Kardiovaskulær billeddiagnostik og mikrocirkulation i diabetes.
Både mikro- og makrovaskulær sygdom er hyppigt hos patienter med diabetes. Ny teknologi gør det muligt non-invasivt at undersøge mikrocirkulation og vaskulær pathologi og det er særligt interessant hos diabetikere hvor de nye metoder kan bruges både i risikostratificering og til at evaluere behandling.
LIRAFLAME: Dobbelt blindet, randomiseret, klinisk studie. Skal inkludere 100 patienter med type 2 diabetes som randomiseres til et halvt års behandling med liraglutid eller placebo. Effekten af liraglutid på den vaskulære fænotype evalueres ved FDG-PET/CT. Samarbejdspartnere: Department of Clinical Physiology, Nuclear Medicine & PET, Rigshospitalet & Cluster for Molecular Imaging, University of Copenhagen, Denmark.