Forskning
Udskriv Udskriv
Switch language
Region Hovedstaden - en del af Københavns Universitetshospital

Dagligdagsfunktion hos Børn og Unge med Psykose (D-BUP)

Projekt: Typer af projekter

Vis graf over relationer
Problemformulering
Patienter med samme psykotiske sygdom udviser meget forskellige adaptive funktionsniveauer, og undersøgelsen vil identificere potentielle relationer mellem henholdsvis psykiatriske symptomdimensioner, kognitive og psykofysiologiske forstyrrelser og det adaptive funktionsniveau hos børn og unge med tidligt debuterende, ikke-affektive psykoser. De adaptive funktioner omfatter dagliglivsfærdigheder, kommunikativ og social funktion. Identifikation af sådanne relationer har betydning for udvikling af behandlingsformer med henblik på at øge det adaptive funktionsniveau hos patientgruppen.

Formål
De primære formål for dette studie er at måle sværhedsgraden af adaptiv dysfunktion og identificere de vigtigste tværsnitlige sammenhænge mellem sværhedsgraden af adaptive dysfunktioner og henholdsvis social- og neurokognitive samt psykopatologiske dimensioner hos børn og unge med tidlig debuterende skizofreni eller anden ikke-affektiv psykose. Det sekundære formål er at identificere sammenhænge mellem psykofysiologiske forstyrrelser og adaptive funktioner henholdsvis kognitive dysfunktioner (i samarbejde med psykofysiolog, Ph.D. Bob Oranje og børne- og ungdomspsykiater, Ph.D.-studerende Jacob Rydkjær). Dette studie etablerer en ny, selvstændig kohorte, som ligner kohorten i forskningsprojektet ”Forstyrrelser af opmærksomhedsfunktionen og evnen til at sortere sanseindtryk hos børn og unge med psykose eller ADHD” (H-C-2008-076) ved børne- og ungdomspsykiater, Ph.D.-studerende Jacob Rydkjær m.fl., Center for Neuropsykiatrisk Skizofreni Forskning (CNSR), Psykiatrisk Center Glostrup, men dette nye forsøg omfatter bl.a. flere undersøgelser af socialkognitive funktioner, som formentlig er mere associerede med de adaptive funktioner end de neurokognitive funktioner.

Kliniske implikationer
Identifikation af de kognitive forstyrrelser, de psykopatologiske dimensioner og psykofysiologiske forstyrrelser, som er stærkest relateret til reduceret adaptiv daglig funktion har betydning for udvikling af både medicinsk behandling, kognitive træningsprogrammer og valg af kompenserende tiltag for at bedre patientgruppens adaptive funktionsniveau. Udover psykofarmakologisk behandling anbefales kognitiv træning ved skizofreni (1), men de potentielle sammenhænge mellem kognitive dysfunktioner og de adaptive funktioner er ikke velundersøgte hos børn og unge med skizofreni. Derfor må sammenhænge mellem kognitive dysfunktioner og adaptiv funktion, som er observeret hos voksne skizofrene patienter, aktuelt generaliseres til børn og unge ved etablering af kognitive træningsstudier for denne unge patientgruppe. Det er også klinisk væsentligt at identificere de social- og neurokognitive forstyrrelser, kliniske symptomdimensioner, psykofysiologiske og adaptive deficits i barne- og ungdomsalderen, som er signifikante prædiktorer for senere debut af skizofreni hos undergruppen af børn og unge med en ikke-skizofren psykose, hvorfor der planlægges en efterundersøgelse af denne kohorte. Derudover giver en efterundersøgelse mulighed for at identificere de vigtigste prædiktorer i barne- og ungdomsalderen for et lavt adaptivt funktionsniveau i ung voksenalder, hvilket også vil kunne bidrage til at optimere fremtidig behandling.

Hypoteser
Hos patienter med tidligt debuterende, ikke-affektive psykose vil forstyrrelser af eksekutive funktioner, verbal hukommelse og indlevelsesevne være signifikant associeret med nedsat adaptiv funktion.
- Hos patienter med tidligt debuterende, ikke-affektive psykose vil negative og desorganisationssymptomer være signifikant associeret med nedsat adaptiv funktion.
- Patienter med tidligt debuterende, ikke-affektive psykose vil have samme psykofysiologiske forstyrrelser som generelt er fundet hos antipsykotika-naive, første-episode skizofrene patienter med debut i voksenalder (f.eks. reduceret P50 gating og prepulse inhibition of the startle reflex (PPI)); psykofysiologiske forstyrrelser vil være associerede med både kognitive deficits og nedsat adaptiv funktion.

Baggrund
Skizofreni er en kompleks og alvorlig psykiatrisk sygdom karakteriseret ved forskelligartede symptomer, der repræsenterer forstyrrelser i forskellige kognitive domæner, som f.eks. emotionel kommunikation (affektiv affladning), sprog (desorganiseret tale/ formelle tankeforstyrrelser) og perception (hallucinationer) (2-4). Tidlig debuterende skizofreni (dvs. debut < 18 år) er kontinuert med skizofreni med debut i voksenalderen (5;6). Det er blevet anslået, at 4 % af alle skizofrene patienter oplever sygdomsdebut før 18-års alderen (7). Forekomsten af skizofreni i ungdomsårene stiger med alderen (8-10). Hos tidligt debuterende skizofrene patienter ses præmorbidt både kognitive, sociale, og motoriske forstyrrelser (11). De prodomale symptomer omfatter bl.a. adaptive problemer i skolen og social introversion (11). I sygdomsforløbet ved tidligt debuterende skizofreni er der fundet et stærkt nedsat funktionelt outcome. Eksempelvis lever 32 % af denne patientgruppe som unge voksne på institution, og kun 29 % har et ustøttet arbejde (12). Ikke færre end 78 % af denne patientgruppe viser ved 30-års alderen et dårligt outcome defineret ved f.eks. at leve af overførselsindkomst eller at have været fængslet for alvorlig kriminalitet, og kun 13 % viser et godt outcome (13). Den sociale funktion er i voksenalderen mere nedsat hos patienter med tidligt debuterende skizofreni end hos patienter med sygdomsdebut i voksenalderen (14). Tidligt debuterende skizofreni er således karakteriseret ved en dårlig prognose med hensyn til adaptiv funktion. Kun ganske få studier har undersøgt sammenhænge mellem psykosesymptomer, kognitive deficits og adaptiv funktionsevne ved tidligt debuterende skizofreni (15-17). Hos unge med skizofreni er der fundet signifikante tværsnitlige og longitudinelle sammenhænge mellem specifikke kognitive forstyrrelser (f.eks. reduceret arbejdshukommelse) og det adaptive funktionsniveau (15). Kun et enkelt studie har undersøgt og fundet signifikante sammenhænge mellem forstyrret socialkognition (affektperception) og nedsat adaptiv funktion hos børn og unge med skizofreni eller skizoaffektiv psykose (16). Flere specifikke kognitive forstyrrelser (f.eks. reduceret verbal hukommelse) hos børn og unge med tidligt debuterende skizofreni har vist sig relateret til den senere sociale og uddannelsesmæssige funktion i ung voksenalder (18). Hos voksne patienter med skizofreni er kognitive forstyrrelser veletablerede prædiktorer for flere aspekter af funktionelt outcome (19-21), og der er meta-analytisk evidens for signifikante sammenhænge mellem både neuro- og socialkognitive forstyrrelser og aspekter af adaptiv funktion som f.eks. social og arbejdsmæssig funktion (22). Det er ikke validt at generalisere resultater fra studier af adaptive funktioners relation til kognitive funktioner hos voksne til børn og unge. Dels er de adaptive funktioner tæt relateret til alder og er således ikke fuldt udviklede hos børn og unge. Dels er de kognitive funktioner ikke fuldt udviklede hos børn og unge. Derudover kan der være forskelle imellem de kognitive funktioner, som er mest relaterede til den adaptive funktion hos børn og unge og de kognitive funktioner, som er mest relaterede til adaptiv funktion hos voksne. Psykofysiologiske forstyrrelser, som generelt er fundet hos patienter med skizofreni (f.eks. forstyrrelse i P50 gating eller PPI) (23-25), er ikke velundersøgt hos børn og unge med psykose. Aktuelt er der ingen viden om potentielle sammenhænge mellem psykofysiologiske forstyrrelser og adaptiv funktion ved tidligt debuterende psykose. Sammenfattende er det fortsat uklart, hvilke specifikke neuro- og socialkognitive forstyrrelser, symptomdimensioner og psykofysiologiske forstyrrelser, der i et tværsnitligt perspektiv er mest relateret til aspekter af adaptiv funktion hos patienter med tidligt debuterende, ikke-affektive psykoser. Kognitive funktioner kan måles validt ved psykotiske tilstande, dvs. relativt uafhængigt af sværhedsgraden af psykotiske symptomer (26-32), hvilket er en vigtig forudsætning for studiet. Der er ikke fundet væsentlige forskelle i de kognitive forstyrrelser mellem tidligt debuterende skizofreni og andre ikke-affektive psykoser (33;34), hvorfor der planlægges en kohorte omfattende flere forskellige ikke-affektive psykotiske tilstande.

Forsøgspersoner:
Inklusionskriterier for patienter med psykose (N=35)
Første-episode, ikke-organiske og ikke-stofudløste psykotiske symptomer, der fører til undersøgelse/behandling og kan klassificeres som en ikke-affektiv psykosediagnose efter ICD-10 kriterierne: F20-29 (inklusive F25 skizo-affektiv psykoser). Desuden kræves psykopatologi af en sværhedsgrad svarende til en PANSS score > 4 på minimum ét item eller PANSS score > 3 på minimum to af følgende items P1, P2, P3, P5, P6 og G9, vurderet ved indledende samtale. Maksimum 12 måneders kumulativ behandling med psykofarmaka; alder mellem 12 og 17 år ved inklusion (begge inklusive); skriftligt informeret samtykke fra indehaverne af forældremyndigheden.

Eksklusionskriterier for patienter med psykose
Affektive psykosediagnoser (F30.2, F31.2, F31.5, F32.3 og F33.3). Tidligere neurologisk sygdom, organisk hjerneskade, tidligere alvorligt hovedtraume, nedsat hørelse, alkohol- eller stofmisbrug defineret som afhængighed af alkohol eller stoffer beskrevet ved ICD-10 kriterierne F1x.2, stofpsykose beskrevet ved diagnose F1x.5 (ICD-10), organisk psykose beskrevet ved diagnoserne F06.0-3 (ICD-10). Tvangstilbageholdelse eller tvangsbehandling på psykiatrisk afdeling på undersøgelsestidspunktet. Tvangsindlagte patienter kan kun inkluderes, hvis deres status skifter til frivillig indlæggelse. Hvis en patient allerede er inkluderet i dette studie og kortvarigt bliver tvangsindlagt, tvangstilbageholdt eller underlagt anden tvangsbehandling i henhold til Psykiatriloven, skal både patienten og forældre/værge give tilsagn til at forblive i forsøget for at undgå eksklusion. Tvangsbehandling i form af kortvarig tvunget immobilisering eller enkelte tilfælde af tvungen medicinering er ikke grundlag for eksklusion.

Inklusionskriterier for raske kontroller (n=35)
Godt fysisk og mentalt helbred dvs. ingen aktuelle psykiatriske lidelser (ICD-10) og ingen tidligere skizofreni, skizotypi eller anden psykotisk lidelse (ICD-10: F20-29, F30.2, F31.2, F31.5, F32.3, F33.3) evalueret ved anamnesetjekliste og diagnostisk interview. Ingen kontinuerlig medicinsk behandling (antikonceptiva accepteres); alder mellem 12 og 17 år ved inklusion (begge inklusive); skriftlig informeret samtykke fra forældre/værge. For at sikre tilstrækkelig rekruttering af raske kontroller ansøges Forskerservice, Statens Serum Institut om cpr-numre, navne og adresser på 750 børn og unge i aldersgruppen 12-17 år, bosiddende i Region Hovedstaden. Raske kontrolpersoner identificeres som børn og unge i de aldersgrupper og med den kønsfordeling, der matcher patientgruppen alders- og kønsfordeling.

Eksklusionskriterier for raske kontroller
Tidligere neurologisk sygdom, organisk hjerneskade, tidligere alvorligt hovedtraume, nedsat hørelse, alkohol- eller stofmisbrug defineret som afhængighed af alkohol eller stoffer og beskrevet ved ICD-10 diagnose F1x.2. Ingen diagnosticeret Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed (ICD-10: F90, F98.8) eller psykotisk tilstand (ICD-10) blandt første-grads beslægtede. Raske kontrolpersoner må ikke være registreret i Landspatientregistret med en kronisk/længerevarende børne- og ungdomspsykiatrisk lidelse som ADHD, psykotisk lidelse, autismespektrumtilstand eller personlighedsforstyrrelse.
Matching Patienter og raske kontroller vil blive matchet på alder, køn og om muligt på socialøkonomisk status.

Hvervning af deltagere
Børn og unge med psykose og deres forældre/værge, som er potentielle deltagere, orienteres først mundtligt om forsøget af læge/psykolog/sygeplejerske på afdelingen. Såfremt forældre/værge ønsker yderligere information om forsøget, formidler den behandlende læge/psykolog/sygeplejerske kontakt mellem forældre/værge og Jens Richardt Møllegaard Jepsen (JRMJ). Forældre/værge og JRMJ aftaler efterfølgende et møde, og forældre/værge oplyses om muligheden for, at de selv og barnet/den unge kan invitere en bisidder med til mødet. JRMJ afleverer/fremsender samtidigt deltagerinformation til forældre/værge (med oplysning om, at det er muligt at tage bisidder med til informationsmødet) sammen med “Forsøgspersonens rettigheder i et biomedicinsk forskningsprojekt”. På mødet deltager både barnet/den unge, forældre/værge samt evt. bisidder og JRMJ, og mødet foregår enten i et uforstyrret lokale på afdelingen i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, på CNSR eller i hjemmet, hvis forældre/værge ønsker sidstnævnte. Såfremt informationssamtalen i enkelte tilfælde ønskes gennemført i hjemmet, skal forældrene/værge forinden sikre, at der findes et uforstyrret lokale i hjemmet. Idet projektet foregår i samarbejde med BUC, stilles det er uforstyrret og på andre måder egnet lokale til rådighed til informationssamtale på barnets/den unges kliniske afdeling. Døren til lokalet vil under samtale være markeret med et „optaget“-skilt. På dette møde orienterer JRMJ barnet/den unge, forældre/værge samt evt. bisidder mundtligt og skriftligt om undersøgelsens formål, metoder, risikovurdering m.v. i et enkelt og letforståeligt sprog, der er afpasset den enkelte deltagers alder og modenhed. Den unge mellem 15-17 år tilbydes på mødet et særligt informationsmateriale rettet mod unge med psykose. Efter at have modtaget skriftlig og mundtlig information om projektet anmodes forældre/værge om at give både mundtligt og skriftligt samtykke til deltagelse. Hvis forældre/værge er i tvivl, om de ønsker at barnet/den unge deltager, tilbydes de betænkningstid i 48 timer.

Forældre/værge til raske børn og unge, som er potentielle deltagere i den raske kontrolgruppe, kontaktes per brev indeholdende deltagerinformationen til forældre/værge sammen med “Forsøgspersonens rettigheder i et biomedicinsk forskningsprojekt”. Deltagerinformationen oplyser, at det er muligt at tage bisidder med til informationsmødet. De forældre/værger, som er interesserede i yderligere information om projektet, kan give udtryk herfor ved at returnere svarskemaet i en vedlagt, frankerede svarkonvolut eller maile/ringe/SMS til JRMJ. De forældre/værge, som ikke har interesse i at høre mere om/deltage i projektet, kan give udtryk herfor ved at returnere det vedhæftede svarskema i den vedlagte og frankerede svarkonvolut eller maile/ringe/SMS til JRMJ. Hvis projektet ikke modtager svarskema, telefonopkald, SMS eller mail fra en forældre/værge, kan de kontaktes telefonisk, dog tidligst en uge efter at brevet blev afsendt. Såfremt forælde/værge tilbagemelder at være interesserede i deltagelse, aftales et møde på CNSR med barnet/den unge, forældre/værge og evt. bisidder. På mødet giver JRMJ en skriftlig og mundtlig orientering om undersøgelsens formål, metoder, risikovurdering m.v. i et letforståeligt sprog afpasset barnets/den unges alder og modenhed. På mødet tilbydes den unge mellem 15-17 år et særligt informationsmateriale rettet mod raske unge. Efter at have modtaget skriftlig og mundtlig information om projektet anmodes forældre/værge om at give både mundtligt og skriftligt samtykke til deltagelse. Hvis forældre/værge er i tvivl, om de ønsker at barnet/den unge deltager, tilbydes de betænkningstid i 48 timer.

For både forældre/værge til børn og unge med psykose og forældre/værge til raske børn og unge gælder, at stedfortrædende samtykke indhentes fra begge forældremyndighedsindehavere, hvor der er to. Der kan give fuldmagt fra den ene forælder til den anden til brug for det konkrete forsøg.

Metoder og instrumenter
Forskningsdiagnoser stilles med et diagnostisk interview af både deltager og forældre/værge med Schedules for Affective Disorders and Schizophrenia for School-Age Children – Present and Lifetime Version (K-SADS-PL) (35). Deltager interviewes om sværhedsgraden af psykotiske symptomer med Positive and Negative Syndrome Scale (PANSS) (36). Symptomer på uopmærksomhed og impulsiv-hyperaktiv adfærd vurderes med spørgeskemaet Attention Deficit Hyperactivity Disorder Rating Scale (ADHD-RS) til forældre og lærer. Subjektive angstsymptomer og selvværd vurderes af deltager med to delskalaer af Beck Youth Inventories Second Edition for Children and Adolescents (BYI-2) (37). På baggrund af observeret adfærd under psykologisk testning vurderes adfærden og symptomer af forskerne med Test Observation Form (38). Depressive og maniske symptomer vurderes af forskerne med Hamilton Depressionsskala og Youngs Maniskala. Deltager og forældre/værge interviewes om præmorbid funktion med Premorbid Adjustment Scale. Oplysninger om Tanners stadie, anamnesen samt baggrundsinformationer indhentes ved interview med forældre/værge. Der foretages kort somatisk undersøgelse af deltager. Urintestning af deltager for narkotiske stoffer; urinprøven kortkastes umiddelbart efter analysen. Den neuro- og socialkognitive testning omfatter følgende kognitive domæner: Intelligens, reaktionshastighed, opmærksomhed, forarbejdningshastighed, verbal/visuel hukommelse, beslutningstagning, motorisk funktion, eksekutive funktioner (f.eks. generativitet, arbejdshukommelse, planlægningsevne, set shifting og inhibitionsevne) og social kognition (f.eks. empati, affektperception). Testbatteriet omfatter følgende kognitive tests: Wechsler’s Intelligence Scale for Children, Fourth Edition (WISC-IV) / Wechsler’s Adult Intelligence Scale, Third Edition (WAIS-III) (kort form af begge), som er intelligenstests til børn, unge og voksne. Fra Cambridge Neuropsychological Test Automated Battery (CANTAB) (39) anvendes testene MOT (motorisk screening), SSP (test af visuel korttidshukommelse), SWM (test af spatial arbejdshukommelse), RVP (test af vedvarende opmærksomhed), RT (test af reaktionstid), SST (test af responsinhibition), IED (mental fleksibilitet) og IST (informationssøgning før beslutningstagning). Brief Assessment of Cognition in Schizophrenia (BACS) er et lille testbatteri omfattende bl.a. test af verbal hukommelse, planlægningsevne, forarbejdningstempo og motorisk tempo. Rey Complex Figure test (RCFT) er en test af visuel hukommelse. Test of Memory and Learning (TOMAL-2) tester verbal hukommelse. Med hensyn til social kognition anvendes Animated Triangles (AT), The Awareness of Social Inference Test (TASIT) og Emotion Recognition Task (CANTAB), som tester forskellige aspekter af social-kognitive evner. Spørgeskemaet Behaviour Rating Inventory of Executive Functions (BRIEF) er et spørgeskema til forældre og lærere om eksekutive funktioner som f.eks. emotionel kontrol, organiserings- og planlægningsevne samt impulshæmning. The Strengths and Difficulties Questionnaires (SDQ) er et spørgeskema til forældre og lærere om sociale og emotionelle problemer, uopmærksomhed/hyperaktiv adfærd samt adfærdsproblemer. Social Responsiveness Scale (SRS) er et spørgeskema til forældre og lærere om autistisk social adfærd. Forældrene besvarer desuden spørgeskemaerne Forældreskema om Empati hos Børn og Unge mellem 12 og 17 år (40) samt Asperger Spectrum Screening Questionnaire – Revised Extended Version (ASSQ-REV) (41) om adfærdstræk fra autismespektret. Forældre interviewes om de adaptive funktioner med Vineland Adaptive Behavior Scales 2. udgave (VABS 2). Social- og rollefunktion vurderes desuden af forskerne med Global Functioning Scale: Rolle og Global Functioning Scale: Social på baggrund af få interviewspørgsmål til deltagerne (42;43). Oplysninger om skolegang indhentes fra forældre ved kort interview. Psykofysiologiske funktioner vil blive undersøgt med Copenhagen Psychophysiological Test Battery (CPTB), der inkluderer flere paradigmer, bl.a. P50 gating og PPI.

Etik
Identifikation af de kognitive forstyrrelser, de psykopatologiske dimensioner og psykofysiologiske forstyrrelser, som er stærkest relateret til reduceret adaptiv daglig funktion hos børn og unge med ikke-affektive psykotiske lidelser har afgørende forskningsmæssig betydning for udvikling af mere effektive behandlingsformer. Der er ingen forventelige risici eller bivirkninger ved deltagelse i forsøget. Projektdeltagelse forventes ikke at forsinke andre undersøgelser eller iværksættelse af behandling af patienterne på de børne- og ungdomspsykiatriske centre.

Projektet er afgørende for at efterprøve data indhentet ved forsøg på personer, der er i stand til at give informeret samtykke. Som tidligere forklaret er de kognitive og adaptive funktioner tæt relateret til alder. Det er ikke muligt at generalisere resultater fra de modnede funktioner hos voksne med psykotiske tilstande til umodne funktioner hos børn og unge med tidligt debuterende psykoser. Derfor kan projektet ikke med tilsvarende nytte gennemføres ved inddragelse af forsøgspersoner, der er i stand til at give informeret samtykke. Projektet vedrører direkte den tilstand, som deltagerne befinder sig i, og projektet forventes at gavne og give patientgruppen en stor gevinst i form af resultater, som kan rette fremtidig behandling mod netop de kognitive funktioner, som er mest relevante for det adaptive funktionsniveau i denne aldersgruppe. Forsøgspersonerne og forældre/værge tilbydes information om nye væsentlige helbredsoplysninger vedrørende barnet/den unge, hvis sådanne kommer frem i undersøgelserne. Det er også en forudsigelig fordel for deltagerne med psykose, at indsamlede adaptive, psykiatriske, social- og neurokognitive informationer kan bidrage til undersøgelsen/behandlingstilrettelæggelsen på den kliniske afdeling, hvis der opnås tilladelse til at videregive disse dertil.

Forældre/værge anmodes særskilt om tilladelse til lydoptagelse under testen AT (m.h.p. transkribering for optimal scoring) samt særskilt om videooptagelse af to interviews af deltageren (K-SADS-Pl og PANSS m.h.p. optimal scoring).
Forældre/værge anmodes særskilt om tilladelse til at indhente oplysninger om sygdomsforløb og psykiatriske symptomer, klinisk diagnose og medicinstatus fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Centers journal med henblik på at sikre bedst mulig forskningsdiagnose og data om medicinering.

Forældre/værge anmodes særskilt om samtykke til at videregive informationer (neuro- og socialkognitive testresultater, information om adaptiv funktion samt oplysninger om psykiatriske symptomer og forskningsdiagnose) fra forsøget til afdelingen på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden med henblik på at bidrage til undersøgelses- og behandlingstilrettelæggelsen.
Forældre/værge særskilt anmodes om tilladelse til at indhente informationer fra deltagers skole.

Forældre/værge anmodes særskilt om tilladelse til senere genkontakt med henblik på efterundersøgelse.

Patienter og raske kontrolpersoner vil blive guidet hensynsfuldt gennem de planlagte undersøgelser, som deles op i mindre dele afpasset den enkelte deltagers behov.

Projektet anmeldes til Datatilsynet, Region Hovedstaden, som ansøges om tilladelse til etablering af database og opbevaring af data. Lov om behandling af personoplysninger vil blive overholdt. Den enkelte deltager kan blive taget ud af forsøget, hvis hans/hendes psykiske tilstand inden eller under undersøgelserne forværres, så vedkommende ikke kan gennemføre dem, eller hvis der bliver iværksat tvangstilbageholdelse eller tvangsbehandling over for deltageren på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Forsøget som helhed kan afbrydes, hvis der mod forventning viser sig at være alvorlige risici og belastninger forbundet med det.

Risici, bivirkninger og ulemper
Forsøget indebærer den ulempe, at deltagerne skal sidde stille i den psykofysiologiske forsøgskabine, mens målingerne udføres. De vil få dråber af gel i håret og høre høje lyde. Den neuro- og socialkognitive testning kan opleves mentalt anstrengende, men der holdes pause ved behov, og forskerne støtter deltagerne under testningen. Hvis den behandlende læge i klinisk afdeling vurderer det muligt og forsvarligt, anmodes patienter med psykose om ikke at tage medicin fra kl. 23 aftenen før den psykofysiologiske undersøgelse. Senere indtagelse af medicin er dog ingen forhindring for at gennemføre denne undersøgelse. Der er ingen forventelige risici eller bivirkninger ved deltagelse i forsøget.

Tidsplan
Rekruttering og undersøgelser af patienter og raske kontroller påbegyndes snarest og forventes afsluttet senest ultimo maj 2017. Dataanalyse og formidling af resultater planlægges efterfølgende. Undersøgelsen anses for afsluttet, når de sidste data er blevet analyseret, hvad formentlig vil vare flere år.

Styrkeberegning
Med hensyn til at detektere korrelationer mellem sværhedsgraden af adaptive funktionsvanskeligheder og kognitive deficits m.v. i patientgruppen kan der med 35 deltagere i denne gruppe og et signifikansniveau på 0.05 detekteres en korrelationskoefficient på 0,41 eller højere med en power på 80 %. Med 35 deltagere i både patient- og kontrolgruppen og et signifikansniveau på 0.05 kan der detekteres en forskel mellem grupperne med en effektstørrelse på 0.68 med en power på 80 %. Hos børn og unge med psykose er sværhedsgraden af de adaptive funktionsvanskeligheder målt med Vineland Adaptive Behavior Scales ukendt, men formentlig svarende til hos børn og unge med ADHD (1.0 < Cohen´s d < 1.4) (44).

Gennemførlighed
Alle eksperimentelle faciliteter findes i forskningscentret. Forskergruppens medarbejdere har stor erfaring i at udføre studier af psykopatologi, adaptiv funktion, kognition og psykofysiologi ved tidligt debuterende psykoser. Forskergruppen har stor klinisk erfaring med børn og unge. For at optimere rekruttering og undersøgelse af antipsykotika-naive og meget syge patienter, kan nogle af undersøgelserne gennemføres på de kliniske afdelinger, såfremt deltageren accepterer dette. Således kan dele af psykologisk testning og de psykiatriske interviews gennemføres på vedkommendes kliniske afdeling i et uforstyrret lokale på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden på Afdeling Glostrup, Ndr. Ringvej 69, 2600 Glostrup eller Afdeling Hillerød, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød eller Afdeling Bispebjerg, Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV.

Forskningsprojektet ”Forstyrrelser af opmærksomheds-funktionen og evnen til at sortere sanseindtryk hos børn og unge med psykose eller ADHD” ved børne- og ungdomspsykiater, Ph.D.-student Jacob Rydkjær m.fl., Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning, Psykiatrisk Center Glostrup har administreret et lignende testbatteri, der på trods af omfanget ikke har givet anledning til frafald blandt de inkluderede psykotiske patienter. Samlet undersøgelsestid ca. 12-13 timer for deltagere med psykose og ca. 8-9 timer for raske deltagere. For forældre til børn og unge med psykose varer deltagelsen ca. 4 timer og for forældre til raske børn og unge ca. 3-4 timer.
StatusIgangværende
Periode13/01/201531/05/2017

    Forskningsområder

  • Sundhedsvidenskab - Schizophrenia Spectrum and Other Psychotic Disorders, Psychological assessment and psychometrics, Observational study

ID: 44930368