Forskning
Udskriv Udskriv
Switch language
Region Hovedstaden - en del af Københavns Universitetshospital

Biomarkers in Clozapine responding Schizophrenia, BiCS

Projekt: Typer af projekter

Vis graf over relationer
Baggrund: Ca. 30 %af de patienter der får stillet diagnosen skizofreni, opnår ikke tilstrækkelig effekt af konventionel antipsykotisk behandling. Årsagerne til den manglende effekt af behandlingen er fortsat ukendte, men der formodes at ligge en anden sygdomsmekanisme bag symptomerne hos disse individer. Clozapin er forsat det eneste antipsykotikum, som har indikationen behandlingsresistent skizofreni, og trods manglende effekt af tidligere antipsykotisk behandling, vil 30-50 % opnå respons på Clozapin. Til trods for at clozapin har været markedsført i mere end 50 år er virkningsmekanismerne forsat delvis ukendte.

Immunforsvaret har gennem de sidste to årtier fået en større rolle i forståelsen af de psykiatriske sygdomme. Immunforsvaret kan blandt andet påvirke hvilke molekyler, som kan passere blod-hjerne barrieren, hvilket kan have betydning for respons på psykofarmaka. Clozapin er det mest immunologisk aktive antipsykotikum, hvilke illustreres igennem de mange immunmedierede bivirkninger, fx betændelseslignende tilstand i hjertes muskelceller eller påvirkning af knoglemarven. Da Clozapin er det mest immunologisk aktive antipsykotikum og samtidig er det eneste antipsykotikum, der har effekt hos patienter med behandlingsresistent skizofreni, er det nærliggende at tro, at der kan være en sammenhæng mellem påvirkningen af immunsystemet og den terapeutiske effekt. Denne sammenhæng er dog aldrig undersøgt grundigt. Derfor ønsker vi at etablere en clozapinkohorte, som undersøger blod-hjerne barrieren, hjernens struktur og funktion samt farmakologiske og immunologiske markører i blodet og i rygmarvsvæsken før og under behandling.

Formål: Identifikation af biomarkører for respons på clozapin kan bidrage til, at clozapinbehandling iværksættes tidligere hos de patienter, som vil få særlig god effekt af clozapin. Samtidig vil identifikation af disse markører også bidrage med vigtig viden i forhold til udvikling af nye lægemidler.

Hypoteser: Patienter med behandlingsresistent skizofreni vil have et øget inflammatorisk respons målt på mængden af cytokiner i blodet. De vil have øget permeabilitet af blod-hjerne barrieren og deraf følgende ændring af immunologiske markører i hjernens omgivende væske (cerebrospinalvæsken). Tilsvarende vil de have mere udtalte forandringer i hjernens struktur, mest udtalt i den hvide substans.

Metode: I projektet måles en række biomarkører før og efter 12 ugers behandling med clozapin. Ved blodprøver måles autoimmune markører samt inflammationsmarkører i plasma og i rygmarvsvæsken så tætheden af blodhjernebarrieren kan vurderes. Ved MR-scanning måles niveauet af glutamat i udvalgte områder, og de strukturelle forhold i grå og hvid substans vurderes for hele hjernen. Psykopatologiske symptomer, kognitive færdigheder, funktionsniveau og bivirkninger vurderes løbende og systematisk med validerede skalaer. Patienternes behandling med Clozapin er besluttet uafhængigt af projektdeltagelse. Behandlingen ordineres og monitoreres efter gældende kliniske retningslinjer

Økonomiske forhold: Studiet er delvist finansieret af Region Hovedstadens Psykiatri, der aflønner læger og sygeplejersker ansat i Regionsfunktionen for kompliceret skizofreni. Der ansøges aktuelt om yderligere midler til gennemførelse af studiet blandt andet blodprøveanalyser, MR-scanninger, transportgodtgørelse og diæter til patienterne, ligesom der løbende vil blive søgt om yderligere finansiering i form af bl.a. et ph.d.-stipendium. Initiativtager til studiet er undertegnede. Patienterne kompenseres ikke økonomisk for deres projektdeltagelse, da clozapinbehandlingen i projektet er en del af den kliniske behandling.

Rekruttering af deltagere: Patienter der er tilknyttet Region Hovedstadens psykiatri, og hvor den behandlingsansvarlige læge sammen med patienten har overvejet clozapinbehandling, kan henvises til projektet og ved interesse indgå i forskningsprojektet.

Videnskabsetisk redegørelse: Der er begrænsede bivirkninger eller risici forbundet med undersøgelserne, der indgår i forsøget. Imidlertid vil resultaterne give os større indsigt i de tilgrundliggende mekanismer bag behandlingsrefraktær skizofreni, og dermed bidrage med viden om hvad vi kan gøre for at optimere behandlingsmulighederne. Fordele vurderes således at opveje eventuelle ulemper, og der vurderes ikke at være etiske problemstillinger associeret med projektet.


StatusIgangværende
Periode01/01/202130/06/2026

ID: 61924147