Forskning
Udskriv Udskriv
Switch language
Region Hovedstaden - en del af Københavns Universitetshospital
Bent Smedegaard Ottesen

Bent Smedegaard Ottesen

Professor

Rigshospitalet Juliane Marie Centret

2100 København Ø

Danmark

Telefon: 35454769Mobiltelefon: 40212873
Vis graf over relationer

CV

Født den 10. november 1949. Studentereksamen 1968 mat./fys. gren. Lægestudiet påbegyndt 1969, afsluttet 1976 ved Københavns Universitet.

Bestået ECFMG eksamen juli 1976.

Tilladelse til selvstændigt virke som læge 3. marts 1983.

Speciallægeanerkendelse i gynækologi og obstetrik 1. januar 1988.

Erhvervet den medicinske doktorgrad oktober 1984 på afhandlingen: Vasoaktivt Intestinalt Polypeptid (VIP): En mulig neurotransmitter i hunlige tractus genitalis.

 

Ansat som professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet per 01.12. 1991. Overlæge ved Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Hvidovre Hospital per 01.12.1991-2002. Direktør for Juliane Marie Centret, Rigshospitalet 2002 - . Formand for Retslægerådet 2009 -.

 

227 publikationer samt 20 oversigtsarbejder, hertil kommer bøger, editorials og letters. Mere end 200 foredrag/posters.

Vejleder ved 31 afhandlinger heraf har 28 opnået ph.d. graden og 3 er under udarbejdelse. Medarbejder på 4 disputatser heraf er et igangværende og tre har opnået den medicinske doktorgrad ved Københavns Universitet. Otte skolarstipendiater.

 

Udgivet lærebog i gynækologisk kirurgi "Operativ Gynækologi". Jørgen Kjer, Bent Ottesen og Finn Lundvall. Munksgaards Forlag, 1989. Lærebog i obstetrik, "Obstetrik". J. Falck Larsen, J. Bock, J. Philip, B. Ottesen, J.G. Westergaard, N.J. Secher. Munksgaards Forlag, 1992, 2000. Lærebog i gynækologi, "Gynækologi". J. Bock, W. Fischer-Rasmussen, J. Falck Larsen, N.J. Secher, J.G. Westergaard, B. Ottesen. Munksgaards Forlag, 1998. Udgivet lærebog i gynækologisk kirurgi "Praktisk operativ gynækologi". Bent Ottesen, Niels Uldbjerg. Ciba 1992, 2003. Udgivet lærebog i gynækologisk kirurgi "Praktisk operativ gynækologi". Bent Ottesen, Niels Uldbjerg. Forlaget Kommuneinformation, 1996. Lærebog i gynækologi, "Gynækologi". Ottesen B, Forman A, Mogensen O. Munksgaards Forlag, 2005 og 2011. Udgivet lærebog i gynækologisk kirurgi "Praktisk operativ gynækologi". Clevin L, Kjer JJ, Ottesen B, Gads Forlag 2005. ”Ars pariendi” Munksgaard 2011 Jette Led Sørensen, Bent Ottesen, Tom Weber

 

Uddannelsesansvarlig overlæge ved Gynækologisk-Obstetrisk Afd. KKHH 1991-2002. Arrangør af og underviser på en række kurser herunder A-kurser samt efteruddannelseskurser.

 

Medlem af bestyrelsen i "Dansk Selskab for Obstetrisk og Gynækologi, D.S.O.G." 1989 - 1990. "Dansk Endokrinologisk Selskab, D.E.S." 1986 - 1990.  Formand for bestyrelsen i "Foreningen af Yngre Gynækologer og Obstetrikere, FYGO" 1989 - 1990. Medlem af NFOG's Efteruddannelsesudvalg 1990 - 1991 og medlem af NFOG's Videnskabelig Nævn 1991 - 94. Medlem af Fakultetsrådet 1993 - og Det Sundhedsvidenskabelige Forskningsudvalg 1993 – 1999. Medlem af Forretningsudvalget, Det Sundhedsfaglige Forskningsudvalg, 1993 - 2002. Medlem af Det Sundhedsfaglige Forskningsråd, Københavns Kommune 1993-96. Medlem af Forskningsudvalget herunder Forretningsudvalget, Hovedstadens Sygehusfællesskab 1996 - 2002. Formand for Det Sundhedsfaglige Råd for Gynækologi og Obstetrik i H:S. Medlem af Forskningsudvalget ved Hvidovre Hospital 1997 - 2002. Medlem af bestyrelsen for Det kliniske Institut for gynækologi-obstetrik, pædiatri og vækst & reproduktion 1996 - 2012. Medlem af Retslægerådet 1996 -, næstformand 2003 -, formand for Retslægerådet 2009 -.

Bestyrelsesmedlem Kong Chr. X’s fond 1999 -. Københavns Medicinske Selskab 1999 - 2002. Universitetsrepræsentant i Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse 2004 -. Formand Dansk Hysterektomidatabase 2004 - 2012. Bestyrelsesmedlem P. Carl Petersen’s fond 2005, næstformand 2011.  Suppl. Det Nationale Råd for Specialeplanlægning, SST, 2007 - 2010.

ID: 31050116