Forskning
Udskriv Udskriv
Switch language
Region Hovedstaden - en del af Københavns Universitetshospital

Collabri studierne - Effektevaluering af Collabri og Collabri Flex

Projekt: Typer af projekterProjekt

Vis graf over relationer
Beskrivelse:
Collabri-modellen er en tværfaglig samarbejdsmodel (collaborative care), hvor ekspertise fra psykiatrien understøtter behandlingen af mennesker med angst og depression i almen praksis. Collabri-modellen er udviklet pba. internationalt anerkendte principper for collaborative care og evidensbaserede behandlingsmetoder, samt stepped care princippet, hvor sygdommen sværhedsgrad afgør intensiteten af behandlingsindsatsen med mulighed for intensiveret behandling ved behov. Almen praksis tilknyttes en care manager (sygeplejerske el.lign. med kognitiv uddannelse og psykiatrisk erfaring) som kan varetage dele af behandlingen af den praktiserende læges patienter med angst og depression, bl.a. psykoedukation, opfølgning og monitorering af medicinsk og anden behandling, samt samtaleterapi under supervision af psykolog. Care manager og praktiserende læge modtager supervision ved psykiater.
Collabri Flex er en videreudvikling af Collabri-modellen, hvor der pba. erfaringer fra Collabri-forsøget er indarbejdet større fleksibilitet i modellen ift. bl.a. diagnosticering, praktiserende læges involvering i behandlingen, samarbejdsmøder, supervision og lokation for behandling varetaget af care manager. Collabri Flex modellen er dermed en hybrid af collaborative care og den engelske IAPT-model (Improving Access to Psychological therapies).
Forsøgene er finansieret via puljen for ’Styrket samarbejde mellem behandlingspsykiatrien og almen praksis (shared care)’ i Satspuljen 2012-2015, der fra 2016 overgik til permanente årlige midler.
Forsøgene er en del af den nationale evaluering af collaborative care, der gennemføres i Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland i et Medicinsk teknologisk (MTV) design med fire delevalueringer:
1. Teknologisk (effekt) evaluering. Gennemføres kun i Region Hovedstaden med Collabri-forsøget (afsluttet) og Collabri Flex-forsøget (igangværende)
2. Organisatorisk evaluering (afsluttet)
3. Sundhedsøkonomisk evaluering. Med statistisk konstrueret kontrolgruppe i de fire regioner samt i Collabri med op til 9 måneders opfølgning (afsluttet) og i Collabri Flex med 6 og 18 måneders opfølgning (igangværende)
4. Patientoplevet evaluering (afsluttet)
Resultater fra de afsluttede delevalueringer er offentliggjort i en samlet national rapport i december 2020. Link: https://www.psykiatri-regionh.dk/Kvalitet-og-udvikling/udvikling/projektcollabri/Documents/Evaluering%20af%20Collaborative%20Care%20i%20Danmark%20%E2%80%93%20samlet%20national%20evalueringsrapport.pdf

Collabri-forsøget
Collabri-modellen er afprøvet i cluster randomiseret design november 2014-januar 2017 med 6 og 15 måneders opfølgning og med deltagelse af 53 almen praksis. Opfølgningerne blev afsluttet i juni 2019 og resultaterne foreligger i publiceret form.
Effekten af Collabri blev evalueret i fire cluster randomiserede kontrollerede forsøg for hhv. depression, generaliseret angst, panikangst og social fobi. Forsøget undersøgte Collabri-indsatsen overfor standard indsats for patienter med angst og depression i almen praksis (kontrol). Den primære behandlingseffekt blev målt ved selvrapporterede depressionssymptomer (Beck Depression Inventory, BDI-II) for depressionsstudiet og selvrapporterede angstsymptomer på samme tidspunkt i angststudiet (Beck Anxiety Inventory, BAI) efter 6 og 15 måneder. Der blev endvidere målt på en række sekundære og eksplorative effektmål, bl.a. funktionsniveau, self efficacy, tilfredshed og recovery. Materialestørrelsesberegningen forud for forsøget viste, at der skulle inkluderes 380 patienter i depressionsforsøget og 364 patienter i hvert studie af de 3 angstforsøget, ligeligt fordelt i intervention- og kontrolgruppe.

På trods af vedvarende indsatser for at forbedre henvisning, kom der ikke kom tilstrækkeligt deltagere i kontrolgruppen. Der blev inkluderet 325 i depressionsstudiet, 272 i collaborative care
gruppen og 53 i kontrolgruppen. Samlet for de 3 angststudier blev der inkluderet 406, heraf 369 i collaborative care gruppen og 37 i kontrolgruppen.
Collabri-modellen var implementeret med høj fidelity i alle kerneelementer.
Der var statistisk signifikant forskel i effekt på primære effektmål til Collabri-indsatsens fordel ved 6 måneders opfølgning for depression. Forskellen var ikke signifikant ved 15 måneders opfølgning. De tre angststudier blev analyseret samlet pga. de lille populationsstørrelse i de enkelte studier. Der var ingen forskel i effekt på det primære effektmål til Collabri indsatsens fordel ved hhv. 6 og 15 måneders opfølgning. Pga. risiko for selektion bias og svag statistisk power skal resultaterne fortolkes med forsigtighed.

Collabri Flex blev iværksat på baggrund af disse inkonklusive resultater, idet der var behov for fortsat at få undersøgt effekten af den udviklet indsats.

Collabri Flex-modellen bliver afprøvet i individuelt randomiseret design januar 2018 – september 2019 med efterfølgende 6 og 18 måneders opfølgning. Der gennemføres endvidere en sundhedsøkonomiske evaluering med baggrund i både 6 og 18 måneders opfølgningen. 6 måneder opfølgning for effektevalueringen blev afsluttet april 2020 og 18 måneders opfølgning afsluttes august 2021. Den sundhedsøkonomiske evaluering forventes afsluttet primo 2022.

Effekten af Collabri Flex undersøges i to individuelt randomiserede kontrollerede forsøg for hhv. depression og angst (generaliseret angst, panikangst/agorafobi, social fobi og OCD). Forsøget undersøger Collabri Flex -indsatsen overfor konsultationsliaison, hvor patienten får standardbehandling ved egen læge, der kan rådføre sig med Collabri Flex teamet. Den primære behandlingseffekt måles ved selvrapporterede depressionssymptomer (Beck Depression Inventory, BDI-II) for depressionsstudiet og selvrapporterede angstsymptomer (Beck Anxiety Inventory, BAI) efter 6 og 18 måneder. Der bliver endvidere målt på en række sekundære og eksplorative effektmål, bl.a. funktionsniveau, self efficacy, tilfredshed og recovery. Materialestørrelsesberegning forud for studiet viser at der skal inkluderes 240 patienter i depressionsforsøget og 284 i angstforsøget, ligeligt fordelt mellem interventions- og kontrolgruppe.

Status: I depressionsforsøget er der blevet inkluderet 389 patienter, hvoraf 8% havde let depression, 67% havde moderat depression, 25% havde svær depression. I angstforsøget er der blevet inkluderet 302 patienter, hvoraf 48% havde panikangst og/eller agorafobi, 29% havde generaliseret angst, 6% havde OCD, 17% havde socialfobi.
6 måneders opfølgningen er tilendebragt og data analyseret.
StatusIgangværende
Periode24/11/201431/12/2022

    Forskningsområder

  • Sundhedsvidenskab - Anxiety Disorders, Mood Disorders, Health Systems Research, Collaborative Care, Shared Care, General Practioners, Psychosocial Interventions, Psychotherapy, Recoevry, Randomized Controlled Clinical Trial

ID: 48999716