriv
Switch language
Region Hovedstaden - en del af Københavns Universitetshospital

Den skizofrene grundforstyrrelse belyst via neurokognitive test udviklet herfor.

Projekt: Typer af projekterProjekt

  1. Creativity and Mental Illness

    Projekt: Typer af projekterProjekt

  2. Diagnostiske konsekvenser af den valgte interviewteknik

    Projekt: Typer af projekterProjekt

Vis graf over relationer
Kontakt: Psykolog, Rasmus Revsbech på rasmus.revsbech@regionh.dk eller på telefon: 60929542


1. Formål og baggrund
1.1 Formål
Projektet har til formål at belyse kognitive deficits ved skizofreni, som kan udledes fra sygdommens karakteristiske symptomatologi. Vi vil efterprøve og validere fire nye test, MATRICS-anbefalet kognitiv testing, et nyt interview og EEG for både empirisk påviste, og hypotetisk frembragte, neurokognitive endofænotyper for skizofreni. Skizofreni defineres som en grundforstyrrelse af subjektiviteten, manifesteret for selvrelationen samt i relationerne til verden og andre (1-3). Projektet berører således den aktuelt manglende neurokognitive forståelse af skizofreni: Nemlig at der ikke findes neurokognitive metoder til måling af de essentielle kernefænomener ved skizofreni (4). Ingen af de test der bruges i skizofreniforskningen er udviklet på baggrund af psykopatologiske overvejelser; de er alle importeret fra neurologi og neuropsykologi. Formålet er at bane vej for en mere grundlæggende forståelse for den skizofrene patogenese. Projektet falder indenfor PCH’s mangeårige forskningsindsats på skizofreniområdet og udføres, under vejledning af klinisk professor i psykiatri Josef Parnas, af cand. psych. Rasmus Revsbech, som har været tilknyttet forskningsenheden som assistent gennem størstedelen af sin uddannelses overbygning. Projektet er startet på begges initiativ. Projektet er et samfinansieret Ph.D.- projekt imellem Sundhedsvidenskabeligt fakultet ved Københavns Universitet (kr. 750.000) og Region Hovedstadens Psykiatri (kr. 630.000) som ikke-kommercielle finansiører. Der er ingen kommercielle støttegivere. Rasmus Revsbech er projektansvarlig, indskrevet på Ph.D.-uddannelsen ved KU og har ingen økonomisk tilknytning til støttegiverne udover det tildelte stipendium.
1.2 Baggrund
Hidtil har det været umuligt at finde kognitive deficits, som i deres karakter er specifikke for skizofreni. Den skizofrene grundforstyrrelse er som regel opfattet som noget ”mekanisk” og modulær, dvs. som defekter i stramt definerede funktioner (1). De udbredte neurokognitive test som anvendes til måling af kognitive forstyrrelser, er ikke specifikke for skizofreni (4). Man ser ofte betydelige overlap med kontrolgrupper og imellem diagnostiske grupper, f. eks. mellem skizofrene og affektive patienters præstationer på et neuropsykologisk testbatteri (4). Således mangler der redskaber, der opfanger kognitive aspekter af den skizofrene grundforstyrrelse. Forskning ved PCH/KU tyder på, at den mest essentielle, kerne-fænotype ved skizofreni spektrum tilstande (skizofreni og skizotypi) er abnorm selv-oplevelse der indbefatter ustabil første person perspektiv og nedsat selvfølelse som et nærvær i en fælles verden (5-7). PCH gruppen har udviklet en skala til en registrering af selv-forstyrrelser (såkaldt EASE-skala). Projektet kan derfor fungere som spadestik for en mere psykopatologi-forankret neurokognitiv forståelse af den skizofrene patogenese.
2. Hypoteser
2.1 Den første hypotese vedrører logiske slutninger (syllogismer). Her forventes det, på baggrund af beslægtet forskning (8), at den skizofrene patient vil klare sig bedre end normale kontroller, dvs. vil være bedre til at gennemskue præmisser og konklusions sammenhæng desuagtet udsagnets evt. absurde indhold. Dette kan forklares med, at de er mindre ”fokuserede” i deres verdensbillede og forudsætter en idé om, at der to måder at opfatte på: en logisk deduktiv, kontra den mere fluide og erfarings- og kontekst- påvirkede måde at opfatte på. Klinisk svarer det til at den skizofrene patient er præget af perpleksitet og mangel på ”common sense” (9, 10).
2.2 Den anden hypotese går på, hvorledes tvetydige figurer (ambiguous figures) fremstår for den skizofrene kontra de raske kontrolpersoner. Hypotesen er, at den skizofrene patient har et ustabilt perspektiv på omverdenen (11). Derved kan vedkommende få en ikke tvetydig men snarere mangfoldig oplevelse af figuren. Dvs. han kan opfatte begge muligheder i tvetydigheden samtidigt. De raske kontroller vil have en normal opfattelse af de tvetydige figurer som noget der, ved viljen, skifter i måden det fremstår for bevidstheden på. Således kan perspektiverne eller aspekterne altså normalt fastholdes og skiftes alt efter personens personlige vilje. Normalt er det umuligt at se figurens begge aspekter samtidigt.
2.3 Den tredje hypotese går på, at skizofrene rationaliserer social kognitivt anderledes end raske kontrolpersoner. Hypotesen går konkret på, at den skizofrene patient vil have en tendens til at se andre mennesker mere som situationelle variable end interpersonelle væsner med et væsentligt biografisk indhold. Derved har den skizofrene muligvis en mere logisk tilgang til andre end en informativt ”bunden rationel” tilgang til andre, som betegner den raske person (12, 13).
2.4 Den fjerde hypotese går på, at at skizofrene ikke mentaliserer eller anvender en adækvat måde at sætte sig i andres sted på. Og at deres ”everyday thinking” eller hverdagsagtige, almindelige måde at forholde sig til verden på adskiller sig fra raske mennesker. Dvs. ikke intuitivt går ind under, hvad der er den mest naturlige måde, at andre folk forholder sig til verden og andre på (14).
2.5 Den femte hypotese postulerer en korrelation mellem syllogisme-, social kognitive-, mentaliserings- og figurpræstationer med formelle tankeforstyrrelser og selv-forstyrrelser målt med EASE og EAWE. Med tankeforstyrrelser menes, at den skizofrene disorganisation giver anledning til semantisk eller sproglig forvirring omkring vedkommendes beskrivelser af sine subjektive oplevelser og derved måde at tænke på (15). Klinisk kan den skizofrene i test-sammenhæng fremstå ejendommelig eller ganske svær at forstå, i det omfang vedkommende formidler sine subjektive oplevelser. Der er bred konsensus om, at et stort omfang af tankeforstyrrelser, er en af de stærkeste kognitive endofænotyper for skizofreni og dette er også nyligere mere eller mindre påvist (16).
2.6 Den sjette hypotese postulerer en korrelation imellem MATRICS-anbefalet CANTAB testing og syllogisme-, social kognitive-, mentaliserings- og figurpræstationer, samt formelle tankeforstyrrelser og selv-forstyrrelser målt med EASE og EAWE. Det postuleres yderligere, at den skizofrene grundfortyrrelse i form af perpleksitet formentligt kan spores mere subtilt igennem hele testsessionen.
3. Metode
3.1 Testdesignet består i et urandomiseret imellem-gruppe-design som indeholder en gruppe unge skizofrene (gennemsnitsalder 27,5 år), som vi sammenligner med en gruppe raske kontrolpersoner med tilsvarende alder og køn. De uafhængige variable er køn, alder, IQ, rationalisering og tilstedeværelse/ikke tilstedeværelse af skizofren symptomatologi. Hele testsessionen optages på videokamera med lyd, for at kunne rate mere subtile, klinisk relevante adfærdstræk og dermed afprøve den kvalitative del af den syvende hypotese.
3.2 Test
1. (30 min) En oversat syllogismetest udviklet til et skizofrenistudie ved Maudsley Institute of Psychiatry i London (8), som altså sættes i ny kontekst både testmæssigt og samplemæssigt. Dette vil indeholde udsagn som er formallogisk sande eller falske, men med et absurd eller almindeligt indhold. Et eksempel kan være: Alle bygninger synger
Et hospital er en bygning
à Et hospital synger
Dette udsagn er formallogisk korrekt, idet der drages en konklusion på baggrund af sammenhængende præmisser (17). Hypotesen vil her være, at den skizofrene patient er bedre til at bedømme udsagnet som korrekt ved ikke at være forstyrret af det absurde indhold. Der påregnes 28 items.
2.(30 min) En test som indeholder tvetydige figurer. Et eksempel på et af de inkluderede billeder ses i figuren heunder. Figuren kan opleves som henholdsvis en and (fra venstre mod højre) eller en kanin (fra højre mod venstre). Den normale person kan skifte imellem disse aspekter alt efter personens motivation eller præference, og det hypotetiseres altså, at den skizofrene patient vil have en målbar forstyrrelse i dette skifte mellem aspekter. De tvetydige figurer er indhentet fra tidligere forskningsprojekter (18-20), og de mest indholdsrige og hyppigst anvendte er screenet og inkluderet i en sample på 20 items. Som nævnt vil hypotesen hertil være, at den skizofrene patient kan opleve begge muligheder i figuren samtidigt og således ikke nødvendigvis tvetydigt som det forventes af de normale kontrolpersoner.
3. (30 min) Opgaver om beslutningstagning, hvor deltageren præsenteres for forskellige valg, og hvor den raske person vil have en tendens til at vælge logisk forkert, fordi dennes måde at rationalisere på afhænger af en ”bundet rationalitet”. ”Bundet rationalitet” betyder, at man tager sin information erfaringsbundet ind i sine valg af sandsynlighed og derved, ”binder” sin rationalitet til det miljø man er i (12, 13). Et kendt eksempel er det, der går under navnet ”The Linda Problem”:
Linda er 31 år gammel, single, hurtig i replikken og meget velbegavet. Hun tog sin kandidatuddannelse i filosofi, og da hun studerede, var hun dybt optaget af emner som diskrimination og social retfærdighed. Hun deltog desuden i demonstrationer for vedvarende energi og stramning af Co2-kvoterne.
Hvad er det mest sandsynligt, at Linda laver i dag:
1: Linda arbejder i en bank.
2: Linda arbejder i en bank og er aktiv i kvinderettighedsbevægelsen (21)
De fleste vil intuitivt svare, at mulighed nummer to er det mest sandsynlige svar. Men ud fra en matematisk og strengt logisk tankegang er det faktisk nummer et, der er det korrekte svar, i det at det kun indeholder en variabel og dermed sænkes det matematiske usikkerhedsniveeau i forhold til det antal variable, der er til stede. Når det så er sagt, er det mest naturlige for raske personer eller personer uden matematisk baggrund eller anden logisk træning at trække biografisk information ind i deres konklusioner, og derved svarer de ”forkert”. Dvs. de laver en sammenholdt fejlslutning, ved at de sammenholder informationen i variablene frem for at se dem objektivt som værdineutrale, matematiske størrelser. Det hypotetiseres, at patientgruppen muligvis klarer sig matematisk bedre, da deres måde at rationalisere på, muligvis er bundet mere i tanke end følelser eller erfaring og deres social kognition muligvis er mindre alment anvendelig, men muligvis mere logisk korrekt end ellers. Der påregnes 20 items.
4. (15 min) Mentaliseringstest. Testen der går på, i hvilket omfang skizofrene er i stand til at sætte sig adækvat i andre sted og til at tænke naturligt, hverdagsagtigt om verden. Testen præsenterer et svar på en given kommentar eller spørgsmål. Ud fra svaret skal man så ud af fire muligheder angive, hvilken en af de fire muligheder, der mest sandsynligt har afstedkommet dette svar. Et eksempel kan være som følger:
Situation: To gamle mænd sidder på en bænk i parken.
Den anden mand har svaret: ”Ja, forholdene er bestemt ikke, hvad de har været.”
Hvad mener du, at den første mand har sagt:
a) ”Jeg synes vejret har skiftet”?
b) ”Det hjælper da ikke at tage til lægen”?
c) ”Det er godt nok meget kriminalitet i disse tider”?
d) ”Det sker tit, at jeg tænker på min afdøde kone”?
Den mest sandsynlige mulighed vil for mange her være C. Men vi hypotetiserer som nævnt, og i overensstemmelse med Cutting og Murphy, 1990, at den skizofrene vil blive mere forvirret eller fristet af de andre muligheder, fordi deres ”everyday thinking”, eller fluide og naturlige måde at forholde sig til verden på, er anderledes (14). Der påregnes 20 items.
5. (1 time og 15 min) CANTAB MATRICS testbatteri. Basal neurokognitiv testning, hvor vi via CAMCOG’s CANTAB opsætter de ekspert-anbefalede opgaver i skizofren kognitionsgrundforskning(22). Dette er et testbatteri som indeholder følgende:
a). En Simple Reaction Time (SRT) - test. Herved registreres reaktionstiden, og der indikeres et mål for niveauet af opmærksomhed og hastighed af informationsbearbejdning. Dette gøres for at kontrollere, at eventuelle forskelle grupperne imellem ikke er udtryk for manglende opmærksomhed eller umiddelbar reaktionsevne.
b) Motorisk screeningstest (MOT), som screener for problemer med synet, bevægelser og forståelse.
c) Rapid Visual Information Processing (RVP) som tester evnen til at opretholde fokuseret opmærksomhed.
d) Working Memory (SWM) som tester, hvorledes man strategiserer.
e) Paired Associates Learning (PAL) som tester evnen til at danne tavs viden.
f) Verbal Learning (VRM) som er med for at sammenligne verbal og non-verbal hukommelse
g) Social Cognition/Emotion (ERT) som er et objektivt mål på social kognitiv perception.
h) Reasoning/Problem Solving (IED) tester den kognitive fleksibilitet eller evne til at ”omstille sig”.
i) One Touch Stockings (OTS) tester visual planlægning.
6. (45 min) Det sjette element er mere af interview- og kvalitativ karakter, da vi gerne vil lave et kort interview med udvalgte items fra EASE og det nyudviklede EAWE (5). Dette er for at få validerede og superviserede mål på selv- og tankeforstyrrelser. Samtidigt er det en god måde at få noget at vide om den skizofrenes forhold til andre og verden på. Centralt for disse patienter er nemlig tit, at de er ret så forpinte af, at være socialt perplekse og ikke at have det godt med andre. Denne del vil desuden fungere som debriefing på hele forløbet og skal gerne medvirke til, at det bliver en god oplevelse af have været med, da interviewet gerne skulle kunne indebære et element af terapeutisk psykoedukation (5). Dette kommer til at foregå under supervision af professor, dr. med., Josef Parnas, som er en meget erfaren kliniker. Denne del kan være af varierende længde alt efter patientens behov for at tale om testningen, da vi gør meget ud af, at det skal være en god oplevelse at være med.
7. (35 min) Den syvende test vil kun indgå i kontrolgruppens testbatteri og vil bestå i Raven’s matrice-test, ligheder, algebra og sætningsfuldendelse til grov indikation af IQ (patientgruppen er undersøgt forud for dette projekt).
3.3 Grupperne til sammenligning består af henholdsvis en psykiatrisk patientgruppe og en kontrolgruppe bestående af psykisk raske personer uden psykiatrisk anamnese.
Patientgruppen kommer til at bestå af en sample på 30 patienter, som er ICD-10-diagnosticeret med skizofreni (og som har gennemgået EASE interview) i et andet forskningsprojekt på Psykiatrisk Center Hvidovre under læge, klinisk assistent, Julie Nordgaard. De vil opfylde eksklusionskriterier som omfatter misbrug og hjerneskade. Herudover er der på patientgruppen optaget MMPI-data samt data for IQ. Disse patienter er varslet for muligheden for at blive inviteret til yderligere test og vil blive opsøgt per brev sammen deltagerinformationen og ”Forsøgspersoners rettigheder i et biomedicinsk forskningsprojekt”.
Kontrolgruppen kommer til at bestå af 30 somatiske patienter fra fortrinsvist ortopædkirurgisk afdeling på Hvidovre hospital matchet på alder og køn, som har en IQ og kognitiv funktion indenfor normalområdet. Der er indhentet tilladelse til dette fra dr. med. Peter Gebuhr, som er ledende overlæge på stedet, og afdelingen vil være behjælpelig med at screene for eksklusionkriterierne, som lyder på psykiatrisk historik og relevans samt misbrug og hjerneskade.
I øvrigt
Alle deltagere er mellem 18-65 år, myndige, ikke underlagt retslige foranstaltninger og i øvrigt fuldt ud kompetente til at give informeret samtykke. Deltagerne vil således blive informeret om deres rettigheder, og der vil blive indhentet informeret samtykke i overensstemmelse med god videnskabelig etik. Der vil ikke blive indgået aftaler om betaling for deltagelse ud over transportudgifter. Dog vil man blive tilbudt en god frokost og forfriskninger de dage, hvor man kommer og løser de stillede opgaver. Der er ingen helbredsmæssige risici ved pojektet, ud over, at man kan blive en smule træt af at løse opgaverne. Til gengæld er der en psykoedukationel gevinst for deltagerne ved at deltage, da vores erfaring er, at EASE/EAWE er medvirkende til en styrket bevidsthed og håndtering af patologien hos den lidende(5). Den mundtlige information vil blive givet af forsøgsanvarlige Rasmus Revsbech. Den første kontakt til forsøgspersonerne i patientgruppen vil foregå pr. telefon. Efter denne korte forespørgsel til evt. interesse i stillingtagen til deltagelse, sendes der et brev med deltagerinformation og ”Forsøgspersoners rettigheder i et biomedicinsk forskningsprojekt”. Efter en uges betænkningstid aftales tid til en informationssamtale på forsøgsansvarliges kontor, hvor der er et ”optaget-skilt” på døren, så denne foregår uforstyrret. Selve aftalen om informationssamtale træffes enten via telefon eller e-mail og det vil blive understreget, at patienten har ret til og mulighed for en bisidder ved mødet. Den forsøgsansvarlige kender patienterne godt, da de som nævnt tidligere har været med i et andet projekt på PCH, hvor forsøgsanvarlige har haft en del kontakt med dem. Den skriftlige information afgives altså før den mundtlige og det er efter den personlige informationssamtale at der søges indhentelse af informeret samtykke. For kontrolpersonerne gælder en anderledes struktur. Dels fordi de ikke har en psykisk lidelse og dels fordi de fysisk befinder sig på en helt anden afdeling. Her vil det være sådan, at den forsøgsansvarlige, Rasmus Revsbech, vil henvende sig til indlagte på ortopædkirurgisk afdeling (afdeling A) på Hvidovre Hospital via opslag, og herved forespørge patienterne uden psykiatrisk anamanese om eventuel interesse i at deltage. Patienterne på afdelingen kan henvende sig til personalet med denne interesse, og persoanlet vil underrette forsøgsanvarlige, når en sådan interesse byder sig. De interesserede vil ved tilkendegivelse af interesse i at deltage, få udleveret den skriftlige information (Målgruppe-rettet deltagerinformation og ”Forsøgspersoners rettigheder i et biomedicinsk forskningsprojekt”) af personalet på afdelingen, samt blive bedt om at afgive telefon-nummer eller mail alt efter vedkommendes præference. Der træffes herefter fra forsøgsansvarliges side aftale om et møde med mulighed for bisidder på PCH eller afdeling A, hvor den mundtlige information gives sammen med muligheden for at stille alskens spørgsmål. Efter 2 dages betænkningstid, alt afhængig af aftale, foretages endnu en samtale pr. telefon, hvor vedkommende kan rette yderligere spørgsmål og tilkendgive sin lyst til at være med eller ej. Der træffes herefter tid til testning og det er ved ankomst til denne tid, at der indhentes informeret samtykke og evt. besvares yderligere spørgsmål. Den skriftlige information gives her før den mundtlige.
3.4 Procedure
Testningen er af sådan et omfang, at vi planlægger at køre det over to dage.
Dag 1:
10.00: Ankomst og briefing
10.15-10-11.30: Forsøgsdeltageren laver de fire første test, dvs syllogisme-, tvetydigheds-, rationalitets- og ”everyday thinking” testene.
11.30-12.00: Frokostpause
12.00-13.00: EASE/EAWE og debriefing
Dag 2:
10.00: Ankomst og briefing
10.15-11.30: CANTAB testing
11.30-12.00: Frokostpause
12.00-12.30: Debriefing
Der udtages IKKE biologisk materiale.
3.5 Styrkeberegningen baseres på følgende antagelse: Der vil for de skizofrenispecifikke test være en forskel på gruppernes gennemsnit målt på et kontinuært outcome for fænotyperne af interesse på 20 %. Med signifikansniveauet alpha=0,05 (for t-test), power=0,80, en antagelse af én kontrol per skizofren patient (M=1) og en, pga. muligheden for høj variation i kontrolgruppe og patientgruppe, høj spredning (sigma=25), skal der ifølge Power and Sample Size Calculation i alt inkluderes 26 patienter. Varierer grupperne internt mindre end dette høje estimat på sigma=25 er det nødvendige inklusionsantal faldende. Således er der ud fra dette konservative estimat altså en rimelig statistisk sikkerhed i at inkludere 30 patienter i hver gruppe.
3.6 Materialer
Testmaterialerne består af uddrag fra interview guides til EASE og EAWE og diverse computeriserede test. Computeren er en CANTAB PC, hvilket er alment anerkendt som den højeste standard inden for computeriseret kognitiv testning(22).
4. Dataindsamling og analyse
Grupperne vil indledningvist blive sammenlignet med univariate test med henblik på forskelle i alder, køn, IQ og testvariabler. Eventuelle relationer vil initialt undersøges med korrelationsberegninger. Denne fase vil efterfølges af logistisk regression med diagnostisk status som afhængig variabel og test variabler som prediktorer. Slutteligt vil man forsøge en multivariat logistisk regressionsmodel med testresultater som uafhængige variable, som også inkluderer eventuelle confounders af baggrundsvariable. Dataanalyser vil finde sted i samarbejde med PCHs faste statistiker Ditte Sæbye fra Institut for Sygdomsforebyggelse, KU. Der er indgivet anmeldelse til datatilsynet for projektet, og der er afgivet tilladelse 3/2-2011 under journalnummer 2011-41-5740.
5. Tidsplan
Projektet starter med en periode på omkring 6 måneder, hvor der indhentes tilladelser, hvor orginaltestene designes og items indhentes og oversættes fra bla. Maudsley Institute of Psychiatry i London. Herefter skal tvetydighedstesten, udvikles på baggrund af figurer indhentet fra et større review af disse samlet i Attneave, 1971, Ricci & Blundo, 1990 og Goolkasian & Woodberry, 2010 (18-20). Alle ikke-CANTAB test digitaliseres og programmeres via SuperLab sammen med IST 2000 Matricetest (delprøve 1,3,4 og 6) i SuperLab, og der udarbejdes testmanualer via et lille pilotstudie. Der opsættes således testbatterier til både patienter og kontroller, hvor kontrollernes testbatteri vil indeholde en IQ-test baseret på bl. a. Ravens matricer, som det eneste divergerende fra patienternes, da vi allerede har IQ-data på disse. Herefter startes dataindsamlingen som vil bestå af 60 testninger (2 x n=30) og denne forventes at tage omkring et år med supervision af cand. psych., ph.d., Carla Caetano, cand. psych., ledende psykolog ved PCH Birgitte Bechgaard og professor, dr. med. Josef Parnas. Herefter foretages datanalyse og udfærdigelse af videnskabelige artikler, foredrag og selve den sammenskrevne ph.d.-afhandling. Dette forventes at have en varighed på samlet set 18 måneder. Der påregnes at blive lavet 3 publikationer i internationale tidsskrifter som led i Ph.D.-projektet samt en afhandling. Alle resultater vil blive offentliggjorte, deusagtet om de er at anse som bekræftende eller afkræftende, -dvs ”positive” eller ”negative” for de opstillede hypoteser.
6. Sluttelige overvejelser og generelle implikationer
6.1 Videnskabsetisk redegørelse
Gevinsten for de inkluderede skizofrene kan findes på moralsk såvel som klinisk/terapeutisk niveau. På moralsk niveau, kan patienten få en oplevelse af, at hjælpe andre lidende, eller ”i samme båd” via sin patologi. På denne måde kan dette tilbud stå som en mulighed for at gøre noget i en hverdag, som muligvis ellers kan fremstå relativt meningsløs, -især når negative/affektive symptomer for alvor sætter ind. På terapeutisk eller behandlingsmæssigt niveau er der en yderligere gevinst, i og med at interviewdelen kan styrke patientens selvforståelse og derved være med til at psykoedukationere i forhold til at forholde sig til andre, hvilket er notorisk svært for skizofrene patienter. Derudover vil patienten også blive bestyrket i sit selvforhold og sin selvrespekt i og med, at vi i denne undersøgelse tager den lidende meget alvorligt, og via vores ekspertise i det skizofrene spektrum kan yde en rummelighed og forståelse, som muligvis ikke altid forekommer ellers i patientens liv. Hvad angår risici i projektet er disse på et lavviolent niveau. Det som muligvis kan forekomme, er en smule træthed i forbindelse med test og interview. Ydermere kan det være, at patienten finder det at deltage logistisk besværligt, men dette søges afhjulpet ved meget fleksibilitet og konstuktiv intention fra forsøgsansvarliges side. Patienten er altså velinformeret og dennes ret til at trække sig og patientens integritet som medmenneske respekteres. Desuden indhentes der intet biologisk materiale. Vi går som sagt meget op i, at det her skal være en god oplevelse, og det at kompliancen er god på den baggrund er af uhyre vigtighed for projektet, da det er vigtigt for os at forsøgspersonen yder sit bedste. Og erfaringen og forskningen viser, at dette bedst opnås ved at skabe et miljø præget af åbenhed, tryghed og emotionel kompetence (23), hvilket bestemt intenderes. De inkluderede kontrolpersoner har ligeledes den risiko, at de kommer til at føle det er besværligt og at de bliver trætte af at blive testet. Fordelen for kontrolgruppen er fortrinsvist af moralsk karakter: De medvirker til at udvikle testværktøjer, som kan hjælpe en meget lidende af gruppe patienter, -og på denne måde styrkes muligvis kontrolpersonernes moralske selvforståelse. Desuden, hvis det har deres interesse, får kontrolpersonerne mulighed for at få stillet deres nysgerrighed i forhold til egen kogntiv formåen og det at få indblik i, hvordan denne type forskning finder sted. Det kan altså være en sjov og interessant oplevelse at være med som rask person, som samtidigt kan styrke ens moralske selvforståelse, i det man yder til glæde for andre. Projektet berører den aktuelt manglende neurokognitive forståelse af skizofreni: Nemlig at der ikke findes neurokognitive metoder til måling af de essentielle kernefænomener ved skizofreni (4). Ingen af de test der bruges i skizofreniforskningen er udviklet på baggrund af psykopatologiske overvejelser; de er alle importeret fra neurologi og neuropsykologi. Formålet er at bane vej for en mere grundlæggende forståelse for den skizofrene patogenese, og vil således få markant betydning for alle, der er berørt af denne lidelse. På pårørende-niveau kan det medvirke til, at de pårørende måske nemmere kan forstå det uforståelige ved denne lidelse som det mest centrale og derved bedre kan yde støtte. På patient-niveau kan det bidrage til at styrke patientens selvforståelse og yde et vokabularie, som gør det nemmere at kommunikere sine problemer og dermed kan øge patientens livskvalitet, da de ofte netop føler sig isolerede i kommunikation af lidelsen(6). Og på medicinsk/psykiatrisk niveau kan testværktøjer, som måler på endofænotyper for skizofreni, betyde, at det er nemmere at diagnosticere skizofrenien præcist og måle en effekt af den medicinske behandling og remission fra lidelsen. Ud fra dette menes der, i skrivendes optik, alt andet lige at være en klar overvægt at fordele i forhold til ulemper for alle implicerede ved at deltage i forsøget.
6.2 Generelle implikationer
En usikkerhed ved projektet er, at der sammenlignes med normale kontroller, hvorfor man ikke kan vide med sikkerhed, om det er skizofreni (eller psykisk sygdom i det hele taget) der måles på. Ikke desto mindre er projektet det nødvendige første skridt ny vej i den neurokognitive forståelse af skizofreni. Projektet har baggrund i en ekspertise og en mangeårig empirisk og teoretisk forskning om skizofreni som en uopdelelig og mangefacetteret patologisk helhed. På denne måde kan projektet være et vigtigt skridt videre i forskningen i den skizofrene grundforstyrrelse til glæde for mange af de implicerede instanser, når skizofrenien opstår. Undersøgelse af specificiteten vil, gennem sammenligning med andre psykiske lidelser, naturligvis være det påkrævede næste skridt.

Skulle man have lyst til at høre mere om projektet kontakt da psykolog, Rasmus Revsbech på rasmus.revsbech@regionh.dk eller på telefon: 60929542

7. Referencer
1.Urfer-Parnas A, Mortensen EL, Parnas J. Core of Schizophrenia: Estrangement, Dementia or Neurocognitive Disorder? Psychopathology. 2010 Jul 15;43(5):300-11.
2.Parnas J, Glenthøj B. Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser. Klinisk Psykiatri. 3 ed. København: Munksgaard; 2009. p. 247-361.
3.Parnas J. Clinical detection of schizophrenia-prone individuals - Critical appraisal. British Journal of Psychiatry. 2005 Aug;187:S111-S2.
4.Correll CU, Hauser M, Auther AM, Cornblatt BA. Research in people with psychosis risk syndrome: a review of the current evidence and future directions. J Child Psychol Psychiatry. 2010 Apr;51(4):390-431.
5.Parnas J, Moller P, Kircher T, Thalbitzer J, Jansson L, Handest P, et al. EASE: Examination of anomalous self-experience. Psychopathology. 2005;38(5):236-58.
6.Raballo A, Nelson B. Unworlding, Perplexity and Disorders of Transpassibility: Between the Experiential and the Existential Side of Schizophrenic Vulnerability. Psychopathology. 2010;43(4):250-1.
7.Raballo A, Saebye D, Parnas J. Looking at the Schizophrenia Spectrum Through the Prism of Self-disorders: An Empirical Study. Schizophr Bull. 2009 Jun 15.
8.Owen GS, Cutting J, David AS. Are people with schizophrenia more logical than healthy volunteers? Br J Psychiatry. 2007 Nov;191:453-4.
9.Parnas J, Bovet P. Autism in Schizophrenia Revisited. Compr Psychiat. 1991 Jan-Feb;32(1):7-21.
10.Parnas J, Handest P, Jansson L, Saebye D. Anomalous subjective experience among first-admitted schizophrenia spectrum patients: Empirical investigation. Psychopathology. 2005;38(5):259-67.
11.Sass LA, Parnas J. Schizophrenia, consciousness, and the self. Schizophrenia Bulletin. 2003;29(3):427-44.
12.Gigerenzer G. Gut Feelings: The Intelligence of the Unconscious London, UK: The Penguin Group; 2007.
13.Gigerenzer G, Todd P, Group AR. Simple Heuristics That Make Us Smart OUP USA; New Ed edition 2000.
14.Cutting J, Murphy D. Impaired Ability of Schizophrenics, Relative to Manics or Depressives, to Appreciate Social Knowledge About Their Culture. British Journal of Psychiatry. 1990 Sep;157:355-8.
15.Vaever MS, Licht DM, Moller L, Perlt D, Jorgensen A, Handest P, et al. Thinking within the spectrum: schizophrenic thought disorder in six Danish pedigrees. Schizophr Res. 2005 Jan 1;72(2-3):137-49.
16.Gooding DC, Coleman MJ, Roberts SA, Shenton ME, Levy DL, Erlenmeyer-Kimling L. Thought Disorder in Offspring of Schizophrenic Parents: Findings From the New York High-Risk Project. Schizophr Bull. 2010 Jun 16.
17.Forbes G. Modern Logic - A Text in Elementary Symbolic Logic. New York: Oxford University Press; 1994.
18.Attneave F. Multistability in perception. Sci Am. 1971 Dec;225(6):63-71.
19.Goolkasian P, Woodberry C. Priming effects with ambiguous figures. Atten Percept Psycho. 2010 Jan;72(1):168-78.
20.Ricci C, Blundo C. Perception of ambiguous figures after focal brain lesions. Neuropsychologia. 1990;28(11):1163-73.
21.Tversky A, Kahneman D. Extensional Versus Intuitive Reasoning - the Conjunction Fallacy in Probability Judgment. Psychol Rev. 1983;90(4):293-315.
22.Barnett JH, Robbins TW, Leeson VC, Sahakian BJ, Joyce EM, Blackwell AD. Assessing cognitive function in clinical trials of schizophrenia. Neurosci Biobehav Rev. 2010 Jul;34(8):1161-77.
23.Doas MD. Emotional competence makes a difference (for staff and patients)! J Christ Nurs. 2011 Jan-Mar;28(1):34-7.


StatusAfsluttet
Periode01/02/201101/02/2014
URLhttp://forskning.regionh.dk/psykiatrien/da/projects/den-skizofrene-grundfortyrrelse-belyst-via-neurokognitive-test-udviklet-herfor(deb02617-9f72-49dc-a522-581f51730899).html
FinansieringskildeAnden offentlig støtte (Offentlig)
ForskningsprogramSundhedvidenskabeligt Fakultet, København Universitet
Beløb750,00 Danske Kroner
Årstal2010
FinansieringskildeAnden offentlig støtte (Offentlig)
ForskningsprogramRegionH
Beløb630,00 Danske Kroner
Årstal2010

ID: 32211922